Hvis du har taget smertestillende receptmedicin for at klare dig igennem arbejdsdagen, er du langt fra den eneste.
Et stigende antal sosu'er, rengøringsmedarbejdere og pædagogmedhjælpere har inden for det seneste år indløst receptmedicin som hovedpinepiller, antidepressiva eller morfinlignede præparater. På syv år er tallet steget fra 28,5 til 41,8 procent. Hos den øvrige befolkning er der sket en stigning fra 18,6 til 25,9 procent. Det viser en ny undersøgelse om FOA-medlemmernes sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed.
Også 27,7 procent af FOAs medlemmer tager receptpligtig medicin mod smerter i muskler, led og knogler. Det er en skræmmende, men desværre ikke overraskende udvikling, mener FOAs formand, Mona Striib.
”Det her vidner desværre om mange års besparelser, som går ud over arbejdsmiljøet. Og det belaster vores medlemmers helbred. Det skal vi tage meget alvorligt,” siger hun.
Flere penge i kommunekassen
Ifølge Mona Striib bør den nye regering sikre, at landets kommuner får de nødvendige økonomiske midler, så der bliver flere hænder til at udføre arbejdet. Samtidig er ændringer i arbejdsmiljøet vigtigt, hvis pilleforbruget skal falde.
”Vi skal have etableret et arbejdsmiljø, hvor man kan holde til at være, uden man får nedslidnings- eller belastningsskader, som gør, at man er nødt til at tage smertestillende medicin for at komme igennem arbejdsdagen,” siger Mona Striib.
Hos den socialdemokratiske regering står en bedre kernevelfærd øverst på dagsordenen, og en af nøglerne til at forbedre arbejdsmiljøet er, at der kommer flere varme hænder, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
”Det er en økonomisk prioritet at investere i vores kernevelfærd og i de offentligt ansatte, som er fortropperne i at levere den velfærd,” siger Peter Hummelgaard. Han kan dog ikke love, hvornår eller hvor mange penge der bliver afsat, da regeringen og kommunerne først nu skal til at forhandle en ny økonomisk aftale.
Rapporten viser også, at særligt FOA-medlemmer i Social- og Sundhedssektoren og Pædagogisk Sektor oplever deres arbejde som fysisk anstrengende. Desuden rammes hvert fjerde FOA-medlem af slidgigt, sandsynligvis som følge af hårdt fysisk arbejde.
Rapportens data kan ikke entydigt bevise, at der er en direkte sammenhæng mellem det belastende arbejde og det stigende pilleforbrug.
”Men det er en oplagt forklaring, at det øgede medicinforbrug skyldes det hårde fysiske arbejde,” forklarer Heidi Amalie Rosendahl Jensen, som er akademisk medarbejder ved SDU og har været med til at udarbejde rapporten.
Psyken spiller ind
Professor og overlæge i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen mener, at de psykologiske faktorer også spiller ind på FOA-medlemmernes velbefindende og kan være en forklaring på det stigende medicinindtag.
“Mange oplever groft sagt, at de har et lortearbejde, hvor de ikke bliver behandlet ordentligt. Hvor de ikke bliver respekteret, ikke får indflydelse og ikke bliver værdsat. Og det har stor betydning for, hvordan man har det,” siger han og understreger, at man uanset årsagen ikke burde tage medicin for at passe sit arbejde.
”Det er aldrig hensigtsmæssigt og kan føre til mavesår og hjertekarsygdomme, som gør sundhedstilstanden endnu dårligere og skaber et nyt medicinbehov. Så det er en ond cirkel,” forklarer Johan Hviid Andersen.
Differentieret pension, tak
Det stigende medicinforbrug og forklaringerne bag rammer også ind i et vigtigt spørgsmål om en ny pensionsaftale. Det mener FOAs formand, Mona Striib.
”Når vi kæmper så hårdt for en differentieret pensionsalder, er det ikke bare grebet ud af den blå luft. Det er der ganske enkelt behov for,” siger hun.
Også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener, at det stigende indtag af smertestillende tyder på, at flere medarbejdere tager medicin for at holde arbejdslivet ud. Udviklingen er bekymrende, da det øgede medicinforbrug formentlig vil fortsætte i takt med, at pensionsalderen stiger, lyder det fra ministeren.
"Det er præcis derfor, vi arbejder på en model for tidligere tilbagetrækning for dem, som har været mange år på arbejdsmarkedet og er slidt ned. Der er mange ting, der skal lykkes, før vi er i mål, men vi vil kæmpe fra morgen til aften for at få gennemført en differentieret pension,” siger Peter Hummelgaard, som tidligere har givet udtryk for, at han håber, der lander en ny pensionsaftale inden næste folketingsvalg.
Rapporten i tal
- Undersøgelsen bygger på svar fra 8.267 FOA-medlemmer.
- Cirka hver fjerde i både Social- og Sundhedssektoren, Pædagogisk Sektor og Teknik- og Servicesektoren får slidgigt. For øvrige erhvervsaktive danskere er det cirka hver ottende.
- I Teknik- og Servicesektoren indløste 31,3 procent af medlemmerne receptmedicin til hjerte- og kredsløb i 2017. Det er en stigning fra 2010 på 3,8 procentpoint. For FOA i alt er antallet 27 procent. For den øvrige befolkning er det 16,5 procent.
- 61,8 procent af Social og Sundhedssektoren samt 51,8 procent af Pædagogisk Sektor vurderer, at de har et fysisk anstrengende arbejde. Til sammenligning gør det sig gældende for 25 procent af øvrige erhvervsaktive danskere. I begge sektorer oplever 3 ud af 4, at de mindst to dage om ugen er udsat for belastende arbejdsstillinger.
- Mandlige FOA-medlemmer har 38 procent større risiko for langvarig sygdom sammenlignet med andre arbejdende mænd.
- 27,3 procent af FOAs medlemmer tog receptmedicin mod smerter i muskler, led eller knogler i 2017. Det er en stigning siden 2010. For den øvrige befolkning er antallet 17 procent.