Annonce

Portræt af Vivian Rueskov Poulsen.

Tema: Coronavirus

Arbejdsmiljøet led under coronakrisen

Nyt studie viser, at ansatte i ældreplejen mærkede konsekvenserne af dårlig ledelse under pandemien.

Annonce

”Vi ser en direkte sammenhæng mellem kriseledelse og det sociale miljø på arbejdspladserne. Helt konkret har dårlig kriseledelse betydet flere konflikter og dårligere sammenhold,” siger Vivian Rueskov Poulsen, der er forskningsassistent på Holbæk Sygehus. Privat

Af Anja Skov Granerud
Journalist

Annonce

Adskillige undersøgelser viser, at pandemien har haft en negativ effekt på det mentale helbred blandt sundhedspersonalet. Nu viser et nyt studie, at god kriseledelse kan modvirke de negative effekter.

Det har nemlig stor betydning for det sociale arbejdsmiljø, hvordan ledelsen håndterer en krise. Det fortæller Vivian Rueskov Poulsen, forskningsassistent på Holbæk Sygehus.

Siden coronakrisen brød ud i starten af 2020, har hun forsket i de konsekvenser, pandemien har – og har haft – på arbejdspladserne. Og hun har nu afsluttet et nyt projekt med deltagelse af knap 1.000 FOA-medlemmer:

”Vi ser en direkte sammenhæng mellem kriseledelse og det sociale miljø på arbejdspladserne. Helt konkret har dårlig kriseledelse betydet flere konflikter og dårligere sammenhold,” siger hun.

Gode relationer er afgørende

Det er særligt fire faktorer, der har haft betydning for de ansattes oplevelser af arbejdsmiljøet under pandemien.

”Uklare retningslinjer og utryghed om organiseringen af arbejdet er to af de faktorer, der kan påvirke, om der for eksempel opstår konflikter mellem kolleger, og om der er et godt sammenhold på en arbejdsplads. Ligesom mangel på hensyn til medarbejdere, som tilhører en risikogruppe, og mangel på instruktion i brugen af værnemidler har en særlig betydning.”

Ifølge Vivian Rueskov Poulsen er det derfor vigtigt, at ledelsen i fremtiden har fokus på gode sociale relationer i arbejdet, da det kan modvirke de negative effekter, en krise kan have på de ansattes mentale helbred.

”Vores resultater viser vigtigheden af, at man tænker, i hvordan man styrker det sociale sammenhold på arbejdspladser for eksempel gennem god kriseledelse, så man er beredt og modstandsdygtig over for en ny krise,” siger hun og fortsætter:

”Vi ved ikke, om vi ender med at stå i den samme situation til vinter, så man kan med fordel allerede nu tænke, i hvordan man for eksempel vil organisere arbejdet eller kommunikere klare retningslinjer for at styrke relationerne mellem medarbejderne.”

Kan også gælde andre grupper

Undersøgelsen er foretaget blandt social- og sundhedsansatte i ældreplejen, men ifølge Vivian Rueskov Poulsen kan resultaterne også sige noget om andre faggrupper.

”Man kan sige, at god kriseledelse er vigtig blandt mange medarbejdergrupper for at styrke det sociale arbejdsmiljø,” siger hun og tilføjer:

”Hvis man for eksempel arbejder som rengøringsassistent eller i en kantine, har man nok også oplevet presset eller frygten for smitte under pandemien. Og vi ved, at sociale relationer på arbejdspladsen kan beskytte mod de belastninger på det mentale helbred, som kriser kan have. Der er dog også nogle forhold i deres sociale arbejdsmiljø, der måske ikke er direkte sammenlignelige.”

Om undersøgelsen

Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt
FOAs medlemmer, som arbejder i den kommunale ældrepleje som social- og sundhedsassistent eller -hjælper.
I alt deltog 952 ansatte.
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev