Annonce

plejehjem arbejdspres

Triste tal: Arbejdspresset i ældreplejen når nye højder, mens stadig flere forlader faget

Ældreplejen risikerer at kollapse, hvis det ikke lykkes at vende udviklingen, advarer FOA. Psykolog kalder situationen for tæt på ’håbløs’.

Annonce

Mængden af overarbejde og inddragede fridøgn er steget voldsomt blandt medarbejderne i ældreplejen. Colourbox

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

I flere år har landets kommuner kæmpet med at besætte ledige stillinger i ældreplejen. Men trods massivt fokus afslører nye tal, at udviklingen på flere parametre fortsætter i den gale retning. Det viser tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Fagbladet FOA har trukket.

For eksempel er antallet af overarbejdstimer og inddragede fridøgnstimer – altså timer, hvor man er på arbejde, selvom man egentlig havde fri – næsten tredoblet i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode i 2017. 

Dertil kommer en stigende medarbejderflugt, hvor det sidste år var hver femte medarbejder, der forlod faget. Samtidig fortsætter antallet af ufaglærte med at stige. I dag har 23 procent af personalet ikke en relevant uddannelse. I 2017 var det 12 procent.

Udviklingen skal formentlig forklares med mangel på arbejdskraft, rekrutteringsudfordringer og et forhøjet sygefravær på grund af coronavirus, lyder det fra både FOA og Kommunernes Landsforening (KL).

Psykolog: Problemerne har dybe rødder

Men ifølge psykolog Dorthe Birkmose er der også en dybere forklaring. Hun har i omtrent 20 år undervist og talt med medarbejdere i ældreplejen om risikoen for omsorgstræthed og forråelse. Hun betragter ældreplejens tilstand for tæt på ‘håbløs’.

“Når jeg ser tallene, løber det mig koldt ned ad ryggen. Det var den her situation, som blandt andet FOA har advaret imod i rigtig mange år,” siger Dorthe Birkmose.

Hun forklarer udviklingen med årtiers fejlslagen målstyring, besparelser og dét, hun kalder manglende ‘fagligt råderum’ for medarbejderne og lederne.

“Jeg kender alt for mange dygtige fagfolk, som forlader faget, fordi de ikke kan overpræstere længere, og fordi de ikke længere vil behandles med manglende respekt og mistro fra deres chefer og direktører. De to år med corona kan blive dråben, der får bægeret til at flyde over for nogle, men vi ville have set medarbejder- og lederflugten og vanskelighederne med at tiltrække nye medarbejdere og ledere alligevel,” siger Dorthe Birkmose.

Birkmose: Disse tre 'vilde' løsninger er nødvendige

Ifølge psykolog Dorthe Birkmose har uløste problemer i ældreplejen fået lov til at vokse sig store og vikle sig ind i hinanden, så de kan virke umulige at løse. Men sådan behøver det ikke at være, for vi har den nødvendige viden til at komme problemerne til livs, påpeger hun.
 
"Vilde problemer kræver vilde løsninger," siger hun og præsenterer her tre 'vilde' løsningsforslag.

Bekæmpelse af knaphed

 "Én vild løsning er bekæmpelse af knaphed. Vi ved fra knaphedens psykologi, at mennesker, der oplever knaphed i deres hverdag, bliver kognitivt reducerede. Man får simpelthen sværere ved at gøre brug af sin kognitive formåen, når man er under pres. Det er alle former for knaphed, der gør medarbejdere og ledere til en dårligere version af dem selv. Det er knaphed på tid, respekt, relationer, omsorg, kollegial støtte, ledelse, penge, råderum, anerkendelse og ikke mindst knaphed på restitution, der er problemet. Bekæmpelse af knaphed ville kunne give medarbejdere, mellemledere og topledere adgang til al den intelligens, som de besidder; men som de ikke har adgang til, så længe de oplever knaphed. Vi har desperat brug for alles kognitive ressourcer. Ellers fortsætter vi bevidstløst med at bruge de samme quick fixes, som har skabt de vilde problemer, som vi står med nu," siger Dorthe Birkmose.

Psykologisk tryghed

 "Den vildeste løsning er nok psykologisk tryghed på arbejdspladserne. Lad os få fejl, mangler og problemer frem i lyset, så vi kan få gjort noget ved dem. Det kræver dog, at mellemledere, konsulenter, topledere og politikere viser os, at de tør høre om, hvad der reelt sker i praksis. Den psykologiske tryghed indfinder sig først når medarbejdere og faglige ledere gentagne gange har erfaret, at de kan tale om fejl og mangler uden at blive udskammet; at de kan tale om problemer uden at blive gjort til problemet; og at de kan tale om tvivl og kritik uden at blive afvæbnet eller bedt om at tie og tåle," siger Dorthe Birkmose.

Ærlig kommunikation

"Endnu en vild løsning på de vilde problemer ville være ærlig kommunikation. Vi har et problem, der hedder double-bind-kommunikation. Det er en særlig destruktiv kommunikationsform, hvor der kommunikeres dobbeltbundet og tvetydigt, altså hvor der siges ét og samtidig kommunikeres noget helt andet og modsatrettet. For eksempel når der tales om 'borgeren i centrum', selvom beslutningerne afslører, at økonomien er i centrum. Når pårørende omtales som værende vores vigtigste samarbejdspartner, selvom pårørende stadig oplever ikke at blive hørt eller respekteret. Når der tales om at 'lægge siloerne ned' og 'samarbejde på tværs i en helhedsorienteret indsats' med 'én vej ind i kommunen', selvom borgere og pårørende møder endeløse rækker af sagsbehandlere og farer vild i bureaukratiet. Når borgeren kaldes 'ekspert i eget liv', selvom borgerens stemme ikke blive hørt. Eksemplerne står i kø," siger Dorthe Birkmose og fortsætter:

"Det ville være vildt, hvis vi kunne begynde at tale ærligt om, hvad der foregår i praksis. Det ville være en lettelse – og det kunne skabe det håb, som kunne gøre, at medarbejdere og ledere ville blive i faget. Det har vi som samfund brug for."

 

+
psykolog Dorthe birkmose foto tobias stidsen
"Jeg kender alt for mange dygtige fagfolk, som forlader faget, fordi de ikke kan overpræstere længere, og fordi de ikke længere vil behandles med manglende respekt og mistro fra deres chefer og direktører," siger psykolog Dorthe Birkmose. Tobias Stidsen

Ny ældrelov skal gentænke området

I FOA mener sektorformand Torben Hollmann, at ældreplejen er havnet i en ‘ond spiral’. 

“Vi hører alt for ofte, at det er et stigende arbejdspres, der gør, at medarbejdere ikke kan holde til at fortsætte i faget,” siger sektorformanden og fremhæver, at der derfor arbejdes intenst på at skabe en ny ældrelov, der skal gentænke hele ældreområdet i tæt samarbejde mellem borgere, pårørende og medarbejdere.

“Det er det her, som jeg bruger alle mine vågne timer på at forsøge at løse. Det er et stort arbejde, og det er ikke nemt, men det er det, der skal vende udviklingen, og vi har også fået statsministeren til at tale om behovet for en ny ældrelov på nationalt tv,” siger Torben Hollmann med henvisning til statsministerens nytårstale.

Ifølge sektorformanden skal en ny ældrelov ændre både kulturen og måden, arbejdet i ældreplejen organiseres. Det vil for eksempel betyde, at visitation for fremtiden skal ske tæt på borgeren. Derudover er der forandringer, der allerede nu kan og bør forbedres lokalt som planlægning af ruter og arbejdstid, siger Torben Hollmann.

“Hvis ikke vi lykkes, risikerer vi et kollaps af ældreplejen. Og jeg vil gerne erkende, at vi er kommet for sent i gang, men nu er vi i gang. Og så må vi samtidig kræve, at politikerne i tilfælde af mangel på ressourcer går ind og prioriterer og er ærlige omkring, at der er ting, man ikke længere kan få hjælp til i ældreplejen,” siger Torben Hollmann.

KL: Flere tiltag i gang

De store udfordringer med rekruttering og fastholdelse kan også have betydning for den service, som kommunerne kan levere, lyder det fra formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler i et skriftligt svar:

”På ældreområdet er der jo en kendt arbejdskraftudfordring, som kan betyde, at det er sværere at skaffe vikarer. Derfor er man nødt til at trække på det personale, der er. Heldigvis har vi dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver dag leverer en fantastisk indsats, så borgerne oplever god og nærværende pleje. Men det er klart, at arbejdskraftsmanglen i sidste ende kan have betydning for den service, borgerne oplever.”

Michael Ziegler påpeger desuden, at KL sammen med de faglige organisationer arbejder med en række tiltag, heriblandt kompetenceløft, opsøgende indsats for at få uddannet ufaglærte medarbejdere samt at tiltrække flere elever til at uddanne sig til at arbejde i ældreplejen og samtidig mindske frafaldet på uddannelserne.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev