Annonce

Jes-Søgaard-cheføkonom-professor-SDU

Tema: Folketingsvalg 2022

Godt nyt til politikerne: Der er penge nok til både mere løn og flere ansatte

Kommuner og regioner bruger årligt mindst tre milliarder kroner på dyre vikarer og ekstra betaling for overarbejde og ændrede vagtplaner. I stedet bør pengene bruges på lønstigninger for at tiltrække det faste personale, man mangler, lyder anbefalingen fra sundhedsøkonom Jes Søgaard.

Annonce

En stor stigning i overarbejde bekymrer sundhedsøkonom Jes Søgaard, der opfordrer til, at dyre kroner for overarbejde og vikarer i stedet bruges på lønstigninger og mere fast personale. Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

I øjeblikket har politikerne travlt med at diskutere, hvorvidt ansatte på sygehuse og i ældreplejen skal have mere i løn for at løse den massive rekrutterings- og fastholdelseskrise.

Men faktisk behøves der slet ikke at blive tilført penge for at vende den negative spiral, som sundhedsvæsenet er fanget i. Det vurderer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Han peger på, at der i sundhedsvæsnet bliver brugt flere og flere dyre kroner på overarbejdsbetaling og vikarer. Samlet set løber det op i mere end tre milliarder kroner årligt.

For eksempel er der det seneste år brugt 2,2 milliarder kroner for tillæg for ekstra timer og ændrede vagtplaner. Det er tæt på en fordobling på bare to år, viser beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Og sidste år blev der brugt 1,3 milliarder kroner på vikarer på sygehuse, viser et svar fra Danske Regioner til Folketinget. Dertil kommer et ukendt beløb på vikarer i ældreplejen.

“Der er som minimum tre milliarder kroner at gøre godt med,” konstaterer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

“Det er en lønsum, som man kan udnytte smartere, hvor der inden for rammen både vil være plads til lønstigninger og flere i fast ansættelse,” vurderer han.

Så meget har ekstra tillæg kostet

Tillæg for overarbejde og ændringer i vagtplaner på landets sygehuse har kostet regionerne 1,45 milliarder kroner fra juni 2021 til maj 2022.

I ældreplejen er tilsvarende beløb 750 millioner kroner.

Det er samlet set 2,2 milliarder kroner. To år tidligere var beløbet 1,2 milliarder kroner. I faste priser svarer det til en merpris på 874 millioner kroner.

Kilde: FOAs beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) over udbetalinger for de fire udvalgte særydelser ’overarbejde’, ’frivilligt ekstraarbejde’, ’omlagte timer’ og ’inddraget fridøgn’ for ansatte i sygehusvæsenet og tilbud til ældre.

+

Bekymrende stigning i overarbejde

Tidligere på ugen kunne Fagbladet FOA fortælle, at mængden af overarbejde på sygehuse som minimum er fordoblet blandt både portører, social- og sundhedsassistenter og ambulancepersonale på to år. Og næsten samme udvikling ses i ældreplejen.

Den store stigning overrasker Jes Søgaard, der mener, at det er vigtige tal at ‘få frem’.

Læs også: Overarbejde på sygehuse er fordoblet på to år

“Stigningen er bekymrende, for det er samlet set næsten fordoblet på bare to år. Det bliver en del af den negative spiral, hvor man er nødt til at belaste sit personale mere, end de er ansat til,” siger Jes Søgaard og fortsætter:

“I forvejen oplever man i sundhedsvæsenet stigende arbejdsbyrde, hvor man hele tiden oplever, at der ikke er tid til at gøre det, man egentlig burde gøre. Det kalder man klinisk udbrændthed, og det er desværre kraftigt stigende.”

Udover de minimum tre milliarder kroner påpeger sundhedsøkonomen, at der tegner sig politisk opbakning til at give sundhedsvæsenet en ny ‘vintermilliard’. Han opfordrer til, at de faglige organisationer inviteres til forhandlinger om, hvordan de i alt fire milliarder kroner kan bruges smartere.

“Der er pludselig nogle midler i sundhedsvæsenet, som man kan begynde at forhandle om. Med til ligningen hører, at hvis man ikke gør noget, så vil udgifterne stige, og her må man også spørge, hvor længe det eksisterende personale vil finde sig i, at mængden af overarbejde og ændrede vagtplaner vokser,” siger Jes Søgaard.

Bør give grønt lys til forhandlinger 

Det store spørgsmål ifølge sundhedsøkonomen er, hvor mange flere man kan ansætte ved at give personalet højere løn.

“Der er en hypotese om, at hvis man giver højere løn, vil man kunne tiltrække nogle af dem, der har forladt området, eller er gået på deltid. Det vil gøre arbejdsbelastningen mindre for den enkelte, fordi man populært sagt får flere kolleger. Så begynder man at ændre den nedadgående negative spiral til en positiv spiral, og det er den udvikling, der skal ske,” siger Jes Søgaard.

Læs også: På et år har hver 6. sosu-assistent forladt jobbet på sygehus

Derfor bør regeringen give kommuner og regioner grønt lys til at forhandle med for eksempel FOA og Dansk Sygeplejeråd om, hvordan pengene i stedet kan bruges på lønstigninger – først og fremmest til de arbejdsområder, som er mest udfordret:

“Her skal der selvfølgelig først laves nogle analyser. Hvor meget ekstra personale får man, hvis man hæver lønnen med for eksempel 10 procent? Det regnestykke skal laves, og så skal man i gang med at vende den negative brug af lønkroner,” siger Jes Søgaard.

Ifølge sundhedsøkonomen er beløbet på fire milliarder kroner formentlig ikke ’nok’, men det kan være en start til at vende udviklingen. Til gengæld bliver det ikke uproblematisk, for andre faggrupper i det offentlige vil med garanti også kræve lønstigninger, hvis det sker på sundheds- og ældreområdet.

“Men man kan jo sige, at det her er sundhedsvæsenets egne penge, så det skal for eksempel fængselsforbundet ikke blande sig i, og måske kan de lave samme regnestykke,” siger Jes Søgaard.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev