Annonce

Kantineleder Lone Daugaard Mikkelsen med mange børn

Skole har indført sund mad: Så stor er forandringen


Søndervangsskolen i Viby er i gang med et kvalitetsløft, som afspejler sig i høj elevtrivsel og forældretilfredshed. En kantine, der serverer gratis morgenmad samt sund og billig frokost, er en vigtig del af skolens succes.

Annonce

En sund og billig frokostordning er med til at skabe energi til skoledagen på Søndervangsskolen i Viby, hvor 96 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Flemming Jeppesen

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Karaktergennemsnittet er steget fra 3,4 til 6,5. Lærernes sygefravær er faldet markant, og elevernes fravær er næsten halveret. Andelen af overvægtige børn i 6. klasse er faldet fra 42 til 17 procent på et år.

Søndervangsskolen i Viby er i gang med et kvalitetsløft, som afspejler sig i høj elevtrivsel og forældretilfredshed. En kantine, der serverer gratis morgenmad samt sund og billig frokost, er en vigtig del af skolens succes.

Ifølge skoldeleder Rani Hørlyck er der mange tiltag, der har ført til forbedringerne på skolen, men hun er ikke i tvivl om, at maden har en vigtig rolle. Lærerne kan mærke, at morgenmaden og den sunde frokost gør eleverne mere friske.

Frokosten koster 15 kroner om dagen, og der betales for et kvartal ad gangen på Søndervangsskolen i Viby, som er en heldagsskole. Eleverne har 38 lektioner om ugen. 96 procent af de 326 elever har anden etnisk baggrund end dansk. 70 procent af eleverne i 9. klasse valgte sidste år gymnasiet.

Far og søn spiser morgenmad på Søndervangsskolen i Viby
Godmorgen. Overskudsmad fra Fødevarebanken betyder, at alle børn og deres forældre får tilbudt gratis morgenmad, som kan bestå af for eksempel grovboller eller havregryn. Tit bliver forældrene lidt længere og får en snak med lærere eller skolelederen. Flemming Jeppesen
Kantineleder Lone Daugaard Mikkelsen laver kyllingefrikadeller
Dagens ret. Frokosten er altid en varm ret med salat og andet tilbehør. I dag er det kyllingefrikadeller med porre, kold kartoffelsalat og gulerodssalat. Mest muligt er lavet fra bunden, og køkkenet har en økologiprocent på 75. Skolebestyrelsen har besluttet, at al kød er halalslagtet. ”Det er det nemmeste, for det kan alle spise,” forklarer kantineleder Lone Daugaard Mikkelsen. Flemming Jeppesen
Kinaboks
Kinaboks. En papæske til maden er cool, synes eleverne. Den blev indført for halvandet år siden i stedet for tallerkener. Det sparer opvask og er både miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Flemming Jeppesen
Kantineleder Lone Daugaard Mikkelsen og skoleleder Rani Bødstrup Hørlyck
Spisevaner. Skoleleder Rani Bødstrup Hørlyck (th.) understreger, at maden er afgørende for skolens succes. ”Børnene er mere friske, når de får god, sund mad,” siger hun. Flemming Jeppesen
Børn på Søndervangsskolen i Viby
Fællesspisning. Både morgenmad og frokost spises i kantinen – ikke i klasselokalerne. Det skaber hygge og samling ved måltidet, så også de børn, der kommer fra familier uden spisebord, lærer at glæde sig over et hyggeligt måltid sammen med kammeraterne. Flemming Jeppesen
SR kantineleder Lone Daugaard Mikkelsen med frugt
Energi. Om eftermiddagen er der gratis frugt og grovboller til alle. Flemming Jeppesen
Lone Daugaard Mikkelsen serverer mad i kantinen
Madskole. Skolen er på vej til at blive en madskole, så Lone Daugaard Mikkelsen vil i fremtiden få hjælp af eleverne i 5.-7. klasserne, der på skift får en uges køkkentjans og undervisning i stedet for timer i hjemkundskab. Flemming Jeppesen
Børn på klatrevæg på Søndervangsskolen
Pause. På gangene er der masser af lege- og motionsredskaber, som skolen har fået delvist sponsoreret, og som eleverne i 3.A her bruger i en pause. Maden og motionen medvirker til, at antallet af overvægtige børn er faldet. Flemming Jeppesen

God mad batter

  • Andelen af overvægtige børn i 6. klasse er faldet fra 42 til 17 procent på et år.
  • Karaktergennemsnittet er steget markant.
  • Det samme er elevernes trivsel og forældrenes tilfredshed med skolen. 91 procent af forældrene er glade for skolen.
  • Ifølge skoleleder Rani Hørlyck er der mange tiltag, der har ført til forbedringerne, men hun er ikke i tvivl om, at maden har en vigtig rolle. Lærerne kan mærke, at morgenmaden og den sunde frokost gør eleverne mere friske.
  • Frokosten koster 15 kroner om dagen. Der betales for et kvartal ad gangen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev