Sidste weekend opstod der brand i en sofa hos en 93-årig beboer på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro på Djursland, og branden spredte sig hurtigt. Selvom personalet siden har fået stor ros for deres indsats, havde branden fatale konsekvenser - tre beboere omkom på grund af den.
Læs også: Brandsikkerhed halter på plejehjem
Ifølge Beredskabsstyrelsen mister i gennemsnit 70 personer årligt livet i en dødsbrand, og heraf udgør beboere på plejehjem og i ældreboliger 16 procent. Hos Ældre Sagen er der ikke nogen tvivl: Hvis der sættes ind med mere forebyggelse og bedre alarmer på plejehjemmene, vil det kunne være med til at forebygge brande.
”Vi synes selvfølgelig, at der skal være et lovkrav om at have røgalarmer på både eksisterende plejehjem og i nybyggerier. I dag er det kun et krav om røgalarmer i nybyggerier, og det er vi ikke særlig tilfredse med, siger Marie Lilja Jensen, der er specialkonsulent i Ældre Sagen.
Ikke alle alarmer er den nyeste teknologi
Både røgalarmer og de såkaldte termodetektorer, der reagerer på varme i stedet for røg, er lovlige. Men mens røgalarmer er lovpligtige i nybyggerier, behøver ældre plejehjem ikke at have dem. De bruger nogle gange termodetektorer i stedet.
Læs også: FOA-medlemmer føler sig rustet til at yde førstehjælp
Ifølge en FOA-rundringning fra 2015 til beredskabscheferne i de 20 største kommuner, havde 23 procent af plejecentrene termodetektorer i stedet for egentlige røgalarmer. Ved termodetektorer kan reaktionstiden ved en brand være længere, og det kan have alvorlige konsekvenser.
Derfor har Ældre Sagen en opfordring til kommunerne:
”Vi anbefaler, at kommunerne får købt røgdetektorer og får dem installeret på plejehjemmene. Og hvis de så ud over personalet også alarmerede brandvæsnet ved brand, så ville vi få den hurtigste reaktion. Og det ville alt i alt kunne minimere risikoen for at en sådan brand spredte sig og medførte de tragiske dødsfald, som vi blandt andet så i sidste weekend,” siger Marie Lilja Jensen.
Rygning årsag til de fleste brande
Ældre Sagen foreslår også, at der installeres fælles rygerum på plejehjem, så det bliver lettere at forebygge dødsbrandene. Rygning er nemlig årsag til over 70 procent af dødsbrandene på plejehjem. Og med rygerummene kan personalet lettere gribe ind og forhindre, at en brand opstår eller udvikler sig.
Desuden kan både rygeforklæder og selvslukkende cigaretter bruges til at forhindre brande i at opstå. Også mobile sprinklere, som går i gang, når der er røg i en beboers værelse, kan være med til at forhindre en brand i at udvikle sig.
Røgalarmer er bedre ved brand
Direktør Ib Bertelsen fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut er specialiseret indenfor brand og sikring, og selvom han tager det forbehold, at brande udvikler sig meget forskelligt fra gang til gang, så mener han, at røgalarmer er bedre end termodetektorer.
”Det her er jo ældre borgere, som på en eller anden måde er i andres varetægt, og dem skal vi sikre bedst muligt. Derfor skal vi selvfølgelig have den hurtigste detektering, og der er røgalarmer bedre end termodetektorer” siger Ib Bertelsen.
Den optimale brandsikring
Han understreger, at hvis vi levede i den ideelle verden, så var brandforebyggelsen på et plejehjem bygget op omkring tre ting:
”Der bør være sprinkleranlæg, som holder ilden nede, hvis der opstår brand, kombineret med ABA-anlæg, der opdager røgen tidligt og tilkalder personalet og brandvæsenet. Og så skal bygningens brandsikring med adskillende vægge og døre være i top,” siger Ib Bertelsen.
”De skal være tilstrækkeligt informerede, uddannede og trænede, så de kender til elementær brandbekæmpelse og evakuering, hvis der skulle opstå en brand,” siger han.
FOA kræver bedre alarmer og mere uddannelse
Hos FOA efterlyser formand for Social- og Sundhedssektoren Torben Hollmann, at kommunerne kommer til lommerne og får installeret nogle bedre alarmsystemer. Han kalder det helt utilstedeligt, at det ikke allerede sket for at sikre både borgere og personale ved brand.
”Mange af plejehjemsbeboerne er sengeliggende, og de kan ikke selv komme ud af deres lejligheder, blandt andet derfor skal der være de bedste alarmsystemer. Uanset prisen, hvad er tre menneskeliv værd i den sammenhæng?” spørger Torben Hollmann retorisk med henvisning til den seneste dødsbrand på Farsøhthus.
Samtidig kræver han løbende uddannelse i brandhåndtering til personalet. Blandt andet på baggrund af FOAs egen undersøgelse fra slutningen af 2015 som viste, at hver syvende social- og sundhedsmedarbejder på plejecentrene aldrig havde gennemgået en brandøvelse.
”Det er da fuldstændig absurd, at man ikke giver personalet den uddannelse, der er brug for, så de er klar til at gribe hurtigt ind ved brand. Man skal til enhver tid sikre, at de ikke står tilbage på grund af manglende uddannelse og siger: Hvis bare jeg havde gjort tingene anderledes. Den situation må man ikke sætte dem i," slutter Torben Hollmann.