Annonce

efd

Ny sundhedsreform landet: Det skal du vide

Nye karriereveje for social- og sundhedsassistenter, mulighed for autorisation til social- og sundhedshjælpere og fokus på forbedring af arbejdsmiljøet for sundhedspersonale var tre af  nyhederne, da sundhedsreformen i dag fredag blev præsenteret. 

Annonce

6,8 milliarder kroner er der afsat over de næste otte år til den nye sundhedsreform, der blev præsenteret fredag. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

”Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen”
 
Det er titlen på den sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fredag morgen præsenterede sammen med den meget brede vifte af partier, der efter lange forhandlinger er nået til enighed om en aftale.
 
Hos FOA ser både formand Mona Striib og formanden for Social- og Sundhedssektoren Torben Hollmann flere positive elementer i aftalen. Men selvom der er ambitioner om forbedringer af medarbejdernes vilkår, savner de begge et endnu større fokus på rekruttering og fastholdelse.
 
”De gode intentioner betyder mindre, hvis vi ikke tager fat på selve organiseringen af sundhedsvæsenet. Der skal tages nogle svære beslutninger i forhold til at flytte arbejdsopgaver mellem faggrupper, så vi bruger deres faglighed rigtigt. Robusthedskommissionen skal have modet og opbakningen til nytænkning, når det gælder rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonalet i fremtiden,” siger Mona Striib.
 
Herunder kan du se, hvad der for dig som FOA-medlem er vigtigt at vide om den nye reform. 

Medarbejderen i centrum og tid til kerneopgaven

En del af reformen skal gøre op med det arbejdspres og hårde arbejdsmiljø, der findes mange steder i sundhedsvæsenet. Og derfor er der fokus på at fastholde og passe på personalet.

”Aftalepartierne er enige om, at sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. Uden tilstrækkeligt med personale er der ingen plads til god omsorg, pleje og behandling,” står der i aftalen. 

Derfor er partierne enige om at nedsætte en kommission, som skal hedde Kommissionen for Robusthed og får Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i spidsen.

Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger på problemer såsom mangel på personale, fastholdelse af medarbejdere, tilrettelæggelse af videreuddannelse og udbrændthed blandt ansatte. Og så skal kommissionen komme med bud på, hvordan man nedbringer bureaukrati, og hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres for at fastholde medarbejdere.

Ved præsentationen af reformen fremhævede Kisten Normann Andersen, sundhedsordfører fra SF, at partierne sammen skal se på, om der kan skabes mere ro for personalet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse. 

"Vi skal sikre mere ro på i hverdagen, og vi har brug for, at flere har lyst til at arbejde på fuld tid. Det gør man ved blandt andet ved at se på, om man kan skabe nogle mere ordentlige arbejdsvilkår for sundhedspersonalet. De arbejder jo ikke 7-15 i hverdagen. De arbejder 24/7 – også i weekenderne – så derfor skal vi se på, om vi kan skabe mere fokus på frihed – eksempelvis retten til at vide, om man skal arbejde juleaften tidligere end fire uger før," sagde hun.

Kommissionen skal ikke forholde sig til løn-, ansættelses- eller andre overenskomstforhold. Kommissionens første anbefalinger skal præsenteres for regeringen i starten af 2023, og de samlede anbefalinger skal være klar ved udgangen af 2023. 

Mulig autorisation for social- og sundhedshjælpere

Der skal også ses på, hvordan social- og sundhedshjælperes og ufaglærtes kompetencer i højere grad kan komme i spil i det nære sundhedsvæsen. 

I aftalen står, at Kommissionen for Robusthed skal se på: 

”Mulighederne for i højere grad at inddrage kortuddannede og andre personalegrupper end autoriserede sundhedspersoner i sundhedsfaglige kliniske opgaver, herunder også unge og ufaglærte, som måske senere ønsker at uddanne sig inden for sundhedsfagene.”

Der står videre, at kommissionen skal ”vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere, som har gennemført en uddannelse som social- og sundhedshjælper (hovedforløb) på en SOSU-skole, herunder ift. betydningen for patientsikkerhed, smidig arbejdstilrettelæggelse og fastholdelse af medarbejdere.”

Nye karriereveje for social- og sundhedsassistenter

Det bliver muligt for social- og sundhedsassistenter at specialisere sig.

I første omgang udvikles nye specialiseringsveje for social og sundhedsassistenter inden for områderne psykiatri og demens. Andre nye specialiseringsveje kunne være ift. børn, misbrug eller palliation, står der i aftalen.

Flere ambulancer

Partierne vil afsætte 23,5 mio. kr. i 2022 og 60 mio. kr. i 2023 og 65 mio. kr. årligt fra 2024 og frem i en pulje, hvor regionerne kan søge om varige midler til at styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, hvilket bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer i de dele af landet, hvor behovet er størst.

Flere nærhospitaler 

Da regeringen præsenterede sit udspil i marts, var der lagt op til, at der skulle være 20 nærhospitaler. 

Nu er partierne i stedet blevet enig om, at der skal være 25 nærhospitaler, hvor der blandt andet kan gennemføres ukomplicerede undersøgelser herunder røntgenbilleder, blodprøver, ambulant opfølgning, jordemoderkonsultationer, genoptræning og misbrugsbehandling.

Da regeringen præsenterede sit udspil i marts, udtrykte formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, ønske om, at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere kommer til at spille en stor rolle på de kommende nærhospitaler:  

”Her kan vores kompetencer virkelig spille en bærende rolle. Vi ser borgerne på både en sundhedsfaglig, psykisk og fysisk måde, og vi kender både kommuner og regioner. På nærhospitalerne kan vi virkelig komme ulighed i sundhed til livs,” sagde han dengang til Fagbladet FOA. 

National kvalitetsplan

Der er for stor forskel på, hvilke sundhedstilbud man får, afhængigt af hvilken kommune man bor i. Et ’postnummerlotteri’, kaldte sundhedsministeren problemet, som han og aftalepartierne nu vil gøre noget ved.

I aftalen står der således, at der vil blive fremsat et lovforslag om en national kvalitetsplan, der skal sikre ensartet tilbud og kvalitet med konkrete krav og anbefalinger til kommunerne. Målet er at reducere antallet af genindlæggelser. 

Bedre forhold for kronikere 

Frem mod 2030 forventes det, at vi i Danmark har 230.000 flere borgere over 75 år og 200.000 flere patienter med diabetes eller KOL.

Derfor indeholder reformen som led i den nationale kvalitetsplan et øget fokus på bedre behandling af kronikere. Målet er bedre og mere ensartede tilbud om træning og kostomlægning eksempelvis.  

Mere behandling i eget hjem via digitale løsninger

Adgang til sundhedsvæsenet skal være mere fleksibelt, og øget brug af digitale løsninger bidrager til, at sundhedspersonalets tid kan anvendes bedre, når nogle borgere selv kan foretage hjemmemålinger, står der i reformaftalen. 

Andre tiltag i sundhedsreformen

Kvalitetspakker målrettet kommunale akutfunktioner
Patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson
Større rolle for apotekerne i det nære sundhedsvæsen
Flere alment praktiserende læger og bedre lægedækning
Bedre brug af og mere deling af data i det nære sundhedsvæsen
Bedre forhold for sundhedsforskning
Kampagne om flere hjerteløbere
Undersøgelse af patientklagesystemet
Vederlagsfri antipsykotisk medicin mod skizofreni
Rehabiliteringstilbud for Parkinson, sclerose og hjerneskade
Indsatser for at fremme trivslen hos børn og unge
Målrettet indsats til sårbare familier fra sundhedsplejersken
Fokus på antibiotikaresistens 
Indsats for at nedbringe sundhedsvæsenets co2-udledning
 
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev