Annonce

Portræt af Vinni Jakobsen

Debat 

Klumme: Regeringen skal i arbejdstøjet

Knap hver fjerde, der arbejder i ældreplejen, er ufaglært. Kommunerne skal udnytte, at så mange er interesserede i arbejdet og tilbyde dem uddannelsen, skriver sektornæstformanden Vinni Jakobsen i denne klumme.

Annonce

”Der skal sættes gang i en løsning, som får flere til at ville blive i jobbet.” Malte Kristiansen

Af Vinni Jakobsen
Sektornæstformand

Annonce

Første punkt for det nysammensatte Folketing bør være at lave en ambitiøs plan for ældreområdet, hvor arbejdsvilkårene er presset i bund. Blandt andet ser vi, at mængden af overarbejde er eksploderet. Det er derfor på høje tid, at vores ældre og I som medarbejdere får hjælp fra Christiansborg. 

Vi mangler desperat uddannede kolleger. Næsten halvdelen af arbejdsgivernes forsøg på at ansætte social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er forgæves. I over 35.000 forsøg på at rekruttere en af de to faggrupper lykkes det kun at ansætte omkring 20.000 medarbejdere med den ønskede faglighed. I 11.000 tilfælde blev stillingen slet ikke besat, mens der 4.000 gange blev ansat en med lavere kvalifikationer, end den man søgte. 

Det løser vi ikke henover det næste år, men der skal sættes gang i en løsning, som får flere til at ville blive i jobbet på ældreområdet og flere til at ville tage uddannelsen til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. Knap hver fjerde, der arbejder i ældreplejen, er ufaglært. Kommunerne skal udnytte, at så mange er interesserede i arbejdet og tilbyde dem uddannelsen. 

FOA har sammen med en række andre organisationer spillet ind med tanker og analyser, som skal danne grundlag for en ny ældrelov. Kort fortalt skal en ny ældrelov give mere ansvar og tillid til medarbejderne og sikre, at man som medarbejder får mulighed for at bruge sine kompetencer. Flere kommuner er allerede i gang med at implementere nogle af tankerne fra ældreloven – nu er det tid til, at politikerne på Christiansborg handler.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev