“Velfærd og skattelettelser er falske modsætninger”, sagde statsministeren ved Folketingets åbning i år.
Men hvilken velfærd taler vi så om? Der er cirka 70.000 børn, der er ramt af deres forældres fattigdom som følge af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og den lavere integrationsydelse, som regeringen indførte for et år siden.
Læs også: Nødudgang til de nedslidte er en nødvendighed
Regeringen regnede med, at 26.000 børn ville blive berørt af kontanthjælpsloftet. Er vi et velfærdssamfund, når nogle familier dårligt har råd til mad, tøj, fritid, ordentlige boliger og ferier?
Vi ved fra en række undersøgelser og tv-udsendelser, at forældrene sparer på medicin, tandlægebesøg og børnenes fritidsaktiviteter. Er det velfærd i et rigt land som Danmark?
FOA deltager sammen med 22 andre organisationer i samarbejdet ‘Børnefattigdom – Nej tak’, hvor vi sammen forsøger at advare politikerne om de følger, som fattigdommen får for børnene.
Forskning i de langsigtede konsekvenser viser, at fattigdommen betyder dårligere trivsel – også i voksenlivet som følge af marginalisering, oplevelsesfattigdom, dårligere skoleresultater, større sygelighed, mere misbrug og kriminalitet.
Læs også: "Hvis jeg var velfærdsminister, ville jeg bekæmpe social ulighed"
Det kan ikke betale sig at tage penge fra de fattige og give til de rige. På den lange bane er børnefattigdommen nemlig også alt for dyr for alle borgere i samfundet.
Alene sundhedsudgifterne vil langt overgå de håndører, der blev sparet i forældrenes kontanthjælp eller integrationsydelse, da børnene var små.
Klummen er også bragt i det trykte udgave af Fagbladet FOA.