Der er en god grund til, at alt, hvad der kan kastes med på afsnit E2 i Herning, er lavet i plast og gummi eller er låst inde. Personalets sikkerhed kommer nemlig i første række, og da afsnittet er et specialiseret døgnafsnit for patienter med psykotiske lidelser, går bølgerne nogle gange højt.
Personalet har nedbragt antallet af bæltefikseringer og gjort arbejdspladsen mere sikker ved at arbejde på altid at møde patienterne i øjenhøjde og sørge for, at patienterne har det godt. Det har de gjort med flere forskellige, målrettede indsatser.
Læs også: Psykisk syg bæltefikseret i 125 dage
“Vores afsnit føles mere sikker nu. Vi har fået en større værktøjskasse og flere muligheder i behandlingen, som virkelig hjælper os,” siger social- og sundhedsassistent på afsnittet Linda Kamstrup.
Ro i kroppen
De forskellige indsatser på afsnittet bidrager til personalets forståelse for patienterne, og til patienternes forståelse for dem selv. Patienterne får blandt andet udarbejdet sensoriske profiler af en ergoterapeut.
”Det hjælper patienterne, at de lærer, hvordan de oplever verden anderledes, og hvordan de kan håndtere det,” fortæller Linda Kamstrup.
På afsnittet er de også ved at implementere konflikthåndteringsmodellen ‘Safewards’. I den model arbejder man med beroligende metoder, der kan gøre patienterne mindre rastløse, ved at give dem nogle sanseoplevelser.
Sig det, som det er
Hele personalegruppen har også været på et kursus i deeskalering, hvor de er blevet undervist i, hvordan man undgår at optrappe en situation, og hvordan man fysisk kan støtte hinanden i situationer, hvor patienter oplever kontroltab.
“Hvis patienten har tunnelsyn og er panisk og bange, så bliver vi det også nemt. Men nu går vi tre eller fire ansatte ind på en bestemt måde i en sikkerhedsformation,” siger Linda Kamstrup.
Personalet bruger forskellige teknikker for at nedtrappe situationer, der kan føre til bæltefiksering. Med inspiration fra Safewards-modellen sørger de for eksempel for hele tiden at italesætte, hvad der foregår.
”Hvis patienten råber meget, fordi han er bange, fortæller vi ham, at det gør os alle sammen bange,” fortæller Linda Kamstrup.
Timeout fremfor konfrontation
Før i tiden ville personalet gribe ind, hvis en patient ødelagde inventar i en tilspidset situation, siger Linda Kamstrup. Nu kan personalet finde på at trække sig, for at give patienten en timeout.
“Så må vi leve med, at en stol går i stykker. Men ingen kommer til skade, og vi kan undgå situationer, hvor vi griber fysisk ind, som kan ende med, at vi bliver nødt til at bæltefiksere patienten,” fortæller Linda Kamstrup.