Stem til urafstemning

Tema: OK18

Nu kan du stemme om OK18

Af Ida Østerlund
Journalist

Nu er det blevet tid til, at du og dine kolleger skal stemme om de nye overenskomster. 

Overenskomstforhandlingerne endte med forlig på både det statslige, kommunale og regionale område. Nu mangler medlemmer bare at stemme om resultatet. Jørgen Stamp

Af Ida Østerlund
Journalist

Efter et langt forhandlingsforløb er det nu op til medlemmerne af fagforeningerne at stemme om resultaterne. Urafstemningen foregår fra onsdag den 16. maj til mandag den 4. juni klokken 10.  

Læs også: OK18: Få det fulde overblik over forligene i stat, kommuner og regioner

De forskellige forhandlingsresultater kan du læse mere om her, hvor du også kan stemme.
 

Hovedbestyrelsen anbefaler et ja 

Mandag den 14. maj besluttede alle medlemmer af FOAs hovedbestyrelse på nær to, at de vil anbefale medlemmerne at stemme ja til urafstemningen.
 
”Vi har været gennem et historisk forløb med dramatik, forligsinstitution og trusler om stor-lockout. Men udfaldet er vi rasende godt tilfredse med, og de rigtige fagforeninger har igen vist sin værdi for medlemmerne i modsætning til de overenskomstløse discount-tilbud, som oversvømmer markedet," siger FOAs formand, Mona Striib i en pressemeddelelse.
 
"Nu har vi i hovedbestyrelsen sagt, at forligene er gode. Men om de er gode nok, det er det nu helt op til medlemmerne at afgøre,” siger hun.
 

Afstemningen er digital

I løbet af onsdag den 16. maj modtager alle 151.345 erhvervsaktive FOA-medlemmer enten en SMS eller en mail med et link til afstemningen. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis du ikke modtager noget. Hvis FOA ikke har dit telefonnummer eller din mailadresse, vil du modtage et brev.
 

Læs også: Se hvordan lønnen fordeler sig i OK18

Hvis du ikke har adgang til internettet derhjemme, kan du få hjælp i din FOA-afdeling. Mange FOA-afdelinger holder også informationsmøder om, hvordan urafstemningen foregår, og hvad der skal stemmes om. 
 

Konflikt er stadig en mulighed

Hvis resultatet af afstemningen bliver et ja, har FOAs medlemmer fået en ny overenskomst med nye løn- og arbejdsvilkår for de næste tre år. Den vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 2018. 
 
Ender afstemningen med et nej fra FOAs medlemmer, vil der udbryde konflikt på FOAs område. Konflikten stopper først, når der er en ny aftale eller et lovindgreb.
 
Det samlede resultat af urafstemningen bliver offentliggjort midt på dagen mandag den 4. juni 2018.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies