Annonce

Tre kvindelige ansatte på Plejecentret Lollandshus i Aalborg står sammen på en gang.

Uddannelse gav flere penge på lønkontoen

Af Merete Nielsen
Journalist

For Betina Dreyer og Tine Carlsen har uddannelsen til sosu-assistent givet et ekstra lønløft.

Annonce

Betina Dreyer (tv.) og Tine Carlsen (th.) blev færdige som social- og sundhedsassistenter i 2014. Siden da har FOA Aalborg og tillidsrepræsentant Louise Frydendall Thomsen (i midten) forhandlet deres løn, så de nu ligger over den løn, de havde efter mange år som sosu-hjælpere. Niels Åge Skovbo

Af Merete Nielsen
Journalist

Annonce

‘I går da i hvert fald ikke ned i løn’. Den besked fik Tine Carlsen og Betina Dreyer, da de i 2012 besluttede sig for at læse videre til social- og sundhedsassistent.

De arbejdede på det tidspunkt som social- og sundhedshjælpere på plejehjemmet Lollandshus i Aalborg, og dengang var der ikke klare aftaler om, hvordan de ville lande lønmæssigt efter endt uddannelse. 

Ville gerne mere med i plejen

Tine Carlsen blev færdig i 2014. Hendes motivation for at videreuddanne sig var først og fremmest at få udvidet sine kompetencer.

“Jeg ville gerne have en dybere viden om det sundhedsfaglige, så jeg kunne gå mere med i plejen af borgerne,” siger hun. 

Også for kollegaen Betina Dreyer var det indholdet i jobbet, der gjorde, at hun efter mere end 20 år som sosu-hjælper valgte at gå i skole igen.

“For mig handler det om at kunne varetage hele plejen af et menneske og kunne følge borgerne til det sidste i stedet for at skulle videregive dem til andre faggrupper,” siger hun. 

Løn faldt på plads

For både Tine Carlsen og Betina Dreyer var det afgørende, at de ikke risikerede at gå ned i løn.  Ellers havde de ikke valgt at læse videre. 

Ved fornyelsen af overenskomsten i 2015 blev FOA og KL enige om, at uddannelse ikke bør føre til lønnedgang, og på den baggrund har FOA Aalborg fået en forhåndsaftale med Aalborg Kommune. 

Derudover har tillidsrepræsentant Louise Frydendall Thomsen forhandlet løn med lederen af Lollandshus, og det er endt med, at både Tine og Betina har fået deres personlige kvalifikationsløn med i den nye stilling. Deres lønindplaceringer faldt endeligt på plads i april 2016.

“Jeg har haft et godt samarbejde med vores leder. Hun mener heldigvis, at hendes medarbejdere skal have det, de har fortjent,” siger Louise Frydendall.  

For Betina Dreyer betyder aftalen, at hun nu ligger på løntrin 33, og at hun har fået efterbetalt cirka 75.000 kroner, fordi hun ikke var blevet indplaceret korrekt til at starte med.

Tine Carlsens sag har været mere enkel. Hun er nu på løntrin 34 og har fået cirka 15.000 kroner efterbetalt. 

Få en klar aftale om løn, inden du videreuddanner dig

  • FOA og KL blev ved overenskomstfornyelsen i 2015 enige om, at uddannelse ikke bør føre til lønnedgang.
  • Som praksis er i dag, kræver det imidlertid en konkret aftale mellem din kommune og FOA, der sikrer, at du som erfaren social- og sundhedshjælper ikke går ned i løn, hvis du videreuddanner dig til sosu-assistent. 
  • Derfor skal kontakte din FOA-afdeling for at få forhandlet en aftale om, hvordan din løn bliver, når du er færdig som social- og sundhedsassistent. Det er bedst, hvis du gør det, inden du starter på uddannelsen, men det kan også ske senere. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies