Der dufter af nybagte boller, og overalt vidner fotos og børnetegninger om mange gode stunder trods de store besparelser, som Hørsholm Børnegård har været igennem de seneste år.

I 2011 og i 2014 skulle der spares i Hørsholm Kommune, og personalet blev skåret fra 20 til 16 ansatte. Før var der tre voksne på stuen til ti vuggestuebørn – i dag er de to voksne til 11-12 børn. Vikarbudgettet er helt væk.

Læs også: Se om din kommune har sparet på børn siden sidste valg

Det kan mærkes på børnene, siger fællestillidsrepræsentant gennem ti år, pædagogisk assistent Annette Pollas, der kommer direkte fra et møde på den lokale skole.

“De fortæller, at de i indskolingen mærker, at børnene er mere udadreagerende og for eksempel kaster med stole. Når man som barn ikke får nok omsorg fra voksne, må man jo blive hørt på en anden måde,” siger hun.

De små råber mere

Også de helt små børn reagerer på den manglende voksenkontakt.

“Nogle er blevet mere udadreagerende allerede her i vuggestuen. De bliver ikke rigtig kede af det, men ‘gale-kede af det’ og frustrerede. De skriger mere og råber op,” siger Annette Pollas.

Særligt svært er det, når der bliver kørt nye børn ind. 

“Vi prøver at sætte ting i gang ved bordene, lægger puslespil og læser bøger, og så tager man nogle børn på skødet, så hele gruppen er med.”

Før tog de oftere på udflugter, og der var tid til, at personalet kunne nå at tale sammen i løbet af dagen.

Læs også: Se om din kommune har sparet på ældre

“Nu er alt sat i faste rammer, for at vi kan nå at være sammen med børnene. Vi har delt dem imellem os – halvdelen til dig, halvdelen til mig. Men den meget
faste struktur gør, at der bliver mindre tid til det enkelte barn,” siger Annette Pollas, der understreger, at det personale og ledere, der er tilbage, gør en brav indsats for at give børnene en god og tryg hverdag.

Stress i mange institutioner

Som fællestillidsrepræsentant kommer hun rundt på ti daginstitutioner og fire skoler i Hørsholm Kommune. Meldingen er den samme overalt.

“Vi kan ikke nå det, det er for stresset, vi kan ikke mere. Der er sygemeldinger på grund af stress, og folk er så trætte, at de må gå i seng klokken 21 for at klare det. Det er ikke okay,” siger hun.

For nylig har vuggestuen fået hjælp fra blandt andet flygtninge i praktik og medarbejdere i løntilskud.

Læs også: Forældre: Tidlig overgang til børnehave går ud over vores børn

“Selvom de ikke kan lave alt, er det jo en hånd mere, og det er dejligt,” siger Annette Pollas, der dog påpeger, at det også koster tid at sætte nye ind i tingene. Annette Pollas undrer sig over politikernes prioriteringer og håber, at de snart bliver tre voksne på stuen igen.

“Børnene er jo vores fremtid. Det kommer til at koste meget mere i udgifter, at børnene for eksempel kommer ind under specialområdet, fordi de ikke har fået den omsorg, de skal have,” siger hun.

Borgmester: "Vi kommer til at skulle finde flere penge"

- Ifølge en opgørelse over kommunernes netto-driftsudgifter for 0-13-årige har Hørsholm Kommune sparet 23 procent pr. 0-13-årige siden 2013. Hvorfor?

“Vi har omlagt driften af vores ejendomme, der ikke længere ligger på skoleområdet, så drift og vedligehold af ejendomme er trukket ud af vores regnskaber. Derfor er der masser regnskabsteknik i det her," siger borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved (K).

- Hørsholm Børnegård og andre institutioner i Hørsholm Kommune oplever, at der er blevet skåret i normeringerne de seneste år. Er det forkert?

“Ser man på tallene fra 2013 til 2016, er de faktiske normeringer ikke ændret. Men hvis de oplever, de er blevet færre ansatte, skal vi ind og arbejde med institutionerne. Jeg er også ret overbevist om, at det er et af de steder, hvor vi kommer til at skulle finde flere penge, for der er småbørnsfamilier, der siger, at normeringerne godt kunne være bedre,” siger borgmesteren.