Annonce

Kommunalvalg: Børn og ældre

Se om din kommune har sparet på børn siden sidste valg

Af Marie Brynskov
Journalist

Næsten alle kommuner har sparet på børn siden sidste valg til byrådene. Se på kortet herunder om, og hvor meget din kommune har sparet.

Annonce

Klik på kortet længere nede og se, om din kommune har sparet på driftsudgifterne til 0-13-årige siden sidste kommunalvalg. Copyright Emotion

Af Marie Brynskov
Journalist

Annonce

89 ud af 98 kommuner har sparet på børn siden sidste kommunalvalg. I gennemsnit er der sparet otte procent pr. 0-13-årige siden 2013. Det viser tal over kommunernes driftsudgifter, som kommunerne har opgivet til Økonomi- og Indenrigsministeriet og kan læses på noegletal.dk.

Tallene viser kommunernes udgifter til blandt andet vuggestuer, dagpleje, børnehaver, SFO og private institutioner.

Læs også: Ansatte i vuggestue: Giv os en kollega tilbage

I 2016 brugte kommunerne i gennemsnit 2.807 kroner mindre pr. 0-13-årige i forhold til 2013. Blandt andet er der lavet en ny struktur, hvor små daginstitutioner lagt sammen til større institutioner.

”Dermed har man prøvet på at få – med økonomiske briller – mere rentable institutioner med flere økonomiske stordriftsfordele som følge af lavere udgifter til drift, ledelse og administration," siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi på VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han vurderer, at kommunerne siden 2011 har skåret i alt 11-12 milliarder på de samlede serviceudgifter. Årsagerne er blandt andet finanskrisen og det såkaldte udgiftsloft, hvor staten begyndte at kunne straffe kommuner, der bruger flere penge, end de har budgetteret med.

Læs også: Se om din kommune har sparet på ældre

Børneforsker: Kan ikke betale sig at spare på børn

Det er økonomisk kortsigtet at spare på børn, mener seniorforsker emeritus Mogens Nygaard Christoffersen, ligeledes fra VIVE.

"Det kan betale sig økonomisk at investere i børn tidligt. De får mere ud af deres uddannelse senere, færre kommer i kontakt med politiet, og de bliver i højere grad selvforsørgende. Det betyder meget for det økonomiske regnskab i samfundet og er meget svært at samle op senere. Det er relativt små investeringer, som giver et stort afkast," siger han til Fagbladet FOA.

(Artiklen fortsætter under kortet)




KL: Skyldes folkeskolereform

Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg Kommune (V), erkender, at kommunernes økonomi generelt er under pres.

Faldet i udgifterne på dagtilbudsområdet hænger sammen med folkeskolereformen, som blev indført i 2014, mener han.

”Reformen betød, at skoledagene blev længere. Dermed blev tiden i SFO, fritidshjem og klubber kortere, så udgifterne er naturligt nok faldet siden 2013. Det handler altså ikke nødvendigvis kun om normeringer eller serviceniveau."

Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra VIVE er enig i, at folkeskolereformen kan være en del af forklaringen, da der i forbindelse med reformen er rykket flere pædagoger over på folkeskoleområdet.

"Men folkeskolereformen forklarer næppe hele udgiftsfaldet," siger han.

Bag om tallene

Tallene viser kommunernes nettodriftsudgifter fra 2013 til 2016 for 0-13-årige i faste priser. Der er brugt kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet trukket 24. august 2017. Nettodriftsudgifterne viser kommunens samlede udgifter til børnepasning fratrukket indtægter, herunder takster og statsrefusion. Vedrører generelle udgifter til børnepasning, SFO, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder. Tallene er ikke nødvendigvis udtryk for udviklingen i normeringerne.

Kilde: Noegletal.dk

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies