Det er bagedag på Plejehjemmet Bjørnshøj i Trige, og social- og sundhedsassistent Tina Nielsen er udfordret. De beboere, hun havde tænkt sig at bage med, er uoplagte eller forhindrede. Hun må sætte et nyt hold. 

“Sådan er det, når man arbejder med demente. Man kan ikke altid planlægge, hvem der skal med på forhånd,” siger hun og søger nye deltagere til bagningen. En overgang ser det ud, som om bageaktiviteten er ved at smuldre, men Tina giver ikke op. Hun finder fire beboere, blandt dem Ulla Hejdtman Jørgensen. 

Læs også: Ny bog: Madlavning bevarer livsglæden hos demente

“Ulla er forholdsvis ny her, og hun er ikke let at få kontakt til. I dag er der god kontakt, så jeg vil prøve at lade hende overvære bagningen. Det er en stille introduktion,” forklarer Tina Nielsen.

Overskuelige opgaver

Hver enkelt deltager har en rolle, og intet er tilfældigt, når Tina Nielsen deler opgaver ud. “Jeg tænker meget over, hvad den enkelte kan bidrage med. Alle her er meget demente, og bagningen må ikke give nederlag. Den skal vise, at de stadig kan noget.”

Tina Nielsen har et øje på hver finger. Kvinderne bliver let distraherede. Først er det engangshandskerne, der tager fokus. “Hvorfor skal vi have dem her på?”, “Det er som ekstra hud”, “De er uappetitlige,” lyder det fra de demente beboere.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

“Tag bare handskerne af, I har jo vasket fingre,” siger Tina og får igen samlet koncentrationen om bagningen. Hun holder hele tiden øje med alle i gruppen og vurderer, hvornår den enkelte skal støttes og inddrages.

Else Nielsen læser opskriften. Tina har også en opskrift for at støtte og sikre, at det bliver korrekt. Anna Aaby hakker chokolade og blander ingredienser, mens Helene Christensen styrer røremaskinen. Tina Nielsen bruger helst gamle opskrifter, for genkendelsen er vigtig.

“Produktet er ikke altid lige vellykket, men det er ikke det vigtigste her,” siger hun. “Nogle gange går vi også væk fra opskriften, for det var ikke så tit, man brugte opskrifter før. Man bagte på gefühl og kunne mærke, når dejen var tilpas.” 

Kan mere med madlavning 

Det er altid Tina Nielsen, der bager med beboerne. “To-tre i gruppen plus mig er et godt antal, og sammensætningen er vigtig. Nogle gange bager jeg kun med en enkelt, for mange er ikke vant til at være i en gruppe,” siger hun. 

Læs også: Ung sosu: Vi har et fælles ansvar for at tale vores fag op

Tina Nielsen oplever, at beboerne kan mere, når de bliver aktiveret omkring madlavning. “De er meget mere med, end vi oplever i plejen. Else er for eksempel god til at læse, og her får hun en funktion ved at hjælpe med opskriften."

Ulla Hejdtman Jørgensen sidder stille ved bordet, mens de øvrige i gruppen får skiftende opgaver. Tina holder øje med hende, og til sidst får hun inddraget Ulla, da bordet skal tørres af. 

“Det er dagens største succes for mig, at jeg fik Ulla inddraget,” siger hun og smiler. “Nu har bagegruppen fået et nyt medlem.”