Annonce

Anna sidder, iført stribet bluse og farvet halstørklæde, sammen med fire børn og læser i en bog

”Det dufter ligesom Hulk”


Annonce

I Troldblomst er det fast procedure at læse før maden, så alle er rolige, før de går til bords. Niels Åge Skovbo

Af Karen Greve
Journalist

Annonce

Der er kartoffelstykker på bunden af den irgrønne suppe, og det beroliger et par skeptiske børn på Hoppetroldestuen. De sidder bænket om frokostbordet, mens madmor Sidse Eskelund og pædagog Mette Kofoed øser suppe op.

”Prøv du en kartoffel,” opfordrer hun en tøvende dreng, inden hun selv tager en skefuld og konstaterer, at hun synes, suppen smager dejligt.

Vi er i børnehaven Troldblomst, der i halvandet år har haft fælles madordning og samtidig skabt en måltidskultur ud fra tre værdier: Madmod, læring og fællesskab. Når ærtesuppen i løbet af de næste tyve minutter glider ned rundt om bordet, er det, fordi børnene har lært at smage på ny mad, og fordi spisestunden er blevet roligere.

Læs også: Flere arbejder pædagogisk med maden

Indianertema og indianergryde

47-årige Anne Bøhme Søgaard er pædagogmedhjælper på Hoppetroldestuen, og hun indrømmer, at hendes første reaktion på en fælles madordning var et kæmpe suk:

”Jeg var forbeholden og tænkte: Det her bliver op ad bakke. Hver gang børnene ikke kan lide maden, skal vi til at stå og smøre rugbrød til dem,” siger hun.

Men i løbet af to måneder blev pædagogmedhjælperens skepsis forvandlet til glæde: ”Vores måltider skaber et større fællesskab. Vi hygger os på en anden måde end tidligere, hvor vi spiste hver sin madpakke.”

Samarbejdet mellem køkkenet og det pædagogiske personale er en del af Troldblomsts succes. Sidse Eskelund i køkkenet sørger for indianergryde, når stuerne arbejder med indianere.

”Når vi arbejder med læring under måltidet, hjælper det enormt, når Sidse laver et fad med hele, rå rødbeder ved siden af rødbedesuppen, så børnene kan se og føle rødbeden, og vi kan tale om, hvor den kommer fra,” forklarer Anne Bøhme Søgaard.

Læs også: Sidses mad har et tema

Modige børn og voksne

Andre positive forandringer i børnehavens måltidskultur kom af sig selv.

”Når jeg skærer frugt, kommer børnene af sig selv for at hjælpe. Frugten er ikke en ekstra opgave for mig, det er en pædagogisk aktivitet, som børnene lærer af.”

De 14 børn taler dæmpet, mens de slubrer suppe. De kender de fire regler, der hænger på en gul seddel på væggen: Tal med lille stemme, hvil ørerne, slap af, hold madro. For at hjælpe dem med at falde til ro, har personalet indført et fast ritual om at læse højt inden måltidet.

For Anne Bøhme Søgaard er der ingen tvivl om, at Troldblomsts måltidskultur er god for både børn og voksne.

”Børnene skal smage. Vi tvinger ikke maden i dem, men som regel tør de mere og mere. Det gælder også mig selv. Jeg har haft en fobi mod røde linser, men det har Sidse kureret mig for.”

En ekstra bonus er muligheden for at høre denne udveksling mellem to børnehavedrenge, der er vant til at sætte ord på deres sanseoplevelser med mad:

”Jeg synes altså, at suppen dufter af grøntsager.” ”Nå! Jeg synes, det dufter ligesom Hulk!”

Fakta: Madordning i Troldblomst

  • Institutionen Troldblomst har 18 vuggestuebørn, 50 børnehavebørn og 10 gæstebørn fra dagplejere til frokost dagligt.
  • Madordningen omfatter morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Forældrebetalingen udgør 623 kr. pr. måned i 11 mdr. om året.
  • I Troldblomst er der en ugentlig grøddag, en suppedag og det er en fast (populær) tradition, at fødselsdagsbørn er med til at lave mad i køkkenet.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev