Men rækken af besøg var kortere end normalt, fordi mange fejrede jul med deres familier. Så social- og sundhedsassistenten svingede forbi Hanne en ekstra gang inden fyraften, fordi hun vidste, at Hanne sad helt alene.
Det var i forbindelse med det andet besøg, at Hanne sagde noget, der overrumplede Lone. Nogle ord, hun aldrig har glemt.
På det tidspunkt var Hanne midt i 80’erne. Hun var psykisk syg og mor til et barn, som hun kun havde sporadisk kontakt med – slet ikke i en grad, som betød besøg juleaften. I stedet fik Hanne flere gange i døgnet besøg af hjemmeplejen på Bornholm, som Lone er en del af, og hun havde sin gang på et dagcenter.
”Jeg kan huske, at Hanne sidder i sin stol, da jeg kommer denne her ekstra gang. Hun kigger lidt overrasket på mig, for hun kunne jo godt huske, at jeg allerede havde været forbi,” fortæller Lone.
”’Jeg skulle bare se, om du var o.k.’, siger jeg til hende. Og så vinker hun mig hen til sig og siger: ’Jeg har det godt. Jeg har jo selv valgt – det er mine egne valg, der gør, at jeg sidder her’.”
Og de ord sidder stadig i Lone. For i situationen repræsenterede de en dyb mening, hun har taget med sig.
”Hun havde truffet nogle valg i livet, og det tog hun konsekvensen af. Det er en rigtig god læresætning,” siger Lone.
Læs også: Lidt ekstra juleglimmer i håret
”Mange andre kunne have godt af at have den samme tankegang, synes jeg. Unge mennesker træffer mange valg, men tænker ikke helt over de konsekvenser, de har. De må også selv gøre noget for, at tingene ændrer sig. Det sker ikke af sig selv.”
Den juleaften bedyrede Hanne, at hun var helt afklaret med at sidde alene – og at Lone ikke skulle bruge mere tid på hende, men i stedet skynde sig hjem og holde jul med sin familie.
Hanne har været død i mange år nu, men mindet om hende og hendes ord lever stadig.
”Hun dukker op hver eneste jul. Så tænker jeg på hende. Jeg har været i branchen i 35 år, og det er ikke mange, der sidder fast, men hun sidder der,” siger Lone.