I 2008 havde syv procent af FOAs medlemmer en baggrund som indvandrere og efterkommere. I dag – godt ti år senere – er andelen vokset til 11 procent.

Langt de fleste af dem – helt præcist 78 procent – har rødder i ikke-vestlige lande, og hovedparten af dem er beskæftiget i Kost- og Servicesektoren. Her har næsten hvert fjerde medlem en baggrund udenfor Danmark.

Læs også: Flygtninge hjælpes til nyt liv som sosu'er

Det viser en ny opgørelse fra FOA. Ifølge Frederik Thuesen, seniorforsker på VIVE, Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd, sætter den udvikling sit præg på arbejdspladserne.

Han peger blandt andet på, at det både fagligt og socialt kan være godt, at en personalegruppe kommer fra forskellige kulturer. Han hæfter sig ved de sproglige udfordringer, som den største barriere for et godt samarbejde.

”Man kan opfordre indvandrerne til at lære dansk og tilbyde sprogkurser. Samtidig er det vigtigt at indprente over for de etniske danskere, at de skal tale tydeligere og langsommere, så indvandrerne har en chance for at følge med i den tit så svære danske smalltalk og ironi,” siger han.

Interessante tørklæder

På plejecentret Mølleparken i Sønderborg var der for et år siden 16 nyankomne flygtninge, der kom i praktik for at se, om faget var noget for dem.

Læs også: Nye medlemmer strømmer til FOA

”Det var spændende og tilførte nyt liv til personalegruppen. Flere af de ældre syntes også, det var interessant, at praktikanterne havde tørklæder på og ville vide, hvordan de fik det af og på,” siger daglig leder Jane Grosen. Men netop sproget gjorde samarbejdet vanskeligt.

”De kunne kun få ord på dansk, så vi kommunikerede via små kort med billeder på, hvor ordene stod på deres sprog. Derfor blev det en stor opgave for os at have dem med ud hos borgerne, og det var svært for dem at lære en ny arbejdskultur at kende,” siger Jane Grosen.