I 1989 blev Jeanette Kristjansen færdiguddannet som frisør. Senere i sit liv har hun været tjener på et værtshus, før hun arbejdede i 18 år som pædagogmedhjælper. Men da hun forleden mødtes med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var det for at fortælle, hvordan det er som voksen at uddanne sig til at blive social- og sundhedshjælper.
Den mulighed har Jeanette Kristjansen kun fået, fordi det ordningen om uddannelsesløft i januar blev gjort permanent. Den er målrettet udvalgte erhvervsuddannelser og tilbydes ufaglærte, der har passeret 30 år. Og de er sikret 110 procent i dagpenge, mens de uddanner sig.
Jeanette Kristjansen, der er 52, forlod arbejdet som pædagogmedhjælper til fordel for et job som ufaglært social- og sundhedshjælper. Ordningen gav hende mulighed for uddannelsesløft et år senere.
”
Jeg har altid ønsket mig rigtig meget at blive social- og sundhedshjælperelev, men jeg havde simpelt hen ikke råd, hvis jeg skulle være på SU. Med 110 procent dagpenge kan jeg klare det og betale mine regninger,”
siger Jeanette Kristjansen, der sammen med fire andre elever fra KVUC Sankt Petri mødte Peter Hummelgaard på SOSU H i København for at indvie ham i, hvordan den nye ordning har hjulpet dem.
Giver råd til udgifterne
Deres klasse er ”dejligt voksen”, som Jeanette Kristjansen formulerer det. Ingen af eleverne er under 28 år, og en god del af dem er på 110 procent-ordningen. Og det får økonomien til at hænge sammen, forsikrer de fem ministeren.
”
Det gør, at jeg har råd til mine udgifter. At jeg kan betale husleje. Simpelthen. Vi er to derhjemme, så vi kunne nok godt få det til at løbe rundt – men jeg ville ikke tage uddannelsen, hvis det betød at jeg skulle være mindre sammen med mine børn og børnebørn,”
siger Jeanette Kristjansen.
Hun skal op til sin første eksamen på social- og sundhedsuddannelsen til april. Efter det er der mere undervisning, denne gang på selve SOSU H, og så er det praktik i en kommunal hjemmepleje. Hun kan godt være en smule bekymret for det, for hun ved godt, at tiden er presset i hjemmeplejen.
”Jeg ved, at hvis jeg bliver tildelt en halv time til en opgave, så har jeg i virkeligheden tyve minutter. jeg er bange for, det godt kan blive stressende. Men jeg valgte det jo, fordi jeg gerne vil gøre noget godt. Selvom jeg ved, at jeg ikke har særligt meget tid, så må jeg gøre hvad jeg kan, så godt jeg kan, med et smil og noget glæde,” siger Jeanette Kristjansen.
Arv fra coronakrisen
Ordningen blev oprindeligt aftalt i juli 2020 under coronakrisen, hvor mange havde mistet deres arbejde i blandt andet hotel- og restaurationsbranchen. Men nu er aftalen altså blevet permanent, og det er Peter Hummelgaard særdeles tilfreds med:
”Det er entydigt godt, for vi ved, at der kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og i høj grad sosu’er,” siger han.
Samtalen med Jeanette Kristjansen og de andre voksne elever på social- og sundhedsuddannelsen tog ikke lang tid, men alligevel var det tydeligt, at der var en klar enighed blandt dem.
”Særligt gjorde det indtryk, at de ikke var gået i gang med uddannelsen, hvis de ikke havde haft muligheden for 110 procent dagpenge. Det fortalte de næsten enstemmigt. Så jeg er blevet bekræftet i, at ordningen virker og har fået virkelig gode input om, at vi skal blive endnu bedre til at fortælle ufaglærte om deres muligheder for at få en faglært uddannelse,” siger Peter Hummelgaard.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard var til stede på SOSU H i København for at høre voksenelevernes erfaringer med ordningen om 110 procent dagpenge under en erhvervsuddannelse. For størstedelen betyder dagpengene, at de har råd til at tage en uddannelse.
Anna Cathrine Leth Christiansen
Økonomien under uddannelse har stor indflydelse
Også forbundssekretær i FOA Helena Mikkelsen er tilfreds med, at ordningen er gjort permanent. Der er 61 uddannelser at vælge imellem, men ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vælger 25 procent af dem, der bruger muligheden, at uddanne sig til social- og sundhedshjælper.
”Jeg blev især glad for at høre, at eleverne allerede fra grundforløbet kan mærke en faglig stolthed. De kan se, at der er så mange jobmuligheder indenfor sundhed, pleje, omsorg og pædagogik, fordi de får en social- og sundhedsuddannelse. Det synes jeg er stærkt,” siger Helena Mikkelsen, der også deltog i mødet på SOSU H.
”Jeg blev bekræftet i, at økonomien under uddannelse har en rigtigt stor betydning for, om man vælger at tage en uddannelse. Man har jo ikke lyst til, at økonomien går under, bare fordi man går bliver løftet i uddannelse,” siger hun.
Social- og sundhedsassistenten mangler
I hallen på SOSU H er der en af eleverne, der fortæller, at hun tidligere har arbejdet ufaglært med pleje. Nu er det hendes største drøm at blive social- og sundhedsassistent på et hospital. Men den uddannelse optræder kun på listen indtil udgangen af 2022. Forbundssekretær Helena Mikkelsen ser gerne, at det ændres, så assistent-uddannelsen fastholdes permanent på listen ligesom hjælper-uddannelsen.
”Vi kan se at der er mange flere, der søger ind på social- og sundhedshjælperen, efter at ordningen trådte i kraft. Jeg synes, det er rigtigt fedt, at aftalen bliver gjort permanent, og vi synes at assistentuddannelsen skal have en stærk prioritering,” siger hun.
En af problemerne er, at for at modtage uddannelsesløftet, skal man enten være ufaglært eller have en såkaldt ’forældet uddannelse’. Man skal ikke have brugt sin uddannelse i fem år, for at den er forældet. Det betyder, at en social- og sundhedshjælper ikke kan opkvalificere sig til assistent med uddannelsesløftet.
”Vi ser gerne at man politisk fra regeringen ændrer systemet. Vi skal have fjernet begrebet forældet uddannelse. Det er vigtigt i kraft af rekrutteringsudfordringerne, for det er en barriere i beskæftigelsessystemet, som man burde fjerne,” siger Helena Mikkelsen.