På et generelt plan overrasker Kolding-sagen ikke. For selv om psykolog Dorthe Birkmose, der har beskæftiget sig med ældreplejen igennem de seneste 15 år, ikke kender detaljerne i den sag, der mandag fortsætter i Arbejdsretten efter, at sundhedspersonale er blevet videoovervåget i en borgers hjem, så er det forventeligt, at fastlåste konflikter i ældreplejen sker.
”Målstyring og det minuttyranni, der i årevis har hersket i hjemmeplejen, har skabt betingelserne for alvorlige konflikter mellem professionelle, pårørende og borgere. Jeg ser det i alle kommuner, på alle arbejdspladser,” siger Dorthe Birkmose, der i de senere år har oplevet flere og hårdere konflikter i ældreplejen.
Læs også: Ansatte efter ægtefælle-chikane: ”Han knækker os én for én”
Alle taber
Lige som sagen i Kolding, der mandag fortsætter med et retsmøde, hvor Kolding Kommune og FOA mødes for i sidste ende at afgøre, hvorvidt medarbejdere skal kunne tåle videoovervågning, når de arbejder i en borgers hjem. Videoovervågningen i hjemmet hos den 71-årige kvinde i Kolding, der har modtaget pleje i fem år og har brug for pleje otte gange daglig, er kulminationen af en konflikt, der har varet i flere år.
Her har social- og sundhedspersonalet på forskellige måder følt sig chikaneret af kvindens ægtefælle, mens ægtefællen omvendt ikke har følt, at han har kunnet stole på plejepersonalet.
Og konsekvensen af en eskaleret konflikt som denne er, ifølge Dorthe Birkmose, klar:
”Medarbejderne lider. Hvis ikke de er sygemeldte, så er de på vej til at blive det, fordi det er blevet utrygt at passe deres arbejde. Lederen lider. Hun ved, at der er en borger, der ikke får hjælp, og at medarbejderne mistrives. Og den pårørende og borgeren lider. Deres liv ligger i ruiner, da de ikke kan få den hjælp, de har brug for.”
Læs også: Ægtefælle afviser beskyldninger og kritiserer kommunen
Startet med en ’fejl’Men hvordan kunne det gå så galt, som tilfældet er i Kolding?
Det er formentlig startet med en enkelt hændelse, lyder Dorthe Birkmoses bud. For medarbejderne virkede den måske banal, som en lille uopmærksomhed, de dengang måske ikke engang lagde mærke til og heller ikke kan huske i dag. Men den gav et ubehageligt sug i maven på borgerens ægtefælle.
”Og det ubehag har vakt en spirende mistro, der bliver bekræftet hver gang, der sker det, ægtefællen oplever som endnu en fejl. Hver eneste lille ting – om det er at komme to minutter for sent eller at glemme at tage skoene af – bliver en bekræftelse af, at personalet ikke er til at stole på,” siger Dorthe Birkmose.
Læs også: Direktør i overvågnings-sag: ”Ville ønske, vi havde reageret før”
Plads til at fejle
Men fejl vil ske. Det kan ikke undgås, siger Dorthe Birkmose. Vi bør dog være opmærksomme på, at de fejl, de professionelle begår, får forskellige betydninger for det videre samarbejde.
”Betydningen afhænger af det, vi kalder udviklende mikroøjeblikke, som er relationens byggesten. Det er et mikroøjeblik, når en borger eller pårørende tænker, ’åh, det havde du ikke behøvet’ om noget, vi gør. Hvor vi for eksempel griner af noget sammen, serverer en kop kaffe, lytter med en særlig intensitet eller tager os den tid, som vi ikke har. Ved at gøre noget, som vi ikke behøver at gøre, anerkender vi det andet menneskes værd, og vi gør os fortjent til andres tillid. Er der nok udviklende mikroøjeblikke, bliver relationen så stærk, at der er plads til fejl,” siger Dorthe Birkmose.
Den egentlige konflikthåndtering
Her ligger den egentlige konflikthåndtering. For når relationen er bygget op af udviklende mikroøjeblikke, kan relationen bære fejlen, så den ikke bliver tolket med mistro.
”Målstyring i ældreplejen modarbejder de udviklende mikroøjeblikke. Medarbejderne bliver målt, både af ledelsen og borgeren, og måler sig selv på det synlige arbejde, om vi får givet medicin på klokkeslaget for eksempel, og ikke det vigtige arbejde.”
Det vigtige arbejde er relationsdannelsen, lyder det utvetydigt fra Dorthe Birkmose. At medarbejderen har tid og det mentale overskud til hver eneste gang at gøre sig fortjent til borgeres og pårørendes tillid. At der er opbakning og faglig ledelse. Og at ledelsen har de arbejdsbetingelser, der muliggør, at lederen kan gøre sig fortjent til medarbejdernes tillid.