”På det tidspunkt, hvor søgningen sker, kunne ingen andre i hele verden end gerningsmanden vide, at baclofen var interessant,” sagde Jesper Rubow.

Anklageren mener også, at tiltalte selv havde et pillemisbrug i samme periode, fordi man fandt spor af medicinen i en hårprøve.

Ifølge forsvareren googlede tiltalte baclofen, dels fordi hun var bekymret for den ene beboer, der fik det ordineret på Tirsdalen, og som ifølge tiltalte nogle gange spiste al sin medicin på én gang, og dels på grund af en opringning fra en søn til en af de indlagte beboere.

”Hun søgte på netop ’baklo’, fordi hun vidste, at det var det, en anden beboer fik, og at hun havde set, at netop den beboers medicinæske var tom,” sagde forsvarer Henrik Garlik.

Desuden, forklarede han, har tiltalte flere gange forsøgt at gøre både ledelsen og assistentkolleger opmærksomme på, at der var rod i medicinen.

Forsvareren fremhævede også, at han mener, at der er for stor usikkerhed i forhold til, hvornår tiltalte skulle have givet beboerne medicinen. I de medicinske erklæringer er der kun skrevet, at de kan have fået medicinen aftenen før, hvor tiltalte var på arbejde.

Han mener desuden, at der mangler svar på, om den ene beboer overhovedet ville være død, hvis hun ikke var blevet udskrevet.

Grænseløshed, risikoadfærd, idyllisering af eget liv, ser sig selv som ’en frelsende engel’, en mig-mod-verden-tankegang.

Karaktertræk, som den tiltalte, ifølge den mentalerklæring, der blev fremlagt i retten i sidste uge, har. Her kom det frem, at den tiltalte lider af histrionisk personlighedsforstyrrelse. En forstyrrelse, som også sygeplejersken, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing-Falster Sygehus, lider af.

At tiltalte lider af samme personlighedsforstyrrelse gør hende ikke skyldig, understregede anklageren, som dog stadig mente, at det var værd at bemærke.

Den tiltalte selv er uenig i mentalerklæring, sagde forsvareren, som fortalte, at den minder om mange andre mentalerklæringer, han har læst i sin tid. Forsvareren undrer sig også over, at mentalerklæringen er baseret på kun to samtaler med psykologen.

Den tiltalte er den eneste sundhedsfaglige, der har været på vagt forud for alle indlæggelserne.

”Det påkalder sig opmærksomhed. Det snævrer sækken til,” vurderede anklageren.

På de vagter ville den tiltalte ifølge de vidnende kolleger ikke følge den to-og-to-ordning, hvor de skulle gå sammen ind til beboerne, som blev indført efter de første indlæggelser.

Derudover har tiltalte været i medicinrummet minimum 25 gange mellem den den 23. december 2021 og 14. marts 2022, hvor hun blev anholdt.

”Udover gulvliften havde hun intet at gøre i medicinrummet. Intet,” sagde Jesper Rubow og tilføjede, at de registrerede faldepisoder, hvor gulvliften ville skulle bruges, ikke hænger sammen med, hvornår tiltalte har låst sig ind i medicinrummet.

”Jeg var derinde hver dag kl. 14:40, sagde tiltalte. Men det var jo løgn. Ikke en eneste gang havde hun været derinde kl. 14:40,” sagde anklageren og henviste til medicinrummets log.

16 gange har alle de andre ni social- og sundhedshjælpere til sammen låst sig ind i medicinrummet.

Men forsvareren mener, at loggen til medicinrummet er meget usikker. For den forklarer ikke, hvem der reelt har været i rummet. Det kan være afløsere, apotekeren eller andre kolleger, som tiltalte har lukket ind. Det kan også være, at hun har skullet tjekke, at gulvliften var sat til strøm, som hun tidligere har forklaret.

Hjemme hos tiltalte og hendes mand gennem 39 år fandt politiet to af de tre præparater, der er fundet i beboerne. Men det, der er interessant, mener anklageren, er, at man ikke finder andre præparater.

”Det havde været anderledes, hvis der var fundet 10-20 præparater derhjemme. Det gør der ikke. Der findes de her to præparater. Det er et voldsomt sært sammentræf,” sagde Jesper Rubow.

Desuden fandt politiet medicin i skraldespanden ved anden ransagning.

Men at politiet ikke fik al medicinen med ved første ransagning, kan ikke være tiltaltes skyld, sagde forsvareren om medicinen i skraldespanden.

Mens tiltalte har siddet varetægtsfængslet, er arresten blevet rumaflyttet, når hun har haft besøg af sin mand. De optagelser blev fremlagt i retten i sidste uge. Her stillede anklager spørgsmål ved, hvordan hun kunne sige således:

”(Beboeren, red.) har fået to Mirtazapin søndag aften, og det, mener de, er, fordi jeg har prøvet at tage livet af ham. To Mirtazapin! Er de hjernedøde eller hvad?”

”Det kan kun gerningsmanden vide. Der har på intet tidspunkt været sat antal på medicinen,” procederede Jesper Rubow.

Forsvarer Henrik Garlik mener dog ikke, at rumaflytningerne beviser noget. Han har aldrig oplevet før, at man fjerner besøgskontrollen for en varetægtsfængslet og sætter rumaflytning op i stedet, sagde han. Tværtimod mener han, at rumaflytningerne peger i retning af, at anklagemyndigheden har manglet beviser.

”Vi har kun hørt en brøkdel af den, uden at der er kommet noget konkret efter min opfattelse,” sagde Henrik Garlik.

Ti minutter efter, at tiltalte googlede baclofen tilbage i februar, skrev hun en besked på Messenger til en social- og sundhedsassistentkollega og spurgte ind til de fire beboere, der var indlagt på det tidspunkt.

Det var i løbet af denne korrespondance, at tiltalte skrev: ”De overlever ikke.”

Det er påfaldende, at tiltalte er kontaktperson for alle fire ofre samt den eneste beboer på Plejecenter Tirsdalen, der får baclofen, mener anklageren.

Hans påstand er, at tiltalte har stjålet baclofen fra den eneste beboere, der fik det ordineret, og brugt det til at forgifte de fire forurettede beboere. På tre forskellige vagter – alle forud for indlæggelser – lavede tiltalte omsorgsnotater på, at den pågældende beboers baclofen var væk. En beboer, som tiltalte desuden ikke havde på sin køreliste på de vagter.

”Det er min påstand, at hun hat taget (beboerens navn, red.) medicin og har brugt det til drab og drabsforsøg. Omsorgsnotaterne er et forsøg på alibi. Der er en påfaldende sammenhæng med indlæggelserne.”

”Efter at tiltalte har været anholdt, har der ikke været nogen lignende indlæggelser eller dødsfald. Det er mere end et pudsigt sammentræf,” sagde Jesper Rubow.

Men ifølge forsvareren vidste tiltalte slet ikke, hvem hun var kontaktperson for, og omsorgsnotaterne lavede hun for at hjælpe sine kolleger.

”Jeg er blevet beskyldt for, at jeg ikke har den rygende pistol. Men jeg har den rygende vagtplan, den rygende log til medicinrummet. Jeg har den rygende medicin i tiltaltes hjem – to præparater. Jeg har den rygende søgning på det tredje præparat. Udtalelser fra rumaflytning og så videre og så videre. Det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det er tiltalte, der har givet medicinen,” lød det fra anklageren.

Et motiv havde han dog ikke et bud på.

”Motivet? Jeg ved det ikke. Men det er også lige meget. Et motiv er ikke et bevis.”

”Måske skal motivet findes i tiltaltes personlighed. Måske skal de findes i hendes utilfredshed med stedet, manglende anerkendelse og manglende opmærksomhed,” gættede anklager Jesper Rubow.

Forsvarer Henrik Garlik var enig i, at han ikke kunne komme i tanke om, hvad et muligt motiv skulle være. Men derudover erklærede han uenig i anklagerens påstand om, at det er hævet over enhver tvivl, at hans klient skulle være skyldig. Han mener tværtimod, at sagen kun bygger på indicier.

”Der er ingen videomateriale. Der er ingen tekniske undersøgelser, der kobler (tiltaltes navn, red.) til de forurettede. Der er ingen beviser i forhold til, at (tiltalte, red.) skulle have givet den medicin. Vi har heller ikke nogen vidner, der har set noget. I virkeligheden har vi ingenting. Intet,” sagde Henrik Garlik, som derfor mener, at retten skal frifinde den tiltalte social- og sundhedshjælper.

Til allersidst fik den tiltalte 60-årige social- og sundhedshjælper ordet i retssalen. Det meste af dagen havde hun siddet med hovedet i hænderne og kigget ned i bordet og en gang imellem tørret øjnene.

Hun havde skrevet ned på en lap papir, hvad hun gerne ville sige til retten:

”Jeg er et omsorgsfuldt menneske. Jeg har altid hjulpet andre før mig selv. Jeg har igennem et langt arbejdsliv på 43 år altid haft med mennesker at gøre,” læste hun op og nævnte både sit arbejde på plejehjemmet, i hjemmeplejen, og at hun har været dagplejer, og hvor meget hendes arbejde har betydet for hende.

”Jeg ville aldrig kunne gøre nogen ondt. Derimod passe på dem af hele mit hjerte. Jeg vil aldrig kunne sætte min familie i denne situation, som de står i i dag. Jeg kunne ikke drømme om at gøre nogen ondt,” læste hun blandt andet op.

Den 22. februar skal de tre juridiske dommere og seks nævninge tage stilling til, om den tiltalte er skyldig.