Annonce

Elever afvises i massevis trods mangel på faglært personale i daginstitutioner

Kvalificerede ansøgere, der vil læse til pædagogisk assistent, bliver afvist i hobetal trods kæmpe mangel på faglært arbejdskraft. ”Vi kommer næppe til at lykkes med minimumsnormeringer, hvis de, der vil ind i faget, ikke bliver optaget,” siger formand for Pædagogiske Sektor i FOA. 

Annonce

To dage efter at pædagogisk assistent Malene van der Maat var til sin sidste eksamen, startede hun i sit første job. 'Man afviser for mange i forhold til, hvor mange der mangler,' mener Malene van der Maat, der fik en flyvende start. Allerede efter en måned fik hun ansvaret for at køre et barn ind. 'Det har været så fedt at mærke den tiltro.'  Tor Birk Trads

Af Malin Schmidt
Journalist

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Alene i Aarhus Kommune kommer man til at mangle 1.000 uddannede pædagogiske medarbejdere i 2030. Og allerede nu har kommunen svært ved at besætte stillingerne - en situation, kommunen langt fra står alene med. 

Det seneste år har der lydt nødråb fra mange kommuner, hvor minimumsnormeringer og et øget børnetal har presset uddannelsesdækningen nedad i stedet for op.  

Alligevel må sosu-skoler afvise kvalificerede ansøgere, der vil læse til pædagogisk assistent. Det viser nye tal fra Danske SOSU-skoler, paraplyorganisationen for uddannelsesstederne.  

"Det er et kæmpe problem i et fag, der skriger på uddannede medarbejdere," siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen.

Læs også: Bonus til københavnske pædagoger skal styrke rekruttering og fastholdelse

Stort antal afvist 

Tallene, der blev indsamlet sidste år, viste, at mens der samlet blev optaget 1.116 på uddannelsen til pædagogisk assistent på landets sosu-skoler, fik endnu flere – nemlig 1.231 - afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.  

For eksempel blev der på SOSU-skolen i Randers optaget 42 elever og afvist 45 på grundforløb 2, det modul, hvor de studerende begynder at specialisere sig. Og SOSU Østjylland optog 106 og afviste 181, mens Zealand Business College bød 109 elever velkommen, men sagde nej til 223.  

Læs også: Lokker nye ansatte med bonus på 50.000 kroner

Nøglerolle

"Vi kommer næppe til at lykkes med minimumsnormeringerne og den pædagogiske kvalitet, vi skal have, hvis vi ikke også sørger for, at de, der vil ind i faget også kan blive optaget. Vi skal simpelthen se på dimensioneringen," siger Kim Henriksen og henviser til den aftale om et minimum af lærepladser, man normalt indgår mellem fagbevægelse, stat og Kommunernes Landsforening (KL), og som i 2017 halverede antallet af pladser.  

En fornyelse af aftalen har afventet, at loven om minimumsnormeringer blev vedtaget, og allerede i 2019 understregede regeringen, at de pædagogiske assistenter spillede en nøglerolle for at få opfyldt minimumsnormeringerne.  

Læs også: Andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud er faldet

Stort behov for arbejdskraft 

Fremskrivninger viser, at stigningen i børnetallet de næste 10 år vil medføre et behov for 40.000 dagtilbudspladser mere, end vi har i dag. Samtidig skal der inden udgangen af 2024 indføres minimumsnormeringer med en voksen til tre vuggestue- eller seks børnehavebørn. Samlet vil der derfor være behov for 14.000 flere voksne.

Langt de fleste skal endda have en pædagogisk uddannelse, for ambitionen i lov om minimumsnormeringer er, at mindst 85 procent af personalet skal være pædagogisk uddannet. 

Og situationen har da også ændret sig for de pædagogiske assistenter. I 2016 var ledigheden på 13,4 procent, og i 2021 var den faldet til 4,8 procent. Især inden for de seneste to år har der været rift om de pædagogiske assistenter, mener flere FOA-afdelingssektorformænd, der kalder rekrutteringen 'meget svær'.

I FOA Vestsjælland modtager Dorthe Isager stort set hver uge opkald fra ledere, der mangler pædagogiske assistenter, og i Randers har eleverne to og tre jobs på hånden allerede inden de er færdiguddannede, fortæller Karin Mathiesen.  

Det er jo vitterligt et paradoks. Kommunerne står med et stort rekrutteringsproblem i forhold til at ansætte uddannet personale samtidig med, at der er en masse unge, der gerne vil tage uddannelsen, men som ikke kan få lov, fordi der ikke er nok praktikpladser til dem. Det er jo sagen i en nøddeskal.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil

Fik job inden sidste eksamen

Det billede genkender pædagogisk assistent Malene van der Maat.  

21. september 2021 var hun til sin sidste eksamen på den pædagogiske assistentuddannelse, og to dage senere stod hun med vuggestuebørn i armene i Børnehuset Midgaard i Randers Kommune. For 20-årige Malene van der Maat gik overgangen fra at være elev til at være fastansat over al forventning. 

"Jeg havde ellers tit hørt, at det kunne være svært at få job som pædagogisk assistent. Men der var mange på mit hold, der allerede efter anden praktikperiode fik tilbudt faste stillinger, og jeg fik flere tilbud i sommerferien, inden jeg var færdig," siger Malene van der Maat, der fik hjælp til at finde job fra Birthe Bøgild, PAU-koordinator på Randers Social- og Sundhedsskole. 

Aarhus sætter antal lærepladser op

I Aarhus Kommune har man da også besluttet at give pædagogiske assistenter jobgaranti, samtidig med at man sætter antallet lærepladser op.  

"Jeg er overbevist om, at det er den rigtige vej at gå," siger børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF). 

"Rekrutteringsproblemerne er store, og jeg kan se, at vi er på vej til at få et område, der i højere grad er præget af ufaglært arbejdskraft. Det er simpelthen ikke det, vi skal for vores børn," siger Thomas Medom, der ser det som yderst relevant også at se på antallet af lærepladser i hele landet.  

"At se ind i dimensionering er sandsynligvis den rigtige vej allerede nu. Og ellers bliver den det inden for ganske kort tid." 

Mangler 14.000 voksne

Ifølge FOA viser fremskrivninger, at der de næste 10 år vil være behov for 40.000 nye dagtilbudspladser på grund af stigning i børnetallet. Derfor vil der på landsplan være brug for 14.000 flere voksne for at imødekomme minimumsnormeringerne og det stigende antal børn.
Til det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dag til Politiken:

"Det er jo vitterligt et paradoks. Kommunerne står med et stort rekrutteringsproblem i forhold til at ansætte uddannet personale samtidig med, at der er en masse unge, der gerne vil tage uddannelsen, men som ikke kan få lov, fordi der ikke er nok praktikpladser til dem. Det er jo sagen i en nøddeskal," siger Pernille Rosenkrantz-Theil. 

"Der er åbenlyst nogen kommuner, der ikke har vænnet sig til, at de også kan få uddannet personale i form af pædagogiske assistenter." 

Løfter sammen

Men nogle kommuner har fået øjnene op for pædagogiske assistenters faglighed. Og det er Malene van der Maat glad for. 

"Man afviser for mange på uddannelsen i forhold til, hvad man mangler. Og det er ærgerligt, for jeg har set en del, der rigtig gerne vil det her, men som ikke blev optaget," siger hun.  

Selv tog hun sin uddannelse efter 10. klasse, og det at være færdiguddannet som 20-årig og skulle tage sig af andres børn har fyldt en del hos hende. For var hun nu rustet godt nok?  

Hun synes dog, at de tre år, hun har brugt på at lære om, hvordan man kan støtte børn og unge, så de udvikles og trives, har givet en god faglig ballast, og givet hende en virkelig god start på arbejdslivet.  

"Allerede efter en måned fik jeg ansvaret for at starte et barn op. Det er fedt at mærke den tiltro," siger Malene van der Maat og understreger, at sådan har det ikke altid været.  

Da hun var i praktik, oplevede hun, at det eksempelvis kun var pædagoger, der måtte holde forældresamtaler.  

"I Børnehuset Midgaard handler det ikke om, hvem der er pædagoger eller pædagogiske assistenter. Det handler om at løfte opgaven sammen." 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev