Annonce

Knæoperation

Tema: Snapshot

Her opererer portøren


På Hvidovre Hospital er otte portører videreuddannet til at hjælpe kirurgerne ved knæ- og hofteoperationer, hvor slidte knogler skæres til, og en protese sættes ind. Fagbladet FOA fik lov at følge kirurgisk portør Sebastian Theil på en vagt, hvor han deltog i tre operationer.

Annonce

Simon Jeppesen

Af Simon Jeppesen
Journalist

Annonce

Mænd sidder i pauserum
Sebastian Theil siger godmorgen til nogle af de andre kirurgiske portører, før han slutter sig til et hold, der ud over ham består af en kirurg, en anæstesisygeplejerske samt en steril og en usteril sygeplejerske. Denne dag skal de fikse to knæ og en hofte. Simon Jeppesen
Sebastian Theil
Den 36-årige Sebastian Theil kom til Hvidovre Hospital i 2005 som ufaglært. Han blev vild med jobbet som portør og var i 2014 blandt de første, der tog uddannelsen som kirurgisk portør. Den dag, Fagbladet FOA fulgte ham, rundede han 1.072 operationer. ”Jeg har aldrig haft problemer med at være på operationsstuen. Jeg ser det som et arbejdsfelt.” Simon Jeppesen
knæ med navn påtegnet
Før operationen har kirurgen mærket det rigtige knæ af med sine initialer. Det er en del af Sebastian Theils ansvar at hente patienten ind og lejre hende inden operationen. Bagefter kører han patienten ind på stuen. Det er en ’fasttrack’- operation, hvor patienten kommer om morgenen og kan gå fra hospitalet samme dag. Mens de kører, fortæller patienten om det første knæ, hun fik lavet. Sebastian fortæller, at hans mor selv venter på en hofte. Simon Jeppesen
knæoperation
Det er en dans, hvor kirurg Ann Ganestam fører. Sebastian Theil følger hendes mindste bevægelse. Hun har det fulde ansvar, men giver ingen instruktioner. De to har lavet den type operation sammen så mange gange, at det ikke er nødvendigt. Sebastian Theil holder knæet åbent med to skarpe sårhager, som mest ligner gafler, så kirurgen kan arbejde: ”Han ved præcist, hvad han skal gøre, for at gøre mit arbejde nemt,” siger Ann Ganestam. Simon Jeppesen
knæoperation
”Vi lukker,” siger Sebastian Theil til anæstesisygeplejersken. Så har hun tid til at vække patienten, ringe til den afdeling, patienten skal hen på, og registrere og måle blodtryk. I begyndelsen var det grænseoverskridende for Sebastian Theil at sy i hud, men nu er det en del af rutinen. ”Det gælder om at lade nålen gøre arbejdet,” siger Sebastian Theil, som har syet de to nederste lag hud, mens det øverste er klipset af kirurgen. Simon Jeppesen
kirurgiske instrumenter
En femurudbanker, en patellasaks, en tibiaguide og sprøjter med lokalbedøvelse er blot noget af det værktøj, kirurgen bruger ved en knæoperation. Sebastian Theil håndterer sårhager, nål og tråd. Simon Jeppesen

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev