Annonce

Kvinde taler i telefon med en computer foran sig

Ny hotline skal guide medlemmer i en vanskelig økonomisk situation

Stigninger på dagligvarer, høje energipriser og inflation kan gøre den økonomiske situation hos det enkelte medlem af FOA så vanskelig, at der kan blive behov for akut hjælp eller rådgivning. Det er årsagen til, at FOA har oprettet en hotline, som medlemmer kan ringe til, hvis de står i en særlig svær situation.

Annonce

Fra 19. december til 19. januar kan du på alle arbejdsdage ringe til FOAs nye hotline, hvis du er kommet i en økonomisk situation, du har svært ved at overskue. Her vil være råd og vejledning at hente. Colourbox

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Sjældent har linjerne: Julen varer længe, koster mange penge” været mere rammende end i år. Og det er desværre langt fra kun julen, der er dyr. Det er især de enorme prisstigninger, den rekordhøje inflation og stigninger på gas og varme, der gør det overordentligt dyrt at komme gennem vinteren.
 
Og det er årsagen til, at FOA har valgt at oprette en hotline fra 19. december til 19. januar, som medlemmer kan kontakte, hvis de oplever, at de står i en uoverskuelig økonomisk situation.
 
Som medlem af FOA kan man få hjælp til at undersøge, de muligheder, der er for dig. Det kan være en hjælp til at blive opmærksom på de politiske hjælpepakker, der er vedtaget, såsom vinterpakken. Det kan også være at anskueliggøre de muligheder, der ligger i den enkelte lokale FOA-afdeling for dig som medlem. Så hotlinen er en mulighed for samtale og guidning i en svær situation, siger afdelingschef for blandt andet marketing i FOA, Michael Hæstrup og tilføjer:
 
”Vi vil gerne give medlemmerne en oplevelse af, at vi holder dem i hånden, og måske kan anvise veje og muligheder. Det er en sårbar situation, når man ringer, fordi man er i økonomiske problemer, og der skal vi passe særligt godt på hinanden,” siger Michael Hæstrup.
 
Udover hotlinen kan du også få et overblik over hjælpepakker samt gode råd og værktøjer til at få pengene til at slå bedre til på FOAs hjemmeside.

Det er gratis for FOAs medlemmer at ringe til hotlinen. FOA registrerer ikke dine private oplysninger, og samtalen er fortrolig. 
 
Du kan ringe på 46 97 38 00 i tidsrummet 9.00-16.00 på alle arbejdsdage fra den 19. december (inkl. dagene mellem jul og nytår).

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev