Annonce

Tohundrede kroner mellem tæerne

Tema: Din ferie

Snyd ikke dig selv for løn i ferien

Sommerferien er lige om hjørnet, og det betyder afslapning, godt vejr og fritid. Men selvom du holder ferie, har du stadig krav på dine sædvanlige løntillæg. FOA guider dig her.

Annonce

Din ferielønseddel skal se ud som en helt almindelig lønseddel. Colourbox

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Mange FOA-afdelinger har oplevet problemer med, at medlemmerne ikke får udbetalt de korrekte løntillæg under ferien. Læs med her og undgå, at du bliver underbetalt.
 
Hvis du er fast månedslønnet, har du ifølge ferieaftalen ret til de tillæg, som sædvanligvis udbetales. Det vil sige løn efter din faste arbejdstid på ferietidspunktet inklusiv alle fast påregnelige tillæg ifølge din arbejdsplan for perioden.
 
“Det skal være sådan, at hvis en arbejdsgiver bevilliger en medarbejder ferie, så skal vagtplanen afspejle den situation, at hvis ferien bliver aflyst af en årsag, der er tilladt, kan man komme ind og passe sit arbejde,” siger Lis Bjørnestad, faglig konsulent hos FOA.
 

Ferien skal afspejle vagtplanen

Du må ikke kun sættes i dagvagter, hvis du normalt både har aften- og weekendvagter for eksempel. Ferien skal afspejle vagtplanen.
 
“Bare fordi det er ferie, kan man ikke sætte aften- og nattevagter i dagvagter. De har ret til at få de tillæg, de normalt får udbetalt, også når de holder ferie,” siger Lis Bjørnestad.
 

Skriv ned og tjek op

Skriv ned, hvilke vagter du normalt ville have haft, hvis du ikke havde holdt ferie. Når du får din lønseddel efter ferien, er det en god idé at tjekke, om du under ferien har fået de rette tillæg for de vagter.
 
Husk altid at gemme dine lønoplysninger og oplysninger om arbejdstid. Hvis du ikke forstår den løn, du har fået under ferien eller ikke mener, at ferielønnen er korrekt, så reager på det. Også selvom det ligger år tilbage.
 

Spørg om hjælp, hvis du er i tvivl  

Brug din tillidsrepræsentant, eller kontakt din FOA-afdeling, hvis du er i tvivl.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev