Annonce

colourbox

Professor: Kontrol er ikke svaret på omsorgssvigt i ældreplejen

Mere kontrol og flere dokumentationskrav er ikke løsningen på omsorgssvigt på plejecentre. Tværtimod, for kontrol giver mistillid og stjæler tid fra opgaven. Der skal en kulturændring til, lyder det fra professor i offentlig ledelse. 

Annonce

96,7 procent af alle medarbejdere i ældreplejen udfører i dag dokumentationsopgaver. Men det har ikke forhindret plejesvigt og vil heller ikke gøre det i fremtiden, siger professor Kurt Klaudi Klausen.  Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Kontrol bygger på mistillid. Og derfor er øget kontrol og mere dokumentation i ældreplejen ikke nogen farbar vej oven på det plejesvigt på to plejehjem, som TV2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ blotlægger. 

Sådan lyder det kontant fra Kurt Klaudi Klausen, der er professor ved Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i offentlig forvaltning.

”Kontrol virker demotiverende for dem, der bliver udsat for den og som skal levere dokumentationen. Det tager arbejdstid fra kerneopgaven, hvis man hele tiden skal interessere sig for de minutter, man bruger. Så nej, mere kontrol er ikke vejen frem,” siger Kurt Klaudi Klausen. 

Kultur- og ledelsesproblem

Han ser de omsorgssvigt og den forråelse blandt nogle medarbejdere på de to plejehjem Kongsgården i Aarhus og Nyvang i Randers, som tv-dokumentaren viste torsdag i sidste uge, som et kulturproblem og et ledelsesproblem. 

”Endnu mere kontrol havde ikke kunnet forhindre det plejesvigt, der sker. Det er kulturen, det drejer sig om, og derfor skal politikerne sende meget klare signaler og forsøge at holde lederne fast på, at der er en ordentlig kultur i plejen. Det er en værdimæssig diskussion, vi skal have.”

Kravene til dokumentation og kontrol af, om medarbejderne i ældreplejen gør deres arbejde ordentligt, er ellers kun øget igennem de seneste 15 år. 

Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

Øgede dokumentationskrav

Tine Rostgaard er professor MSO i komparativ social- og velfærdspolitik ved Roskilde Universitet og forsker ved VIVE. Ifølge hende er dokumentationskravene steget så voldsomt siden 2005, at man i dag kan kalde selve dokumentationsopgaven en kerneopgave i ældreplejen. 

I 2019 dokumenterede 96,7 procent af alle plejemedarbejdere i deres arbejde, mens det tal kun er 85 procent i Norge.

I hjemmeplejen var det i 2005 53 procent af medarbejderne, der udførte dokumentationsopgaver en eller flere gange om måneden, mens det tal i 2015 var steget til 95,9 procent. I plejeboligsektoren steg tallet fra 65,9 procent i 2005 til 97,2 procent i 2015. Og når vi ser på de medarbejdere, der ofte udfører dokumentationsopgaver fra 2005-15, så er tallet steget fra 10-44 procent i hjemmeplejen og fra 14 til 55 procent i plejeboligsektoren. 

Læs også: Kongsgården får påbud for flere problemer med omsorg og pleje

Området skal revolutioneres

Så når sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) siger, at ældreområdet skal ’revolutioneres’, hilser professor Kurt Klaudi det velkommen.

”Den bevågenhed, der kommer nu, vil i sig selv kunne sætte en bevægelse i gang om, hvordan vi organiserer arbejdet med de ældre. Et er, at området mange steder er blevet udsultet igennem mange år. Noget andet er, at der i tilrettelæggelsen af arbejdet og kulturen er problemer,” siger han og peger på forskning, der viser, at forråelse blandt velfærdsmedarbejdere kan opstå, når mennesker er pressede i deres arbejde og underlagt rammer, der gør det umuligt at passe deres arbejde.

Læs også: Ansat på Kongsgården: 'Jeg sover ikke om natten og er tæt på at tude'

Værdi og værdighed

Men ressourcer alene kan ikke løse problemet. Kampen mod forråelse og omsorgssvigt skal begynde i toppen. Blandt politikerne og blandt lederne, lyder det fra Kurt Klaudi Klausen. 

”Vi skal retænke, om vi har den rigtige tilgang, og vi skal ransage, om vi kunne gøre det bedre. Det er humanismen, der er i spil her. Det handler i udgangspunktet om, at hver enkelt borger uanset, om man er fattig eller rig, om man er dement eller ej, om man er ung eller gammel, har en værdi som borger, der er uantastelig og som skal respekteres.”

For i en kultur, hvor det kan lade sig gøre at tale uværdigt og nedværdigende om et menneske, er der sket en forråelse, som er i strid med ethvert menneskes umistelige værdi, og det er den, vi skal til livs ved at tage den helt grundlæggende diskussion, lyder det fra Kurt Klaudi Klausen.  

”Vi har brug for helt grundlæggende at tale om værdier og værdighed, om organisering, ledelse og tilrettelæggelse. Den diskussion har vi brug for nu.” 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev