Hvis en ældre beboer falder, tager det en halv time at dokumentere det bagefter. Sådan lød det, da DRs tv-program Bag om Borgen besøgte et plejehjem. Og forargelsen var stor.

Hvad, vi ikke hørte, var, at dokumentationen kan være afgørende for den ældre borgers sundhedstilstand. Er der brækket eller forstuvet noget ved faldet? Har borgeren slået hovedet? Hvorfor faldt han? Har han fået nok at drikke? Får han forkert, for meget eller for lidt medicin? Og hvad skal vagtholdet senere på dagen og i dagene efter være opmærksomme på?

Uden den faglige dokumentation vil både borgere og personalet være dårligt stillet. Alligevel ser vi lige nu, at dokumentation tales ned som noget, der fjerner medarbejdernes tid fra den ældre. Når jeg har besøgt plejecentre og hjemmeplejer, så lyder meldingerne fra vores medlemmer, at det ikke er dokumentation som sådan, den er gal med. Den er derimod gal med den manglende tid til at dokumentere. Med systemer der ikke taler sammen. Med den samme dokumentation der skal skrives to eller tre steder. Med systemer der går ned, og 15 medarbejdere der skal deles om to computere.

I stedet for at skære al dokumentation over én kam som en tidsrøver bør vi se på, hvornår dokumentationen er afgørende for borgernes sundhed og retsstilling. Og hvornår dokumentationen ikke bruges til noget. Vi har brug for den faglige dokumentation for at sikre kvalitet og viden i alle vagtlag. For at beskytte medarbejderne mod stigende krav og klager fra pårørende. For at undgå utilsigtede hændelser. Og af hensyn til borgernes sundhed.

Klummen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA