Der er kartoffelstykker på bunden af
den irgrønne suppe, og det beroliger et
par skeptiske børn på Hoppetroldestuen.
De sidder bænket om frokostbordet,
mens madmor Sidse Eskelund og pædagog
Mette Kofoed øser suppe op.
”Prøv du en kartoffel,” opfordrer hun
en tøvende dreng, inden hun selv tager
en skefuld og konstaterer, at hun
synes, suppen smager dejligt.
Vi er i børnehaven Troldblomst,
der i halvandet år har
haft fælles madordning og
samtidig skabt en måltidskultur
ud fra tre værdier: Madmod,
læring og fællesskab. Når ærtesuppen
i løbet af de næste tyve minutter
glider ned rundt om bordet, er
det, fordi børnene har lært at
smage på ny mad, og fordi spisestunden
er blevet roligere.
Læs også: Flere arbejder pædagogisk med maden
Indianertema og indianergryde
47-årige Anne Bøhme Søgaard er pædagogmedhjælper
på Hoppetroldestuen,
og hun indrømmer, at hendes første
reaktion på en fælles madordning
var et kæmpe suk:
”Jeg var forbeholden og
tænkte: Det her bliver op ad
bakke. Hver gang børnene
ikke kan lide maden, skal vi til
at stå og smøre rugbrød til dem,”
siger hun.
Men i løbet af to måneder
blev pædagogmedhjælperens
skepsis forvandlet
til glæde: ”Vores måltider skaber et større fællesskab.
Vi hygger os på en anden måde
end tidligere, hvor vi spiste hver sin
madpakke.”
Samarbejdet mellem køkkenet og det
pædagogiske personale er en del af
Troldblomsts succes. Sidse Eskelund i
køkkenet sørger for indianergryde, når
stuerne arbejder med indianere.
”Når vi arbejder med læring under
måltidet, hjælper det enormt, når Sidse
laver et fad med hele, rå rødbeder ved
siden af rødbedesuppen, så børnene kan se og føle rødbeden, og vi
kan tale om, hvor den kommer
fra,” forklarer Anne Bøhme
Søgaard.
Læs også: Sidses mad har et tema
Modige børn og voksne
Andre positive forandringer i
børnehavens måltidskultur
kom af sig selv.
”Når jeg skærer frugt, kommer
børnene af sig selv for at
hjælpe. Frugten er ikke en
ekstra opgave for mig, det er
en pædagogisk aktivitet, som
børnene lærer af.”
De 14 børn taler dæmpet,
mens de slubrer suppe. De
kender de fire regler, der
hænger på en gul seddel på
væggen: Tal med lille stemme,
hvil ørerne, slap af, hold
madro. For at hjælpe dem
med at falde til ro, har personalet
indført et fast ritual om
at læse højt inden måltidet.
For Anne Bøhme Søgaard
er der ingen tvivl om, at
Troldblomsts måltidskultur
er god for både børn og voksne.
”Børnene skal smage. Vi
tvinger ikke maden i dem,
men som regel tør de mere
og mere. Det gælder også
mig selv. Jeg har haft en fobi
mod røde linser, men det har
Sidse kureret mig for.”
En ekstra bonus er muligheden
for at høre denne udveksling
mellem to børnehavedrenge,
der er vant til at
sætte ord på deres sanseoplevelser
med mad:
”Jeg synes altså, at suppen
dufter af grøntsager.” ”Nå! Jeg synes, det dufter
ligesom Hulk!”