Annonce

Danmarkskort med stjernemarkerede kommuner

Stor opbakning til velfærds-demo'er


12. maj er der landet over demonstrationer for at protestere over regeringens planlagte milliardbesparelser i den offentlige velfærd.

Annonce

I foreløbigt 64 kommuner landet over er der planlagt demonstrationer 12. maj mod milliardbesparelser i den offentlige velfærd.   Velfærdsalliancen.dk

Af Merete Nielsen
Journalist

Annonce

Nej til flere besparelser i den offentlige velfærd. Nej til nulvækst, der går ud over blandt andet børn, gamle og syge. 

Modstanden mod regeringens planlagte besparelser - i form af det såkaldte omprioriteringsbidrag - vokser. I foreløbig 64 kommuner er der 12. maj planlagt demonstrationer landet over.

Det er VelfærdsalliancenDK, der står bag initiativet. Alliancen er en paraply for forskellige fagforeninger, herunder FOA. Derudover er elev-, studie-, forældre-, patient-, pårørende- og andre interesseorganisationer med.  

Velfærdsalliancen vil forsøge at skabe en landsdækkende, folkelig bevægelse imod omprioriteringsbidraget, som indgik i Kommuneaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i 2015.  

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal spare en procent af deres udgifter hvert år frem til 2020. 

Se hvor du kan deltage for at protestere over besparelser på velfærden 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev