Annonce

SR: Iben Gad

Pædagogisk assistent fra tv om normeringer: Endelig har de lyttet

Af Malin Schmidt
Journalist

Finanslovens lovbundne minimumsnormeringer vækker glæde i daginstitutionen Unoden. 'Så har det alligevel nyttet, at vi har stillet os frem,' siger pædagogisk assistent fra tv-eksperiment.

Annonce

Det er ikke kun sjovt at stille sig frem, som Kennet Egeberg Pedersen, pædagogisk assistent i Unoden, Viborg, og hans kolleger gjorde det, da de for en måned siden viste de pressede sider af dansk institutionshverdag i tv-programmet 'Eksperimentet med vores børn'. "Men det bærer frugt nu," siger han, efter minimumsnormeringer kom med på finansloven. Iben Gad

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Der er travlt i daginstitutionen Unoden i Viborg. Igen i dag, for der er det almindelige hverdagspres. Det pres, tv-seerne kunne følge med i, da tv-programmet ’Eksperimentet med vores børn’ for nogle uger siden fulgte livet i en gennemsnitsinstitution og pædagogisk assistent Kennet Egeberg Pedersen, hans kolleger og børnene. Og så er der sygdom blandt medarbejderne.

Denne tirsdag er Unoden ramt af begge dele.

Læs også: Børnefamilier demonstrerer igen: Vi kan ikke vente til 2025

”Derfor er det da også fantastisk, at de endelig har lyttet,” siger Kennet Egeberg Pedersen om den finanslovsaftale, der blev indgået mandag aften. Aftalen omfatter lovbundne minimumsnormeringer, der giver et løft på 500 millioner kroner i 2020 og stiger til 1,6 milliarder kroner, indtil det er fuldt indfaset i 2025.

I aftalen defineres minimumsnormeringer som én medarbejder til seks børnehavebørn og én medarbejder til tre børn i vuggestuen.

”Det ser da ud til, at de har lyttet til os og til de forældre, der har demonstreret. Måske det alligevel har gjort en forskel, at vi har stillet os frem og vist hverdagen, så alle kunne se den. For det har da ikke altid været lige sjovt,” siger Kennet Egeberg Pedersen, der mener, at finanslovsaftalen alligevel har vist, at det var nødvendigt.

I løbet af de seneste 10 år, har Kennet Egeberg Pedersen oplevet, at personalegruppen i Unoden stille og roligt blev mindre for hvert år, der er gået. I dag er der tre medarbejdere til 35 børn fordelt på to stuer. Det er godt halvdelen af, hvor mange de var, da han startede.

”Nu har vi nået bunden. Vi kan ikke synke lavere, så nu skal der fyldes på, og det er nok det, politikerne har fundet ud af. De har lyttet til, at der er børn, der er stressede og børn, der bliver tabt. Den pris har de måske endelig fået øjnene op for,” siger han.

Strandet debat

Professor ved institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet Charlotte Ringsmose kalder aftalen en ’lettelse’.  

”Det er jo fantastisk og et vigtigt første skridt for at kunne sikre, at alle børn får en kvalitet i de dagtilbud, de færdes i,” siger Charlotte Ringsmose, der forsker i dagtilbud og i mange år har ærgret sig over, at diskussionen strandede ved normeringerne.

For så længe, der ikke var det nødvendige personale i dagtilbuddene, var det svært at begynde at diskutere den pædagogiske kvalitet.

Læs også: Pædagogisk assistent efter tv-eksperiment: 'Overraskende grelt'

”Vi ved godt, at vores dagtilbud over en bred kam ikke formår at sætte tilstrækkeligt gode udviklingsbetingelser for sårbare og udsatte børn. Minimumsnormeringsspørgsmålet har stået i vejen for diskussionen,” siger hun og sammenligner det med skoleområdet. 

Her er der hele vejen blevet diskuteret vigtige dagsordener som kvalitet i skolepraksis, den gode lærer og det gode forældresamarbejde, mens man på dagtilbudsområdet forblev ved spørgsmålet om antallet medarbejdere.

”Det er et område, der gradvist er blevet udhulet, og som er utrolig vanskeligt at håndtere på grund af både økonomi og volumen. Samtidig er det elementært, at der selvfølgelig skal være de voksne, der er brug for i dagtilbuddene. Vi er aldrig nået til at kvalificere det her sindssygt vigtige område i børns liv. Det kan vi forhåbentligt nu," konkluderer hun.

”Og det er en kæmpe lettelse, at vi kan rykke videre ind i de dagsordener, der handler om at skabe god kvalitet i små børns liv,” siger hun.

Udsatte børn

Formand for pædagogisk sektor i FOA, Kim Henriksen er også tilfreds med aftalen om minimumsnormeringer. 

”Det er rigtig positivt, at politikerne har lyttet til os, og de har lyttet til forældrene. Finanslovsaftaftalen om minimumsnormeringer er et vigtigt skridt på vejen, selv om vi stadig ikke er i mål,” siger han.

Sektorformanden er glad for, at der i aftalen er fokus på de sociale normeringer, altså til ekstra normeringer til dagtilbud med mange udsatte børn, og som FOA har frygtet, blev opslugt af puljen til minimumsnormeringer. Det er ikke sket.

”Nu må vi vente og se, hvordan loven konkret kommer til at se ud. Det vil sige, om minimumsnormeringerne for eksempel kommer til at gælde den enkelte institution eller bare et gennemsnit i kommunen. Det er et arbejde, man skal i gang med nu, ” siger Kim Henriksen og understreger, at det er afgørende, hvordan normeringerne bliver gjort op. F.eks. at ledelsen i dagtilbuddet ikke bliver regnet ind og at støtte og sociale normeringer bliver friholdt fra beregningerne.  

”Men nu har vi fået sat en ramme, så vi kan tage ansvaret og begynde at tale om, hvordan kvaliteten ser ud. For eksempel på det pædagogiske tilsyn, på hvordan vi kan undgå hverdage, hvor pædagogiske medarbejdere står med alt for mange børn og på, hvordan vi får uddannet 8.500 medhjælpere til pædagogiske assistenter.”

Bundprop

Formand for forældreorganisationen FOLA, Signe Nielsen, kalder de afsatte beløb i aftalen for ’pænt’.

Læs også: Børneekspert fra tv-eksperiment: Jeg er rystet

”Vi er glade. Der er endelig sat en bundprop for 40 års besparelser. De timer vil kunne mærkes allerede næste år,” siger Signe Nielsen om de første 500 millioner kroner, der bliver sat af i 2020.

”Men er vi 120 procent i mål?” spørger hun retorisk og svarer selv:

”Nej, det er vi ikke, men vi er et skridt tættere på. Vi fortsætter kampen i morgen,” siger hun og understreger, at nu handler kampen om, hvordan den konkrete lovgivning omkring minimumsnormeringer bliver udformet.

”De sociale normeringer er allerede bevaret i aftalen, så man ikke tager fra de svageste. Nu bliver spørgsmålet, hvordan loven kommer til at se ud.”

Og det er pædagogisk assistent i Unoden, Kennet Egeberg Pedersen enig i.  

”Om vi kommer til at mærke det hos os i Unoden handler jo om, hvordan loven bliver strikket sammen. Det bliver interessant at se, hvad de kommer frem til,” siger han.

Sådan ser aftalen ud:

Som led i finanslovsaftalen for 2020 er der indgået aftale mellem Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om lovbundne minimumsnormeringer, fuldt indfaset i 2025.

Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre maksimalt 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver. Der afsættes:


  • 500 millioner kroner i 2020
  • 600 millioner kroner i 2021
  • 800 millioner kroner i 2022
  • 1,2 milliarder kroner i 2023
  • 1,4 milliarder kroner i 2024
  • 1,6 milliarder kroner i 2025

Det forudsættes, at kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.

Udformningen af model for minimumsnormeringer forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020.

Sideløbende med de forbedrede normeringers, skal der sikres mere uddannet personale og pædagogiske uddannelser af høj kvalitet, som Regeringen vil fremlægge en plan for.

Kvalitetsløftet betyder blandt andet et taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 millioner kroner i 2023. Desuden er aftaleparterne enige om at videreføre puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn, dvs. sociale normeringer. Området får cirka 242 millioner årligt i 2020 og frem. Puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner videreføres og får cirka 86 millioner kroner årligt i 2020 og frem.


Læs hele finanslovsaftalen her.  

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies