Annonce

Tegning med hus på toppen af jordkloden

4 råd: Sådan bliver du klar til livet som pensionist

Pensionistlivet eller den tredje alder er et helt nyt afsnit af tilværelsen. For nogen en livskrise, for andre bare starten på et liv med frihed til at selv at bestemme det meste.   

Annonce

Hvad skal livet som pensionist bruges til? Det kan kræve nogle grundige overvejelser, når man  man pludselig har "ferie" hele tiden.   Tegning: Gitte Skov

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Ordet otium kommer fra latin, hvor det betyder ’lediggang’. Det er som bekendt er roden til alt ondt, men sådan behøver pensionistlivet ikke at være. Her er nogle helt overordnede bud på, hvordan du får det bedste ud af livet som pensionist.

1.  Træd ind i en helt ny livsfase. Betragt overgangen til pensionistlivet som en ny begyndelse, hvor du selv har friheden til at selv at planlægge indholdet af dine dage. Og nyd det.

2. Forbered dig i god tid. Tænk over og skriv ned, hvad du gerne vil bruge dit pensionistliv til. Sæt fokus på det, der gør dig glad og giver energi og læg en slagplan.

3.  Gør noget for dig selv. Hold krop og hjerne i gang. God fysisk form forebygger mange skavanker, og hjernevindingerne har også godt af daglig motion. Følg med i verdens gang, bliv klogere på emner, der særligt interesserer dig, læs en bog.   

4.  Gør noget for andre.  Fællesskaber er vigtige, især når du ikke længere arbejder og på den måde får oplevelsen af, at der er behov for dig. Brug mere tid på familie, venner, deltag i foreningslivet og påtag dig frivilligt arbejde.

Forskel på mænd og kvinder

Jørn Laursen, der er psykolog med speciale i livskriser, mener, at mænd og kvinder tackler overgangen til pensionistlivet på forskellig vis.

”Min erfaring er, at kvinder er væsentligt bedre til at til at omstille sig til den nye rolle som pensionist. De er bedre til at holde sig aktive og engagere sig i andre og noget nyt. Derimod oplever jeg, at mænd, der går på pension, har sværere ved at finde de små og store ting i hverdagen, som giver dem glæde og indhold, når karrieren er indstillet,” siger han til Psykiatrifondens hjemmeside.
 
Kilder: en3karriere.dk, psykiatrifonden.dk, pensionforalle.dk,

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev