Menneskemængde foran Christianborg til OK 18

Tema: OK18

OK18: Få det fulde overblik over forligene i stat, kommuner og regioner

Af Linda Hansen
Journalist

De blev indgået efter mange måneders hårde forhandlinger, men hvad indeholder overenskomsterne i stat, kommuner og regioner egentlig? Få overblikket her.

Næsten 10.000 mennesker var til demonstration den 10. april i København, fordi de ville have bedre løn- og arbejdsforhold i det offentlige. Jørgen True

Af Linda Hansen
Journalist

Hvis FOAs medlemmer stemmer ja til de indgåede forlig i stat, kommuner og regioner, så ligger dine nye løn- og arbejdsvilkår for de næste tre år fast.
 

Læs også: OK18: Se hvornår du skal stemme

Forligene blev indgået efter lange og hårde forhandlinger i Forligsinstitutionen. Og proppen røg først af ketchupflasken, da regionernes forlig kom på plads onsdag morgen den 25. april. I dagene derefter blev der lavet forlig i både kommuner, stat og på resten af regionernes område.
 
Men hvor meget har du egentlig hørt om indholdet i forligene?
 

Læs også: Så store lønstigninger har du udsigt til

Her kan du se hovedelementerne i de nye overenskomster, og hvis du ønsker mere information, er der links til diverse tekster i de indgåede forlig.
 

Hovedelementer i forliget i kommunerne

  • Den økonomiske ramme for forliget er 8,1 procent, heraf går de 6,82 procent direkte til lønstigninger til FOAs medlemmer.
  • Lønnen stiger for alle FOAs medlemmer i kommunerne med 6,82 procent over de tre år, som overenskomsten løber. Beregninger fra FOAs overenskomstafdeling viser, at hvis du i dag har en løn på eksempelvis 25.000 kroner om måneden, så vil den ved slutningen af overenskomstperioden i 2020 være steget til cirka 26.714 kroner om måneden. Det svarer til, at din løn vil være steget med samlet cirka 1.714 kroner om måneden, når den sidste lønstigning udløses 1. oktober 2020. Du kan læse mere om udviklingen i din løn her.

  • Det såkaldte privatlønsværn fjernes, og reguleringsordningen fortsætter. Dermed sikres FOAs medlemmer igen en stort set parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.
  • I forhold til spisepausen har LO-forbundene inklusiv FOA samt Dansk Socialrådgiverforening sikret, at ansatte, der i forvejen har en betalt spisepause, har fået en tekst, der yderligere bekræfter den betalte spisepause.

  • Arbejdsgivernes ønskede forringelser af seniordagene pilles af bordet. Kravet lød på at udskyde seniordagene, så de ansatte først havde ret til dem fem år før pensionsalderen.
    • Lærernes arbejdstid. Her har parterne aftalt, at der nedsættes en kommission, der i et forpligtende forhandlingsforløb i overenskomstperioden blandt andet skal se på arbejdstiden og på tiltag, der fremmer god undervisning.
    • Lavtlønsprojekt. Der afsættes en samlet pulje på 34 millioner kroner til at hæve lønnen for ansatte på løntrin 11-19 i blandt andet Forhandlingsfællesskabets trinsystem. For FOAs ansatte betyder det konkret, at ansatte på trin 11-19 forhøjes med 515 kroner årligt (i 2018 priser).
    • Ligelønsprojekt. Der afsættes 51 millioner kroner til et ligelønsprojekt pr. 1. april 2019. Projektet skal være med til at udligne uligeløn mellem mænd og kvinder i særligt kvindedominerede grupper.
    • Rekrutteringspulje. Der skal gøres mere for at rekruttere flere ansatte til ældre- og sundhedsområdet, blandt andet ved at rekruttere flere social- og sundhedsassistenter. Det skal eksempelvis ske ved, at lønnen til social- og sundhedselever løftes, og at lønnen for at arbejde på skæve tidspunkter hæves. Til puljen afsættes omkring 440 millioner kroner på FOAs område.
    • Fravær af familiemæssige årsager. Retten til omsorgsdage udvides til også at omfatte plejeforældre. Retten til fravær med løn for ansatte, der er i fertilitetsbehandling på grund af sygdom, udvides. Og endelig udvides retten til sorgorlov til også at omfatte faren eller medmoren ved et dødfødt barn.
    • Uddannelsesløftet ”Fra ufaglært til faglært”, der blev aftalt ved OK15, bliver videreført i denne overenskomstperiode. Løftet er målrettet ikke-uddannede eller kortuddannede, og er et supplement til andre uddannelses- og kompetencegivende initiativer.
    • Der laves en ny ferieaftale, med ikrafttrædelse 1. september 2020, som tilpasser kommunernes regler for afholdelse af ferie til den nye ferielov. Det betyder blandt andet, at optjent ferie kan afholdes samme år, som den er optjent – også kaldet samtidighedsferie. Dermed kan nyansatte optjene og afholde ferie i deres første ansættelsesår.
     

    Hovedelementer i forliget i regionerne

    • Den økonomiske ramme for forliget er 8,1 procent, heraf går de 6,81 procent direkte til lønstigninger til FOAs medlemmer.
    • Lønnen stiger for alle FOAs medlemmer i regionerne med 6,81 procent over de tre år, som overenskomsten løber. Beregninger fra FOAs overenskomstafdeling viser, at hvis du i dag har en løn på eksempelvis 25.000 kroner om måneden, så vil den ved slutningen af overenskomstperioden i 2020 være steget til cirka 26.714 kroner om måneden. Det svarer til, at din løn vil være steget med samlet cirka 1.714 kroner om måneden, når den sidste lønstigning udløses 1. oktober 2020. Du kan læse mere om udviklingen i din løn her.
    • Det såkaldte privatlønsværn fjernes, og reguleringsordningen fortsætter. Dermed sikres FOAs medlemmer igen en stort set parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. 
    • I forhold til spisepausen har LO-forbundene inklusiv FOA samt Dansk Socialrådgiverforening sikret, at ansatte, der i forvejen har en betalt spisepause, har fået en  tekst, der yderligere bekræfter den betalte spisepause.
    • Arbejdsgivernes ønskede forringelser af seniordagene pilles af bordet. Kravet lød på at udskyde seniordagene, så de ansatte først havde ret til dem fem år før pensionsalderen.
    • Lavtlønsprojekt. Der afsættes en samlet pulje på 7,5 millioner kroner til at hæve lønnen for ansatte på løntrin 11-19 i blandt andet Forhandlingsfællesskabets trinsystem. For FOAs ansatte betyder det konkret, at ansatte på trin 11-19 forhøjes med 535 kroner årligt (31. marts 2000-niveau).
    • Ligelønsprojekt. Der afsættes 17,5 millioner kroner til et ligelønsprojekt pr. 1. april 2019. Projektet skal være med til at udligne uligeløn mellem mænd og kvinder i særligt kvindedominerede grupper.
    • Fravær af familiemæssige årsager. Retten til omsorgsdage udvides til også at omfatte plejeforældre. Retten til fravær med løn for ansatte, der er i fertilitetsbehandling på grund af sygdom, udvides. Og endelig udvides retten til sorgorlov til også at omfatte faren eller medmoren ved et dødfødt barn.
    • Styrket indsats om psykisk arbejdsmiljø. Der afsættes 22 millioner kroner til at fortsætte og styrke den fælles indsats om det psykiske arbejdsmiljø blandt andet ved at etablere et arbejdsmiljøforum.
    • Uddannelsesløftet ”Fra ufaglært til faglært”, der blev aftalt ved OK15, bliver videreført i denne overenskomstperiode. Løftet er målrettet ikke-uddannede eller kortuddannede, og er et supplement til andre uddannelses- og kompetencegivende initiativer.
    • Der laves en ny ferieaftale, med ikrafttrædelse 1. september 2020, som tilpasser regionernes regler for afholdelse af ferie til den nye ferielov. Det betyder blandt andet, at optjent ferie kan afholdes samme år, som den er optjent – også kaldet samtidighedsferie. Dermed kan nyansatte optjene og afholde ferie i deres første ansættelsesår.
     
    Hovedelementer i forliget i staten
    • Den økonomiske ramme for forliget er 8,1 procent, og heraf går de 6,20 procent direkte til lønstigninger til FOAs medlemmer.
    • Gruppen af elever, lærlinge og praktikanter i staten vil opleve markante lønstigninger, fordi lønsatsen for statens elever, lærlinge og praktikanter fremover hæves til det private niveau – dog maksimalt stigninger på 20 procent. 
    • Det såkaldte privatlønsværn fjernes, og reguleringsordningen fortsætter. Dermed sikres FOAs medlemmer igen en stort set parallel lønudvikling med et private arbejdsmarked. 
    • Retten til betalt spisepause skrives ind i overenskomsten som en overenskomstmæssig ret, der hvor der i dag er ret til betalt spisepause. Også på de områder, som ikke i dag indeholder bestemmelser om en betalt spisepause. Ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen.
    • Lærernes arbejdstid. Parterne på statens område er enige om, at hvis der på kommunernes område laves en arbejdstidsaftale som følge af den nedsatte kommission i kommunerne, så skal statens parter genoptage forhandlingerne om arbejdstid ved OK21.
    • På statens område oprettes en kompetenceudviklingsfond. Herfra kan de ansatte i staten søge penge til deres egen kompetenceudvikling. 
    • De nye regler for at holde ferie implementeres på det statslige område, og i den forbindelse nedsættes der en arbejdsgruppe, som skal være færdig med arbejdet senest i slutningen af året. Reglerne betyder blandt andet, at optjent ferie kan afholdes samme år, som den er optjent – også kaldet samtidighedsferie. Dermed kan nyansatte optjene og afholde ferie i deres første ansættelsesår.

    • Psykisk arbejdsmiljø. Parterne i staten er enige om, at det er vigtigt med et godt psykisk arbejdsmiljø. Der skal derfor i overenskomstperioden udvikles og tilbydes en lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.
     

    Få Fagbladet FOA i din mail-boks

    Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

    Er du medlem af FOA?
    Nyhedsbrev

    Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

    Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies