Væk med stramme kørelister og skemaer. Væk med den centrale visitation, hvor andre bestemmer, hvilke ydelser medarbejderen tæt på borgeren skal levere.

Erstat det med tillid og respekt for medarbejderens faglighed, og lad dét være ældreplejens vigtigste styringsredskab.

Det er groft skitseret den bevægelse, ældreminister Mette Kierkgaard (M) ønsker for ældreplejen. En bevægelse, hun selv kalder for den ”mest omfattende frisættelse af ældreområdet nogensinde”.

”Vi skal forvalte og dokumentere vores ældrepleje på helt nye måder, hvor vi i langt højere grad styrer efter tillid til medarbejderne, respekt for deres faglighed og efter at sikre kontinuitet, så de mennesker, der kommer i den ældres hjem, i langt højere grad er de samme,” siger Mette Kierkgaard.

Fagbladet FOA møder hende på ministerkontoret ved Holmens Kanal et stenkast fra Christiansborg for at blive klogere på projektet, som Mette Kierkgaard har stået i spidsen for siden regeringsdannelsen i december.

Vi møder hende også for at spørge, hvorfor medarbejderne skal stole på, at den relativt nye ældreminister rent faktisk vil lykkes med at ’afbureaukratisere’ ældreplejen, når talrige ministre uden resultat har givet samme løfte de seneste mange år.

Mette Kierkgaard anerkender, hvis medarbejdere skal se det, før de tror det. For som ministeren selv pointerer, talte man første gang om at ’forenkle’ den offentlige sektor under statsminister Poul Schlüter for 40 år siden.

”Derfor forstår jeg bekymringen. Min egen partileder [Lars Løkke Rasmussen, red.] gjorde det også. Men jeg tror på, at vi denne gang gør noget andet. Den måde, som man tidligere har omsat afbureaukratisering på, har handlet om at forenkle regler – altså en lille del,” siger Mette Kierkgaard.

Hun nævner som eksempel den tidligere innovationsminister Sophie Løhde (V), der i 2018 opfordrede medarbejdere til at ’melde en regel’ for på den måde ”luge ud i bøvl og bureaukrati”, som den daværende regering formulerede det.

”Denne gang prøver vi at kigge på hele den grundlæggende måde, vi styrer på,” siger ældreministeren og fremhæver igen måden, som borgere i dag visiteres til ydelser.

”Vi ved, at der er minimum 1.500 årsværk, der går til at lave visitationer. En afbureaukratisering vil for eksempel være, at i stedet for at beslutningerne træffes i en central visitation, der så omsættes i nogle kørelister, der styrer medarbejderens dag, så skal medarbejderne i langt højere grad opleve, at beslutningerne bliver taget helt ude tæt på borgeren.”

Mette Kierkgaard, der kommer fra en stilling som familiechef i Viborg Kommune, lægger ikke skjul på, at ældreområdet har store udfordringer. Det er ’sandet til’, konstaterer hun. Dertil kommer rekrutteringsudfordringerne, hvor vi i 2030 efter nogle vurderinger kommer til at mangle mindst 16.000 social- og sundhedsansatte.

Derfor er behovet for forandring indiskutabelt. Skrækscenariet er, at samfundet knækker i to, fordi det offentlige ikke kan tilbyde en tilstrækkelig ældrepleje, advarer Mette Kierkgaard:

”Hvis vi ser på den ældrebefolkning, vi har i dag, så er der mange af dem, der har penge til at tilkøbe sine egne ydelser, men der er også nogle, der ikke har den mulighed. Så hvis ældreplejen ikke har en tilstrækkelig kvalitet, risikerer vi, at vi ender med et A- og et B-hold.”

Ældreministeren pointerer, at 40 procent af de fremtidige modtagere af ældrepleje tvivler på, at de kan få den hjælp, de har behov for.

”Det er en udfordring, for tilliden til ældreplejen er vigtig,” siger hun.

”Derfor er opgaven bunden: Vi skal levere en ældrepleje med kvalitet, og den skal være lige, for det skal være attraktivt for alle. Men kvalitet handler også meget om, at vi starter, hvor vi er forskellige. Derfor bliver selvbestemmelse afgørende, og derfor er det vigtigt med mange valgmuligheder.”

Her oplever Mette Kierkgaard en ’kæmpe’ parathed ude i mange kommuner, og den er med til at styrke hendes tiltro til, at den ’omfattende frisættelse’ vil lykkes. Paratheden kommer blandt andet til udtryk i de kommuner, der eksperimenterer med at organisere hjemmeplejen i mindre, tværfaglige teams, hvor øget selvstyring og kontinuitet med ’borgeren i centrum’ er afgørende parametre.

Forude venter så den ældrelov, som statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede i sin nytårstale for snart halvandet år siden.

Læs også: Astrid Krag om ny ældrelov: Vi kan ikke længere gøre, som vi plejer

Den skal sætte de ”lovgivningsmæssige rammer” for frisættelsen, siger Mette Kierkgaard, men hvornår lovudkastet bliver præsenteret, og hvilke konkrete forandringer ældreloven rent faktisk vil medføre, kan ministeren endnu ikke sige.

”Lige nu har vi en masse tankegods, og jeg ville ønske, at jeg kunne være meget konkret på, men det er jo lige præcis det, en ældrelov skal sætte rammer på,” siger hun.

”Mit bedste bud er, at de ting kommer til at gå i takt, og det er mine ministerkolleger og jeg meget opsatte af. Det gælder både sundhedsstrukturkommissionen, det gælder ældreloven, det gælder lønstrukturkomitéen, og det gælder robusthedskommissionen. Det er alt sammen arbejde, der peger ned i samme praksisfelt, og de ting skal gå i takt.”

”Og det er i virkeligheden mig meget magtpålæggende, for jeg har siddet ude i en kommune og set, hvordan forskellige lovgivninger snitter ned i samme praksis, og det er vores forbandede pligt i regeringen at sikre, at lovgivningen spiller sammen,” siger Mette Kierkgaard, hvis CV udover familiechef i Viborg Kommune også tæller myndighedschef i Esbjerg Kommune.

”Det er i virkeligheden der, at ganske meget kommer til at ske, hvor medarbejderne i langt højere grad vil opleve en tillid til og respekt for deres faglige dømmekraft. Hvordan det sker, skal ældreloven rammesætte, men det er målsætningen,” siger Mette Kierkgaard og fortsætter:

”Og så vil de jo også opleve en større kontinuitet på borgersiden, hvor de i højere grad kommer til at kende de borgere, de arbejder med. Det gør også en dygtigere til sit fag, hvor vi også får styrket samarbejdet med de andre faggrupper som sygeplejersker og terapeuter. Det giver forhåbentlig en større arbejdsglæde og et lavere sygefravær.”