Over de seneste 15 år er der sparet 6.000 sengepladser ved at lave kortere patientforløb. Det er alt fra nyopererede hoftepatienter til kræftpatienter, der får kemo, som i dag bliver behandlet og plejet i eget hjem. Det fortæller Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske og
ph.d. ved Statens Serum Institut.
”Når vi nu har brugt tid på at kvalitetssikre og standardisere behandlings- og plejeforholdene på sygehusene de seneste 25 år, hvordan sikrer vi så den samme kvalitet i hjemmene? Patienterne er jo ikke raske bare, fordi vi udskriver dem tidligere. Deres rekonvalescens og genoptræning kommer til at foregå derhjemme,” siger hun.
Samme risiko for smitte i hjemmet
Det er ifølge Jette Holt en misforståelse, hvis man tror, at patienterne er i mindre risiko for at blive udsat for smitte og infektioner, når de bliver udskrevet til behandling i eget hjem.
”Det er ikke sådan, at virus og bakterier giver færre infektioner, bare fordi man kommer hjem, og derfor skal man fortsat have opmærksomhed på hygiejnen, når man udskriver til pleje og behandling i eget hjem,” siger hun.
Hun peger på, at i forhold til patienterne er det mere uklart, om det er sygehuset, der udskriver borgeren, eller om det er kommunens hjemmepleje, der har ansvaret for, at hjemmet er egnet til pleje og behandling.
”Som jeg ser det, er ansvaret ikke klart placeret. Derfor kan det infektionshygiejniske perspektiv med fordel inddrages ved udskrivelseskonferencen.”
Mangler overblik over infektioner
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne indeholder anbefalinger om rammerne for kommuners hygiejniske indsats, som flugter med sygehusenes. Men ikke alle kommuner har ifølge en undersøgelse fra Statens Serum Institut oprettet en hygiejneorganisation. Et andet problem er, at der ikke er samme overblik over omfanget af infektioner i borgenes eget hjem, som der er på sygehusene, siger Jette Holt.
”Man har en meget mangelfuld indrapportering af smitsomme sygdomme
og dermed også infektioner relateret til pleje og behandling ude i primærsektoren,” siger Jette Holt og nævner, at Statens Serum Institut tilbyder kommunerne at få lavet en undersøgelse, der kan afdække omfanget af infektioner i den primære plejesektor.
har et sammenhængende sundhedsvæsen – også hvad angår den kvalitet, som
borgeren får, uanset hvilken lokation de befinder sig på.”