Annonce

Mor og barn uden for en dør

Fyret efter barsel: Får 350.000 i erstatning

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Man kan ikke fyre en nybagt mor uden forudgående advarsel og tilstrækkelig dokumentation, lyder det i en dom fra Østre Landsret.

Annonce

En kvindelig handicaphjælper blev fyret blot en måned efter endt barselsorlov. Det må arbejdsgiveren ikke uden en advarsel, lyder det i en dom fra Østre Landsret. Colourbox

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Hjemme hos Pia Hansen er der glæde og lettelse. Hun har nemlig fået Østre Landsrets ord for, at hun er blevet fyret i strid med ligebehandlingsloven og derfor står til at få et års løn i godtgørelse.

Handicaphjælperen fra Rødekro var lige kommet retur fra sin barsel, da hun i 2013 blev afskediget. Årsagen skulle angiveligt være 'manglende kemi' mellem Pia Hansen og den handicappede, hun var ansat til at hjælpe. Men det går ikke at udstede en fyreseddel uden at have advaret medarbejderen, lyder det i afgørelsen.

 “Jeg og min familie har været ude og fejre afgørelsen. Jeg er meget glad og lettet,” lyder det fra Pia Hansen i en kortfattet besked til Fagbladet FOA.

Læs også: Fik allergi på jobbet og blev fyret

FOA: Forventet vindersag
På grund af den langtrukne sag, som først har været afprøvet i byretten og nu i landsretten, ønsker Pia Hansen ikke at medvirke i et længere interview eller at stå frem med billede. Men som plaster på såret kan hun se frem til 350.000 kroner i godtgørelse, lige som arbejdsgiveren, Handicapformidlingen ApS, skal dække sagsomkostningerne.

FOA, som har ført sagen på vegne af handicaphjælperen, havde forventet at vinde.

“Det er både på grund af sammenhængen mellem endt barselsorlov og afskedigelse samt den udokumenterede begrundelse for afskedigelsen” forklarer juridisk konsulent i FOA Eike Byg Huish.

Handicapformidlingen: Dommen er forkert

Hos Handicapformidlingen ønsker direktør Søren Rynkebjerg ikke at udtale sig om sagen, men på Facebook skriver det private vikarbureau:

“Handicapformidlingen mener, at dommen er forkert, eftersom vi jo ved, at beslutningen om fyring ikke havde noget med hjælperens barsel at gøre, men der er et stykke vej fra at vide, at man har ret, og frem til at kunne føre beviset for det i retten.”

Handicapformidlingen undersøger i øjeblikket muligheden for at få prøvet sagen ved Højesteret.

Læs også: FOA Harcelerer over fyring

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies