Annonce

dr.med. og professor Hans Jørn Kolmos

Multiresistente bakterier: En dræber på niveau med kræftsygdomme

Resistente bakterier er på verdensplan blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne har forudset det, viser en ny undersøgelse. 

Annonce

Hans Jørn Kolmos dr.med. og professor i Klinisk Mikrobiologi, fra Syddansk Universitet holdt den 31. marts et webinar om udfordringerne med resistente bakterier. SDU.dk

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

Det gav genlyd i verden, da der i 2016 blev udgivet en rapport, som forudså, at multiresistente bakterier i 2050 ville komme til at slå lige så mange mennesker ihjel
på verdensplan som for eksempel kræftsygdomme. En ny undersøgelse bekræfter udviklingen. Det fortæller professor i Klinisk Mikrobiologi Hans Jørn Kolmos. 

”På mange måder står det værre til, end man fremskrev tilbage i 2016. Allerede her i 20’erne er vi tættere på at nå det ubehagelige scenarie, hvor resistente bakterier udgør et problem, som kan sidestilles med for eksempel kræftsygdomme,” siger Hans Jørn Kolmos.

Værst i udviklingslande

Problemet er ifølge professoren værst i udviklingslandene, særligt landene syd for Sahara. Folk dør af sygdomme som lungebetændelse og blodforgiftning, fordi den antibiotika, man har til rådighed, ikke virker lige så godt. Især børn og ældre er udsatte.

”Særligt med børn er det en øm sag. I den anden ende af aldersspektret kan
man sige, at man jo skal dø af et eller andet. Men børn bør ikke dø af resistente bakterier,” siger Hans Jørn Kolmos. 

Fattigdom er en væsentlig årsag til problemet. Hvis der ikke er råd til laboratoriefaciliteter til at finde ud af, hvilken antibiotika der skal bruges, kommer man ifølge professoren til at skyde med spredehagl. 

”Det skaber jo endnu mere resistens, jo bredere de anvendte antibiotika virker i stedet for at kunne målrette behandlingen med gammeldags smalspektret penicillin, som vi i stor udstrækning gør det i Norden,” siger han.

Samtidig er der ofte ikke den nødvendige hygiejne til at forhindre, at resistente bakterier spreder sig.

”Det er på mange måder et dystert billede, der bliver tegnet af situationen,” siger Hans Jørn Kolmos.

Høj hygiejnestandard i Norden

I Nordeuropa og Skandinavien kommer vi ifølge Hans Jørn Kolmos ikke til at opleve lige så store problemer med resistente bakterier som i Øst- og Sydeuropa og længere ude i verden. 

”Det bør ikke ske med vores samfundsindretning og med den fornuftige omgang, som vi trods alt har med antibiotika. Men det er afgørende, at vi holder en god hygiejnestandard, hvor vi alle vasker hænder, og at rengøringsansatte er uddannet til at have en hygiejnisk indsigt. 

Og så skal de selvfølgelig have nogle arbejdsforhold, som gør, at de kan udføre deres arbejde ordentligt.” 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev