Tegning af sejrspodie med to personer, der giver førstehjælp til en tredje person

Tema: FOA'ere redder liv

Få hurtigt styr på førstehjælp

Af Merete Nielsen
Journalist

Det er altid bedre at gøre noget end at forholde sig passiv, siger formand for Dansk Førstehjælpsråd Thomas Egesborg Pedersen. Læs i guiden hans bud på, hvilke myter der stadig florerer, og hvad der skal til for at redde endnu flere liv.

Ifølge formanden for Dansk Førstehjælpsråd, Thomas Egesborg Pedersen, er Danmark rykket fra at ligge på ulandsniveau til at være i top, når det handler om overlevelse efter hjertestop. Thomas Egesborg Pedersen mener, at den positive udvikling skyldes, at de fleste danskere i dag ved, at der skal handles, og at man ikke skal være bange for at gøre noget forkert. Tegning: Gitte Skov

Af Merete Nielsen
Journalist

15 eller 30 tryk?

Ved hjertemassage gælder det om at holde en rytme på 30 tryk i brystkassen og to pust i næsen – tidligere sagde man 15 tryk og to pust. Ideelt set trykker man minimum fem centimeter ned (gælder voksne), og brystkassen skal hæve sig mellem hver kompression. 

Læs mere om hjertelungeredning.


Tegning til tema om førstehjælp
Langt de fleste, der overlever efter hjertestopbehandling, får et godt liv bagefter.  Tegning: Gitte Skov

Ender man ikke bare som en grøntsag?

‘Hvorfor bruge så meget energi på at genoplive folk til et dårligt liv? Og hvorfor skal ældre ikke have lov til at dø i fred og ro?’ 

Det spørgsmål får Dansk Førstehjælpsråd ofte.

"Hvis det er det, folk ønsker, skal de selvfølgelig have lov til det. Vi ved bare, at rigtig mange mennesker – også ældre – bliver genoplivet til et godt liv," siger Thomas Egesborg Pedersen. 


Folk, der overlever efter hjertestopbehandling, lever i gennemsnit 20 gode år. Og ifølge en dansk undersøgelse kom 76 procent af de personer, der overlevede et hjertestop, tilbage på arbejdsmarkedet. Vi kan derfor godt aflive fordommene om, at man ender som en grøntsag.

Læs mere om overlevelse af hjertestop

Tegning til tema om førstehjælp, vender bunden i vejret på barn
Børn skal ikke tages i benene, hvis de har fået noget galt i halsen. Det giver risiko for skader på leddene i benene og rysteskader i nakken. Tegning: Gitte Skov

Bunden i vejret på børnene?

Mange tror stadig, at man skal tage børn, der har fået noget galt i halsen, i lårene og vende bunden i vejret på dem. Men gør man det, er der risiko for, at leddene i benene bliver skadet. Der er også eksempler på børn, der har fået rysteskader i nakken, ligesom der er børn, der er blevet tabt og har fået hovedskader. 

Har et barn et fremmedlegeme i halsen, skal man starte med at dunke barnet i ryggen mellem skulderbladene fem gange. Hjælper det ikke, skal man placere sig bag barnet og med sin ene hånd trykke ind og op i barnets bughule mellem navlen og ribbenskanten.

Dette gør man, til fremmedlegemet kommer ud, dog maksimalt 5 gange. Kommer det ikke ud efter 5 gange, går man tilbage til 5 slag i ryggen og skifter mellem 5 slag i ryggen og tryk i bughulen til fremmedlegemet kommer ud. Mister barnet bevidstheden skal man starte hjerte-lunge-redning. 

Ved spædbørn skal man dog ikke trykke i bughulen, her skal man placere to fingre på den nederste del af brystbenet og trykke brystkassen en tredjedel sammen 5 gange.

Er en hjertestarter ikke nok?

Dansk Førstehjælpsråd støder stadig på den misforståelse, at har man en hjertestarter, så klarer den det hele. Sådan er det ikke.

Hjertestarteren og hjerte-lungeredning, der er en kombination af hjertemassage med brystkompressioner og kunstigt åndedræt, supplerer hinanden.

Hjerte-lungeredning sikrer, at der kommer blod og ilt til hjernen og holder dermed hjernen i live. Hjertestarteren får hjertet tilbage i sin normale rytme, og jo hurtigere den bliver koblet på, jo større er chancen for, at personen overlever. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies