”Selma er glad. Og jeg er glad.”
Så kort beskriver Susanne Martinsen sin nuværende situation efter ellers at have gået i uvished i knap tre måneder. Både økonomisk uvished, men i endnu højere grad uvisheden om, hvornår hun igen kunne komme til at arbejde som handicaphjælper for Selma Baran igen.
I slutningen af januar skrev Fagbladet FOA om, at 42-årige Susanne Martinsen var blevet opsagt, da hendes arbejdsgiver, HandicapTeamet ApS, mistede godkendelsen til at drive en BPA-virksomhed efter at have mistet al kapital.
HandicapTeamet ApS er nu begæret konkurs, og derfor er Susanne Martinsen og Selma Baran begyndt at arbejde sammen igen.
”Det har ikke været sjovt”
Efter et par måneder hvor kommunen styrede Selmas BPA-ordning, rykkede hun den over i et nyt privat firma.
”Det har været hårdt de seneste tre måneder, hvor jeg har ventet i uvished. Rent økonomisk er det jo ikke sjovt lige pludselig ikke at få den løn, jeg skulle have haft og var vant til at få. Men det værste var faktisk ventetiden hen mod at få vished om, hvornår jeg igen ville få grønt lys til at komme tilbage og arbejde med Selma,” fortæller Susanne Martinsen.
- Sidst vi snakkede sammen, sagde du, at Selma stadig bare kunne ringe til dig, hvis der var noget. Har hun gjort det?
”Ja, jeg har haft næsten daglig kontakt og også besøgt hende mange gange. Vi har spillet backgammon, snakket lidt om private ting og generelt bare hygget os. Men det har ikke været så sjovt, fordi hele overgangen ikke har været nem for hende. Hun har haft svært ved at spise og har tabt sig en del,” siger Susanne Martinsen og holder en kort pause.
”Hun blev altid ked af det, når jeg gik igen. Det var virkelig ikke sjovt. Derfor blev jeg der som regel også i lang tid, fordi jeg jo har hjertet med i det her og godt kunne få dårlig samvittighed over at gå, for hun var meget desperat efter at få besøg.”
- Hvad med dig – hvordan havde du det?
”Jeg har også været stresset. Jeg er et rutinemenneske, og min rutine var fuldstændig ødelagt. Nogle sagde til mig, at jeg skulle nyde at ”have fri.” Men for mig var det ikke at holde ferie. Jeg følte ikke, at jeg kunne sætte mig ned og slappe af, fordi jeg hele tiden tænkte på Selma,” siger Susanne Martinsen om de tre måneder, der er gået.
Tilbage til arbejdet
Den 1. april vendte Susanne så tilbage som handicaphjælper for Selma efter at være blevet ansat i DHO – Din Hjælperordning, hvor Selmas ordning nu er. Og mens Susanne i mellemtiden venter på en afgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, glæder hun sig på både Selmas og egne vegne over, at de nu er forenet:
”Nu er jeg tilbage, og det hele skal nok blive godt igen. Kroppen husker, og det kommer til at tage tid for os begge hver især at komme helt tilbage, men jeg kan mærke, at det kommer til at blive godt igen,” siger Susanne Martinsen.
Fordi Susanne og Selma i hele perioden har haft næsten daglig kontakt og set hinanden mange gange, føltes den første arbejdsdag, som om de tre måneder i uvished aldrig havde fundet sted:
”På vej hen til Selma føltes det mærkeligt at vide, at det ikke bare var for at besøge hende, men faktisk en arbejdsdag. Da jeg så kom ind til hende, føltes det, som om alt det andet ikke havde foregået. Vi fandt bare ind i den samme gamle og gode rille igen.”
Susanne Martinsen fortæller at, Selma Baran er blevet glad for det nye faste team af hjælpere, og at det tilmed kører bedre end nogensinde. Og det er, som Susanne siger, jo det allervigtigste.
FOA forfølger alle krav
Mathilde Bak, der som advokat i FOA kører Susannes sag mod HandicapTeamet, fortæller, at FOA naturligvis forfølger alle krav, men at reglerne i Lønmodtagernes Garantifond gør det vanskeligt at få det fulde beløb:
”Lønmodtagernes Garantifond dækker som udgangspunkt kun de sidste seks måneder inden konkurs. Derfor har vi også anmeldt det over for konkursboet – altså HandicapTeamet, som i princippet skal dække hele kravet. Men det er vanskeligt, da de ikke ville være gået konkurs, hvis de havde penge i boet,” siger Mathilde Bak.
HandicapTeamet blev begæret konkurs 20. februar 2023, og derfor dækker Lønmodtagernes Garantifond som udgangspunkt kun kravet tilbage til august 2022. Men det holder ikke Mathilde Bak fra at sige, at der ikke er mere at komme efter:
”Vi kommer til at gøre så meget som muligt, for at Susanne kan få dækket så meget som muligt.”