Annonce

Et advarselsskilt der advarer mod vådt gulv

Tema: Arbejdsskade

Hver tredje ulykke i daginstitutioner skyldes fald

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

I daginstitutioner skyldes næsten hver tredje alvorlige arbejdsskade, at de ansatte snubler, glider eller falder. Det handler om at tage sine forholdsregler, siger arbejdsskadekonsulent i FOA. 

Annonce

Mange snubleulykker kan forebygges, hvis man tænker mere bevidst over de farer, der kan være på arbejdspladsen, mener arbejdsskadekonsulent i FOA.  Colourbox

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Annonce

Fald over legetøj eller glid på et glat gulv, hvor der er spildt mad eller drikke. Det er nogle af de ulykker, som pædagogisk personale kommer ud for på arbejdet. 

Næsten hver tredje alvorlige ulykke i daginstitutioner skyldes snublen, glid eller fald, der har været så slemme, at tilskadekomne har været sygemeldt i tre uger eller mere. Snubleulykker er dermed den mest hyppige arbejdsulykke. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet over anmeldte arbejdsulykker i perioden 2011-2014. 

"Mange tænker ikke over, at de kan komme til skade. De tænker, det er hændelige uheld, som de ikke kan gøre noget ved. Men det er lodret forkert," siger Per Grieger-Rene, der er arbejdsskadekonsulent i FOA.

Forebyggelse er alfa omega

Ifølge arbejdsskadekonsulenten handler det om at forudse, hvor ulykkerne kan ske for derefter at se på, hvordan man kan forebygge det. 

”Man må lave nogle spilleregler, så man systematisk gennemgår arbejdsrummet og sørger for, at der altid er et sted at bevæge sig på uden at snuble over noget. Så må man dele rummet op, så der er et område til legetøj, et område til løbehjul og et område, der er frit tilgængelige og gangbart,” siger Per Grieger-Rene. 

Han tror, at otte ud af ti snubleulykker ville kunne forebygges, hvis de ansatte begynder at tænke mere bevidst over de risici, der kan være. 

”Du kan ikke nødvendigvis forebygge, at der er et barn, der løber ind i dig, så du falder. Men du kender børnenes adfærd, så du kan tage dig dine forholdsregler, hvis nu for eksempel drengen med ADHD er oppe at køre,” siger han.

Store personlige konsekvenser

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. Men som medarbejder skal man også påtale det over for lederen, hvis der er noget, der kan forbedres eller er direkte farligt, fortæller arbejdsskadekonsulenten. 

”Det er dig, det kommer til at gøre ondt på, hvis du kommer til skade - og det kan have store personlige konsekvenser, der kan ændre dit liv. Desværre ser vi folk, der kommer så slemt til skade, at de ender i en kørestol,” siger han.


FAKTA: Sådan forebygger du snubleulykker

  • Ryd op. Hold gulve, hvor der færdes og arbejdes, fri for genstande
  • Tør straks op, hvis du spilder væske eller mad på gulvet
  • Løb ikke på arbejdspladsen – især ikke på trapper
  • Brug hjælpemidler som rulleborde og sækkevogne
Kilde: Arbejdstilsynet
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies