Annonce

Smilende ældre kvinde ved siden af stort vægur

Sådan kan du bygge bro fra arbejde til pension

Selvom efterlønnen er meget forringet, bruges den stadigvæk af FOAs faggrupper. Men nu oftere i kombination med arbejde. For serviceassistent Brita Mossalski skabte efterlønnen en blød overgang mellem arbejds- og pensionistliv. 

Annonce

Fleksibel efterløn gav tidligere serviceassistent, nuværende pensionist, Brita Mossalski en stille og rolig overgang til sit otium. I dag kan FOAs efterlønnere ikke få helt samme ydelse som Brita. Alligevel kombinerer flere og flere arbejde og efterløn. Niels Åge Skovbo

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Faggrupperne i FOA har været storforbrugere af efterlønnen, og mange bruger også den nu forringede udgave af ordningen.

I 2019 fik næsten 9000 medlemmer af FOAs A-kasse efterløn. Flere af dem vælger dog at kombinere efterlønnen med arbejde. 

Læs også: Tidlig pension på vej: Se, hvordan du ellers kan trække dig fra jobbet

1. juli i år var to ud af fem (38 procent) FOA-efterlønnere stadigvæk på arbejdsmarkedet, for fem år siden var det bare halvt så mange (22 procent). 

Stille og rolig overgang

Da tidligere serviceassistent Brita Mossalski i 2014 gik fra fem- til tre-dages uge i sit job på Randers Sygehus, fik hun efterløn for sine to fridage. Og hun kunne glæde sig over en ydelse, hvor hendes pension ikke blev modregnet.

”Jeg kunne næsten ikke mærke lønnedgangen, og sygehuset betalte stadigvæk ind til pension for fuld tid.” siger nu 69-årige Brita Mossalski.

Hun startede som husassistent og blev senere uddannet til serviceassistent, men følte sig ikke slidt eller belastet af arbejdet.

Læs også: 4 ting du bør vide om din pension

”For mig handlede det om, at jeg ikke ville gå fra fuldtidsarbejde til ingenting. Det var jeg slet ikke klar til. Nu blev det en stille og rolig overgang på to år,” fortæller Brita Mossalski.

Let at få ordningen

Hun holdt fri mandag og torsdag og arbejdede kun hver tredje weekend. Gode kolleger var den vigtigste grund til, at hun ikke var parat til at trække sig helt. Flere af dem benyttede sig også af den fleksible efterløn.

”Vi havde ingen problemer med at få ordningen. Men der blev også sat vikar på, ellers havde det nok ikke været så populært,” griner Brita Mossalski.

Læs også: Ret til tidlig pension: Det betyder regeringens udspil for dig

Kombinationen af efterløn og arbejde er stadigvæk en mulighed for at bygge bro mellem arbejds- og pensionistlivet. Men ydelsen er ikke så økonomisk attraktiv som i Britas tid på grund af forringelserne af efterlønnen. Det er ærgerligt, mener hun.

”Jeg har været heldig ikke at fejle så meget, men flere af mine kolleger var nedslidte. Der skal være ordninger til dem, der ikke kan så meget mere. For de løber stærkere og stærkere,” siger Brita Mossalski.  

 

Fakta: Pensionen skærer i efterlønnen

Fleksibel efterløn kan stadigvæk bruges, som serviceassistent Brita Mossalski gjorde det, men da efterlønnen generelt er forringet, skal man være opmærksom på modregninger i ydelsen.


Er du født den 1. januar 1956 eller senere, skal alle dine pensionsopsparinger modregnes i din efterløn, uanset hvornår du går på efterløn, og uanset om du får pensionerne udbetalt. 


Tidligere kunne man undgå at blive modregnet for visse pensioner, hvis man udskød overgangen til efterløn i mindst 2 år. Så var det kun arbejdsmarkedspensioner, som blev løbende udbetalt, som blev modregnet i efterlønnen. 


Her kan du se tre eksempler på, hvad modregningen kan koste i efterlønnen.


Inge
Inge er født 1. december 1955. Hun får IKKE udbetalt løbende livsvarig arbejdsmarkedspension. Derfor bliver hun ikke modregnet i sin efterløn, der i 2020 udgør 119,02 kroner i timen eller 19.083 kroner om måneden.


Per
Per er født 1. december 1955 og får udbetalt løbende livsvarig arbejdsmarkedspension. 55 % af arbejdsmarkedspensionen modregnes i hans efterløn. Hans efterløn vil i 2020 udgøre 107,59 kroner timen eller 17.250 kroner om måneden.


Anne
Anne er født 1. januar 1956. Hendes pensioner skal modregnes med samme procentsats, uanset hvornår hun går på efterløn.  Hun bliver modregnet for både (forventet) årlig pensionsudbetaling og depotværdien af pensionen. Anne får derfor 95,32 kroner i timen eller 15.283 kroner om måneden i efterløn. 

I alle tre eksempler bruger vi disse forudsætninger for beregningen:


Løbende livsvarig arbejdsmarkedspension på 40.000 kroner om året.
Depotværdi af pension på 500.000 kr.
Fuldtidsforsikring.
Efterlønnen er udskudt i to år, efter beviset er udstedt, og medlemmet har arbejdet 3120 timer siden bevisdatoen. 
Lønindtægten er høj nok til, at højeste sats kan fås (den lave sats (91%) er afskaffet for medlemmer født 1. juli 1959 eller senere).

Kilde: Trine Jørgensen, konsulent i FOAs A-kasse

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev