Annonce

demonstration for bevarelse af store bededag foto jørgen true

Tema: Kampen om store bededag

Overblik: Kritikken hagler ned over regeringens lovforslag

Regeringens stålsatte planer om at afskaffe store bededag møder sønderlemmende kritik fra flere parter, som er blevet hørt i processen.

Annonce

Både i sidste uge og i denne uge tager demonstranter plads foran indgangen til Christiansborg for at vise deres utilfredshed med regeringens planer om at afskaffe store bededag. Jørgen True

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Regeringen har igen og igen slået fast, at den ligegyldigt hvad kommer til at afskaffe store bededag som helligdag. Fredag i sidste uge udløb fristen for at komme med kommentarer til lovforslaget fra berørte parter.

Læs også: Tjek din faggruppe: Så meget koster sløjfet helligdag i tabte tillæg

Og lad det være sagt med det samme: det skorter ikke med advarsler mod regeringens plan. Og det er langt fra kun fagbevægelsen, der er kritisk. Arbejdsgiverne udtrykker ligeledes skepsis, mens også den store supermarkedskæde Coop og landets biskopper giver regeringen en bredside. Og senest har Forsvaret, den centrale part i regeringens argumentation for at sløjfe store bededag, rettet skarp kritik.

Læs også: Cheflæge: Afskaffet helligdag vil ramme disse ansatte særligt hårdt

Herunder kan du læse udpluk af kritikken fra aktører på arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsen: ”Tyveri” og ”klokkeklart brud på den danske model”

Fagforbundene i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), herunder FOA, har sendt et fælles høringssvar, hvor de mange kritikpunkter behandles én efter én i det 28 sider lange svar. I alt repræsenterer FH 1,3 millioner lønmodtagere.

I høringssvaret bliver lovforslaget kaldt et ”eklatant” og ”klokkeklart brud på den danske model,” fordi den griber ind i de rettigheder om løn- og ansættelsesvilkår, som er opnået ved kollektive overenskomstaftaler.

FH kritiserer i særdeleshed argumentet bag lovforslaget, hvor regeringen peger på, at store bededag skal afskaffes for at finde finansiering, hvilket FH i høringsvaret pointerer er en ’evigt tilbagevendende udfordring’.
 
Dermed åbner lovforslaget en ”ladeport af muligheder for fremtidige regeringer for at gribe ind i løn og arbejdstid,” lyder det fra FH.
 
Høringssvaret kritiserer ligeledes, at en fjernelse af helligdagen vil føre til færre offentligt ansatte, fordi de offentlige udgifter skal fastholdes på samme niveau, selv om flere skal arbejde, ligesom store dele af arbejdsmarkedet slet ikke vil blive kompenseret for de tillæg, de, der vanligvis arbejder på store bededag, får.

Sidstnævnte kalder FH for ”tyveri af betalte overenskomstresultater” og bemærker, at ”regeringen vil købe en helligdag, men kun betale for en hverdag.

FH rejser også spørgsmål ved, om lovforslaget overhovedet er lovligt. Ifølge FH kan det nemlig stride mod internationale konventioner om arbejdsmarkedet, og derfor opfordrer FH regeringen til at lave en juridisk redegørelse.
 

Akademikerne: Uacceptabelt indgreb og bekymring for øget arbejdspres

Også Akademikerne (AC), der repræsenterer 465.000 højtuddannede, stiller sig stærkt kritiske overfor regeringens planer om at afskaffe store bededag.

I høringssvaret lægger Akademikerne vægt på, at regeringen klart går over grænsen med forslaget om at afskaffe store bededag, fordi det er i strid med den danske model, at man fra politisk hold regulerer løn- og arbejdsvilkår.

Derudover udtrykker Akademikerne bekymring for, at lovforslaget vil medføre øget arbejdspres, som mange steder i forvejen er højt.

”At øge arbejdstiden i en tid, hvor rigtigt mange på arbejdsmarkedet i forvejen har problemer med stress og manglende balance mellem arbejde og fritid, er ikke den rigtige vej at gå,” lyder det i høringssvaret.

Læs det samlede høringssvar her.

Kommunerne: Bryder med lang tradition

Regeringen går imod en ’lang tradition’, når den med lovsforslaget griber ind i spørgsmål om løn og arbejdsvilkår. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres høringssvar.

”Efter KL’s opfattelse burde dette tilsvarende have været forhandlet med arbejdsmarkedets parter, idet KL også er opmærksom på, at regeringen begrunder lovforslaget med ”at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation”, skriver KL i høringssvaret.

KL gør samtidig opmærksom på, at afskaffelse af store bededag kan få større konsekvenser for kommunernes økonomi, end det fremgår af lovforslaget.

Regionerne: Ændringer bør ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter

Rekrutteringskrisen i sundhedsvæsenet vokser, og derfor gør Danske Regioner i sit høringssvar det klart, at de ’generelt’ er positive over for tiltag, der øger det såkaldte arbejdsudbud.

Men organisationen kritiserer i samme vending dette lovforslag for at ændre i kollektive overenskomster og aftaler og konkluderer:

”Danske Regioner er af den opfattelse, at grundlæggende ændringer på arbejdsmarkedet, som fx afskaffelse af store bededag, bør ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at værne om den danske model og sikre et godt og stabilt arbejdsmarked.”

Arbejdsgiverforening: ”Går meget langt i forhold til overenskomsterne”

Også arbejdsgiversiden på det private arbejdsmarkedet udtrykker en skepsis over regeringens lovforslag. Det fremgår af høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der udtaler sig på vegne af store medlemsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv.

DA betragter dog ikke lovforslaget som et indgreb i overenskomsterne, men tilføjer:

”DA finder dog, at lovforslaget går meget langt i forhold til overenskomsterne, når det direkte fremgår, at der er bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler, der ikke skal finde anvendelse. Den type regulering er altid betænkelig.”

DA roser samtidig lovforslaget for at øge arbejdsudbuddet.

Danske A-Kasser: Udhuler dagpengene

Også Danske A-kasser har sendt et høringssvar til beskæftigelsesministeriet, selvom organisationen ikke er blevet inddraget i høringsfasen.

Alligevel har organisationen følt sig nødsaget til at fortælle regeringen, at den ikke kan støtte forslaget. Modstanden skyldes, at regeringen ifølge høringssvaret vil sikre, at dagpengene og alle andre ydelser ikke stiger med 0,45 procent, hvilket svarer til det løntillæg, som lønmodtagere modtager i kompensation for at arbejde én dag mere.

Dermed omgås den almindelige reguleringsmekanisme, som sikrer, at offentlige ydelser følger lønudviklingen. 

Danske A-kasser slår på, at ”dagpengenes kompensationsgrad skal op, ikke yderligere ned.”
 

Forsvaret: Risikerer at svække danskernes opbakning

Tre af Forsvarets fagforeninger er bekymrede for, at koblingen mellem Forsvaret og afskaffelsen af store bededag kan svække opbakningen til det danske forsvar. Det skriver TV 2 tirsdag.

Formand i Centralforeningen for Stampersonel Jesper Korsgaard Hansen mener, at regeringen med forslaget hænger en offentlig virksomhed ud.

”Jeg er godt gammeldags vred over, at man i samme åndedrag bringer Forsvaret på banen og siger, at pengene fra den sløjfede helligdag skal gå til de øgede udgifter i Forsvaret,” siger han ifølge TV 2 til B.T.

Kritikken får opbakning fra Hærens Konstabel- og Korporalforening og fra Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Til sammen har de tre fagforeninger over 18.000 medlemmer.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev