Annonce

Bostedet Visborggaard

Tema: Vold i psykiatrien

Beboer forsøgte at kvæle sosu: Nu er han idømt fængsel

Social- og sundhedsassistent Dorte Kathrin Pedersen blev forsøgt kvalt på bostedet Visborggaard af en beboer. Han er nu blevet idømt otte måneders fængsel.

Annonce

En beboer fra bostedet Visborggaard er fredag idømt otte måneders fængsel, efter han i sommer forsøgte at kvæle en social- og sundhedsassistent. Peter Marling / Scanpix

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Annonce

En beboer forsøgte i sommer at kvæle social- og sundhedsassistent Dorte Kahrin Pedersen på bostedet Visborggaard i Hadsund. Hun blev reddet af tililende kolleger. Fredag blev han idømt otte måneders fængsel ved retten i Aalborg for vold og trusler.

Overfaldsmanden blev ikke dømt sindssyg i gerningsøjeblikket, fortæller formand for FOA Mariagerfjord Kenn Andreasen. Han mødtes efterfølgende med de ansatte på bostedet, der var involveret i overfaldet.

"Det har været et hårdt forløb for medlemmerne, men de har en følelse af, at de nu kan komme videre. Nu kan de vende et blad og koncentrere sig om at blive helet helt," siger Kenn Andreasen.

Læs også: Sosu-assistent forsøgt kvalt:"Jeg skal fandme ikke dø sådan her"

Beboeren blev dømt efter paragraf 119 om vold mod person i tjeneste og paragraf 245, som handler om legemsangreb. 

Task force går ind i sagen

FOA har siden overfaldet hjulpet de involverede medlemmer. 

"Vi har brugt enormt meget energi på sagen, men det er det mindste, vi kunne gøre, når nu vores medlemmer var kommet i klemme," siger Kenn Andreasen.

Han fortæller, at en 'task force' fra FOA nu skal ind over og se på arbejdsmiljøet på bostedet. 

"Vi skal have sikret, at noget lignende ikke sker igen, så vores medlemmer ikke risikerer liv og lemmer, når de går på arbejde. Derudover skal tilliden til ledelsen på bostedet genoprettes," siger han. 

Læs også: Medarbejdere på bosted vil ikke møde på job af frygt for deres liv


Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev