Annonce

Jan Nybo Jensen forstander sølund

Det er en ’samfundspligt’ at anerkende personalet, siger Jan efter nye skræktal om sosu-mangel

Et stort flertal af landets plejecentre har inden for det seneste år slået stillinger op uden af få dem besat. ”Sundhedsfagligt bliver vi tyndere besat, mens kompleksiteten i arbejdet stiger,” siger Jan Nybo Jensen, forstander på plejehjemmet Sølund. I otte tilfælde har han forgæves forsøgt at finde en social- og sundhedsassistent det seneste år.

Annonce

Det er blevet markant sværere at rekruttere personale til ældreplejen inden for de seneste år, siger Jan Nybo Jensen, der har arbejdet som forstander på forskellige plejecentre gennem de seneste 21 år. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

3 ud af 4 plejecentre har inden for det seneste år haft et eller flere jobopslag til stillinger som social- og sundhedshjælper eller -assistent, der ikke er blevet besat. 
 
Det viser en rundspørge fra FOA blandt 246 ledere af danske plejehjem.
 
Én af dem er Jan Nybo Jensen, der gennem de seneste 21 år har været leder af forskellige plejecentre. De seneste 13 år på plejehjemmet Sølund i København. Her har man otte gange inden for det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere en social- og sundhedsassistent.
 
“Det er især svært at rekruttere assistenter til nattevagtsstillinger,” siger Jan Nybo Jensen.
 
Alternativet er at fordele arbejdsopgaverne en smule anderledes mellem de assistenter, der trods alt er, så de får færre praktiske opgaver og flere sundhedsfaglige, fortæller han.
 
“Det negative ved det er, at vi rent sundhedsfagligt bliver tyndere besat, når det kommer til mere komplicerede faglige arbejde, fordi ansvaret ligger på færre skuldre. Det kan betyde, at assistenter og også sygeplejerske kan blive nødt til at løse opgaver på andre afdelinger, end de er ansat,” siger Jan Nybo Jensen.
 

Problemet vokset

Udfordringen er Jan Nybo Jensen ikke alene med. I rundspørgen svarer hele 85 procent af plejehjemslederne, at det inden for de seneste fem år er blevet sværere at rekruttere social- og sundhedsassistenter.

Rundspørgens resultater bliver bakket op af nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). De viser, at det i næsten halvdelen af forsøgene på at ansætte en social- og sundhedshjælper eller -assistent ikke lykkedes at finde en kvalificeret kandidat i perioden fra september sidste år til og med februar i år.
 
Jan Nybo Jensen oplever, at det endda er blevet ‘meget sværere’ at rekruttere medarbejdere til ældreplejen. Og de stigende rekrutteringsudfordringer kombineret med stigende kompleksitet i arbejdet skaber udfordringer, påpeger han.
 
“I dag har vi mange borgere med multiple sygdomme. Der er mange med misbrugsproblematikker. Vi har mange, der har psykiatriske diagnoser, og som har været i det psykiatriske system i mange år. Det stiller komplet anderledes krav til vores faglige kompetencer, og det udfordrer,” siger Jan Nybo Jensen.
 
“Sammenlignet med nogle af mine kolleger andre steder, tror jeg dog, at vi heldige, for vi har en acceptabel mængde af assistenter. Men hvis nogle af dem vælger at rejse, er vi udfordrede rent fagligt, og det er sårbart. Så for os handler det også om at fastholde vores dygtige medarbejdere,” siger han.

Det viser undersøgelsen

3 ud af 4 har rekrutteret forgæves: 3 ud af 4 ledere på plejecentre har inden for det seneste år haft ét eller flere opslag til stillinger som social- og sundhedshjælper eller –assistent, der ikke er blevet besat. 25 procent svarer, at ikke har haft stillingsopslag, der ikke er blevet besat.
 
Størst mangel på social- og sundhedsassistenter: 7 ud af 10 har forgæves forsøgt at rekruttere social- og sundhedsassistenter, men godt 4 ud af 10 ikke har kunnet besætte social- og sundhedshjælperstillinger.
 
Udfordringerne er blevet større: I alt 85 procent af lederne på plejecentre svarer, at det inden for de seneste 5 år er blevet sværere eller meget sværere at rekruttere social- og
sundhedsassistenter. Heraf svarer 55 procent, at det er blevet meget sværere at rekruttere social- og sundhedsassister.
 
Regionale forskelle: På landsplan har 3 ud af 4 plejehjemsledere oplevet ét eller flere forgæves rekrutteringsforsøg. Rekrutteringsudfordringerne gælder hele landet, men tallene peger på en tendens til, at de største udfordringer findes i Region Hovedstaden, hvor 4 ud af 5 forgæves har forsøgt at rekruttere, mens Region Syddanmark har mindst svært ved at rekruttere. Her har 2 ud af 3 ledere haft et eller flere forgæves rekrutteringsforsøg.

Kilde: Rundspørge fra FOA blandt 246 ledere af danske plejehjem

+

Område udfordret af enkeltsager

Uden tøven kan Jan Nybo Jensen pege på flere årsager til, at ældreområdet er havnet i den aktuelle rekrutteringskrise, der ifølge prognoser fra både FOA og KL kun ser ud til at vokse i de kommende år.

“Den ene grund er, at arbejde inden for ældreområdet bliver anset som lavstatus. Og så er det også et område, som i min optik både politisk og i medierne i mange år har været præget af negative enkeltsager, der ender med at udskamme et helt fagområde. Det er et problem,” siger Jan Nybo Jensen.

Hvis området skal løftes, er det først og fremmest nødvendigt, at politikerne bliver realistiske og ærlige i deres krav og forventninger til ældreområdet, mener Jan Nybo Jensen.

“Jeg kan sagtens forstå, at medarbejderne oplever, at de skal løbe stærkere, for det skal de. Vi bliver udsat for effektiviseringer og besparelser med det resultat, at det enkelte plejehjem har færre penge at gøre godt med. Men samtidig øger man kravene til den sundhedsfaglige dokumentation og fra politisk hold øges krav og forventninger til, hvad vi skal levere.” 

“Men politikerne skal forstå og anerkende, at de ikke kan få det samme for færre penge," siger Jan Nybo Jensen og nævner som eksempel klippekortsordningen, som ifølge ham egentlig er et ’glimrende’ tilbud.

“Problemet er, at pengene for længst er sparet væk, men alligevel er der krav og forventninger om, at vi fortsat leverer klippekortsydelser. Det gør, at medarbejderne er under pres. Og når så kompleksiteten samtidig stiger, så bliver det svært at tale sit fag op. Så jeg synes, at vi er endt i en ærgerlig spiral, hvor vi både økonomisk, fagligt og statusmæssigt bliver udfordret,” siger Jan Nybo Jensen.

jan nybo jensen forstander sølund
Ligesom i resten af landet oplever man også på plejehjemmet Sølund, at andelen af ufaglærte medarbejdere vokser. Men det er ikke udelukkende negativt, siger forstander Jan Nybo Jensen. "Det er en vej ind i faget, og derfor er et klart mål, når vi tager ufaglært arbejdskraft ind, at gøre dem klar til uddannelsen. Ellers giver det ikke mening, for vi er helt afhængige af, at vi kontinuerligt og strategisk tænker på uddannelse af vores medarbejdere," siger han. Anna Cathrine Leth Christiansen

Ønsket om anerkendelse

Jan Nybo Jensen er ked af det negative billede, der ifølge ham alt for ofte tegnes af livet på plejehjem. 

“Vi er ved at være der, hvor jeg nærmest vil sige, at det er en samfundspligt at fortælle, at der også er en masse godt levet liv på plejehjem. Det skal medarbejdere gøre, men det synes jeg også, at pårørende, interesseorganisationer og alle mulige andre har en forpligtigelse til at gøre,” siger han og tilføjer:

“Hvis vi gerne vil ændre den negative bane, vi bevæger os ud af, så bliver vi nødt til at skabe et andet og mere positivt sprog for livet på plejehjem, der i langt højere grad også tager højde for, hvad der er realistisk at forvente med de økonomiske midler, man har valgt at tildele området.” 

At være professionel i de situationer er både meget vanskeligt og meget slidsomt, og den anerkendelse hører jeg alt for sjældent.

Jan Nybo Jensen, forstander på plejehjemmet Sølund
De negative fortællinger rammer uundgåeligt også medarbejderne. Og intet kan være mere uretfærdigt, for hele ældreområdet fortjener ifølge Jan Nybo Jensen langt større anseelse. Han går derfor hellere end gerne til angreb på idéen om, at ’alle kan arbejde med omsorg’.

“Der findes nærmest ikke noget sted i det her land, hvor der stilles højere krav til arbejdet end på ældreområdet. Det er ikke alle, der kan arbejde her,” siger han.

“At have omsorg som faglighed kræver meget. Du skal bruge dig selv som menneske og kende dig selv. Du skal vide, hvordan du reagerer og håndterer et udadreagerende menneske med demens. At være professionel i de situationer er både meget vanskeligt og meget slidsomt, og den anerkendelse hører jeg alt for sjældent,” fortsætter Jan Nybo Jensen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev