Annonce

Grafisk billede af kvinde med bog og mand med computer brugt til illustration af OK15 om ret til uddannelse

OK15: Ret til uddannelse ikke på plads


FOA er ikke færdig med de forhandlinger, der stiler mod at sikre ufaglærte en uddannelse. 

Annonce

Ufaglærtes ret til at få en uddannelse er ikke - som FOA ellers mente - forhandlet på plads endnu. Jørgen Stamp

Af Jørgen Wedel
Journalist

Annonce

Opdateret 2. marts 2015 kl. 10.40.

På denne plads skrev vi i fredags, at FOA er meget tæt på at få aftalt en ny overenskomst, der vil give ufaglærte ret til en uddannelse.

”Vi er meget tæt på målstregen," sagde FOAs formand Dennis Kristensen til Fagbladet FOA. Det var forventningen, at papirerne kunne underskrives tidligt i dag.

Men trods forhandlinger i går fra klokken 10 til over midnat, er et forlig stadig ikke på plads.

Stadig optimist

"I dagens løb må vi se, om det kan lykkes at finde en balance mellem arbejdsgivernes krav om forenkling og vores om ret til uddannelse. Det har vist sig at være en meget større opgave, end både vi og arbejdsgiverne troede. Men jeg er stadig optimist," siger Dennis Kristensen her til formiddag.

Forhandlingerne har stået på siden i mandags. Lige nu er man ved at færdiggøre forskellige dokumenter og skabe overblik over, hvor de resterende uenigheder er.

Dennis Kristensen forventer, at hovedforhandlerne mødes i eftermiddag. På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat en konkret mødetid.


Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev