Annonce

Sosu-assistent på nattevagt

Tema: Natarbejde

Sosu med natarbejde: Jeg er vild med friheden


Maia Stengaard er glad for at arbejde om natten, men hun vil gerne vide, om det går ud over hendes helbred, at hun har haft natarbejde i mere end 10 år.

Annonce

Social- og sundhedsassistent Maia Stengaard har ingen planer om at droppe natarbejdet. Kun hvis et helbredstjek skulle vise, at hun ikke kan holde til det, vil hun overveje at skifte til aftenvagter. Thomas Arnbo

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

For Maia Stengaard er der stor frihed forbundet med at arbejde om natten. Hun er social- og sundhedsassistent og arbejder som værdighedsassistent i sygeplejen i Slagelse Kommune. I mere end 10 år har hun arbejdet fast om natten. 

Først som social- og sundhedshjælper og siden som assistent. 

“Jeg er superglad for det. Vi har fem børn mellem 7 og 18 år, og jeg har altid godt kunnet lide den frihed, natarbejdet giver,” siger Maia Stengaard, der selv er 40 år. 

Normalt arbejder hun syv dage i streg fra klokken 23 til 7 om morgenen, og så har hun fri syv dage. Hendes arbejde består i at udføre værdighedsopgaver. Det kan være at holde terminalt syge patienter i hånden eller at tage med en borger på sygehuset, hvis han eller hun for eksempel falder om natten. 

Har svært ved at sove

Maia har mulighed for at tage en powernap i løbet af natten, men det fungerer ikke for hende. Hun kan ikke falde i søvn. 

“Jeg ved godt, at natarbejde kan være skadeligt for helbredet, men jeg kan virkelig godt lide det,“ siger hun. 

Netop på grund af de risici for helbredet, der er forbundet med natarbejde, fik Maia for en række år siden et tjek af sit helbred. 

“Jeg var klar over, at jeg havde krav på et helbredstjek, men fik det aldrig tilbudt. Derfor gik jeg til min leder, fordi jeg i en periode følte mig mere træt end normalt,” siger Maia. 

Hun fik en tid hos sin egen læge, men det fik hun ikke meget ud af. 

Læs også: Natarbejdere går glip af lovpligtigt helbredstjek

“Min læge vidste ikke, hvad hun skulle undersøge mig for, så det blev bare til en snak, der ikke førte til noget. Jeg gik derfra med en følelse af, at det var spild af tid. Hun målte kun mit blodtryk,” siger Maia. 

I dag føler hun sig godt tilpas, selv om hun ligesom mange andre, der har natarbejde, ikke får sovet nok. 

“Jeg sover i sjatter. Jeg får aldrig seks-otte timer i streg i de uger, jeg har arbejde. Jeg sover tre-fire timer ad gangen, når jeg kommer hjem fra vagten og så lidt om aftenen,” siger Maia. Hun har dog ingen problemer med at vende sit døgn i de uger, hun har fri. 

“Der sover jeg tit til middag for at indhente det, jeg mangler fra ugen før,” siger hun.

Overvejer nyt helbredstjek

Selvom Maia tager sit helbred alvorligt, skal der meget tungtvejende grunde til at få hende til at gå væk fra nattevagterne.

“For mig er det en livsstil at arbejde om natten, og det ville ikke hue mig, hvis jeg skulle ændre det,” siger hun. 

Læs også: 5 råd til en bedre nattevagt og søvn

Alligevel overvejer hun at få foretaget et helbredstjek igen. Hun har kolleger, der har fået foretaget et tjek, og en enkelt fik også tilbudt at få foretaget en mammografi. 

“For en sikkerheds skyld vil jeg gerne have tjekket, om der er faresignaler, jeg skal være opmærksom på. Jeg vil gerne sikre mig, at helbredet kan holde til at arbejde om natten. Hvis der er noget, der indikerer, at det ikke er tilfældet, vil jeg overveje at gå i aftenvagt. Jeg ved, at jeg ikke kommer over i en dagvagt, for jeg hader at stå op om morgenen,” siger Maia.

Tjek skal forebygge helbredsproblemer

I 1993 indførte EU et direktiv med det formål at forbygge arbejdsrelateret sygdom for ansatte med natarbejde.


  • Alle, der har tre timer af deres daglige vagt i natperioden mellem 22.00 og 05.00, eller de, der har mere end 300 timers natarbejde på et år, har krav på et helbredstjek betalt af arbejdsgiveren.
    Det er efterfølgende også blevet skrevet ind i de offentlige overenskomster og i arbejdstidsloven.

  • Man skal have tilbudt helbredstjekket, inden man starter med at arbejde om natten og derefter minimum hvert tredje år. Hvis man afslår et tilbud om helbredstjek, kan man først kræve helbredstjek, når arbejdsgiveren igen giver tilbud om det efter reglerne. Det vil sige med regelmæssige mellemrum på mindre end tre år.

  • Der er ingen eksakt beskrivelse af, hvordan helbredstjekket skal foregå.

  • Oplever man problemer med helbredet, når man arbejder om natten, har man krav på at blive flyttet til udelukkende at have dagvagter, hvis det er muligt på ens arbejdsplads. 

Kilder: Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA og Arbejdstilsynets vejledning om helbredskontrol ved natarbejde, 2010.

 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev