Annonce

Mogens Bech Madsen

Debat 

Klumme: Børnefattigdom - Nej tak!


Børnefattigdommen er steget voldsomt efter, at regeringen blandt andet indførte kontanthjælpsloftet, skriver sektorformand Mogens Bech Madsen.

Annonce

Det kan ikke betale sig at tage penge fra de fattige og give til de rige, skriver sektorformand Mogens Bech Madsen. FOA deltager sammen med 22 andre organisationer i samarbejdet ‘Børnefattigdom – Nej tak’, hvor man forsøger at advare politikerne om de følger, som fattigdommen får for børnene.  Jørgen True

Af Mogens Bech Madsen
Sektorformand

Annonce

“Velfærd og skattelettelser er falske modsætninger”, sagde statsministeren ved Folketingets åbning i år. 

Men hvilken velfærd taler vi så om? Der er cirka 70.000 børn, der er ramt af deres forældres fattigdom som følge af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og den lavere integrationsydelse, som regeringen indførte for et år siden. 

Læs også: Nødudgang til de nedslidte er en nødvendighed

Regeringen regnede med, at 26.000 børn ville blive berørt af kontanthjælpsloftet. Er vi et velfærdssamfund, når nogle familier dårligt har råd til mad, tøj, fritid, ordentlige boliger og ferier? 

Vi ved fra en række undersøgelser og tv-udsendelser, at forældrene sparer på medicin, tandlægebesøg og børnenes fritidsaktiviteter. Er det velfærd i et rigt land som Danmark?

På den lange bane er børnefattigdommen alt for dyr for alle borgere i samfundet.

Mogens Bech Madsen, sektorformand. 

FOA deltager sammen med 22 andre organisationer i samarbejdet ‘Børnefattigdom – Nej tak’, hvor vi sammen forsøger at advare politikerne om de følger, som fattigdommen får for børnene. 

Forskning i de langsigtede konsekvenser viser, at fattigdommen betyder dårligere trivsel – også i voksenlivet som følge af marginalisering, oplevelsesfattigdom, dårligere skoleresultater, større sygelighed, mere misbrug og kriminalitet. 

Læs også: "Hvis jeg var velfærdsminister, ville jeg bekæmpe social ulighed"

Det kan ikke betale sig at tage penge fra de fattige og give til de rige. På den lange bane er børnefattigdommen nemlig også alt for dyr for alle borgere i samfundet. 

Alene sundhedsudgifterne vil langt overgå de håndører, der blev sparet i forældrenes kontanthjælp eller integrationsydelse, da børnene var små.

Klummen er også bragt i det trykte udgave af Fagbladet FOA. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev