Sådan kan Yrsa Jensens sag om at blive overfaldet på sit arbejde beskrives. Men vejen til godtgørelse har været lang, og det har været anstrengende og svært at være i.

Det fortæller 65-årige Yrsa Jensen. Hun er tidligere social- og sundhedsassistent og har oplevet sig selv som en mentalt stærk kvinde.

”Mine kollegaer sagde altid, at jeg var en stærk person, som tog konfrontationerne, når andre gik væk. Overfaldet ændrede noget i mig, og jeg kunne ikke arbejde i psykiatrien længere. Efter det havde jeg mest lyst til at gå væk. Jeg kunne ikke i samme omfang håndtere høje lyd, råb og uforudsigelige situationer,” siger Yrsa.

I sommeren 2015 blev Yrsa Jensen udsat for et overfald af en af patienterne på sit arbejde i akutmodtagelsen på psykiatrisk afdeling på Holstebro Sygehus.

”Jeg var på vej ud i køkkenet fra vores kontor. En patient tog et glas vand i køkkenet, og gik forbi mig, og han kastede i sekundet efter vand på en kvindelig patient. Jeg sagde til ham, at det kunne han ikke være bekendt, og der fik jeg en første knytnæve i hovedet,” siger Yrsa.

Hun forsøgte at tale den mandlige patient til ro, men det lykkedes ikke, og han slog hende flere gange med knytnæveslag og jagtede hende, da hun forsøgte at flygte. Hun formåede til sidst at løbe ind på en af stuerne på afdelingen og fik lukket døren, som hun blokerede indtil, hun kunne høre, at portører og politi ankom til afdelingen.

Hun politianmeldte hændelsen, og det endte som en straffesag. Yrsa fik kompensation fra sin arbejdsgiver og var sygemeldt i tre måneder efter overfaldet.

Der faldt dom i efteråret 2016, hvor overfaldsmanden blev kendt skyldig. Det var først efter dommen, at Yrsa sammen med sin bistandsadvokat kunne søge om godtgørelse for svie og smerte ved Erstatningsnævnet.

Der blev stillet en bistandsadvokat til rådighed, da der var tale om en straffesag.

Yrsa og bistandsadvokaten søgte om godtgørelse ved Erstatningsnævnet, men Yrsa fik ikke nogen godtgørelse og sagen bliver blot lukket. Det skete i sommeren 2017.

Erstatningsnævnet er et statsligt nævn. Der behandler ansøgninger om godtgørelse til personer, der har fået en fysisk eller psykisk personskade som følge af en straffelovsovertrædelse. Erstatningsnævnets formål er at lette den forurettedes arbejde, altså er det en offentlig instans som sikrer, at man som forurettet ikke skal i konflikt med overfaldsmanden for at få godtgørelse. Men det gives derimod af det offentlige.

Fra bistandsadvokaten hørte Yrsa ikke noget, og hun havde samtidigt tiltro til, at systemet havde styr på hendes sag.

”Det kan være svært at overskue og gennemskue systemerne for godtgørelse og erstatning. Jeg tror bare, at jeg har en umiddelbar tro på, at de systemer, vi har i samfundet, er til for at hjælpe os borgere,” siger hun.

I efteråret 2021 var Yrsa til samtale i sin lokale FOA-afdeling, FOA Midt- og Vestjylland i Holstebro. Hun var der for at tale om en arbejdsskade-sag, og ved et tilfælde kom hun og sagsbehandleren til at tale om overfaldet fra 2015, og hvorfor det egentligt endte med, at hun ikke fik godtgørelse for svie og smerte.

Yrsa havde haft en bistandsadvokat til at løfte sagen, men eftersom hun havde haft en advokat på udefra, var FOA ikke gået ind i sagen. Ikke før i efteråret 2021, hvor sagsbehandleren åbnede sagen igen. Sagen havde da ligget stille i fem år.

Sagsbehandleren undrede sig over forløbet og sendte den videre til FOAs forbundshus, hvor der er juridisk hjælp til rådighed for lokalafdelingerne og medlemmerne.

FOAs jurister opdagede hurtigt, at der var tale om en del fejl. De tog sagen op i starten af 2022, og fik sagen genoptaget i Erstatningsnævnet, da der både var fejl i ansøgningen sendt fra bistandsadvokaten til Erstatningsnævnet, og fejl i måden Erstatningsnævnet har behandlet ansøgningen på.

”Vi opgør kravet og beder hurtigt om genoptagelse af sagen i Erstatningsnævnet, fordi vi kan se, at der er en del ting, som ikke stemmer. Helt grundlæggende har Erstatningsnævnet uberettiget lukket en sag, hvor der var et uspecificeret krav om godtgørelse, hvilket bistandsadvokaten fejlagtigt ikke reagerede på,” siger Mikkel Sørensen, der er juridisk konsulent i FOA, og har siddet med sagen.

Han fortsætter.

”Erstatningsnævnet burde have efterspurgt opgørelse og dokumentation for kravet, og derfor ser vi måske også, at Erstatningsnævnet er hurtige til at genoptage sagen, da vi gør dem opmærksomme på fejlene. Sagen genoptages i løbet af to måneder, hvor almindelig sagsbehandlingstid er 12 måneder, og der efterspørges de rette dokumenter,” siger Mikkel Sørensen. Han har tidligere arbejdet i Erstatningsnævnet og har stort kendskab til arbejdsgangene og procedurerne i nævnet.

FOA vinder sagen i sommeren 2022 på trods af, at sagen ligger så langt tilbage. Yrsa får udbetalt en godtgørelse på 50.000 kroner.

”Jeg har været så glad for, at FOA har hjulpet. Det var sidste udkald i forhold til at slippe følelsen af uretfærdighed og føle, at der bliver lyttet til mig. Jeg ser det som en form for afslutning, og pengene falder på tørt sted i de her tider,” siger Yrsa.

Efter overfaldet får Yrsa konstateret PTSD og går i behandling i over ét år. Noget hun stadig får medicin for den dag i dag. Overfaldet er ikke det eneste, Yrsa har været udsat for i sit arbejde i psykiatrien. Hun er også blevet truet, skubbet og udsat for psykisk vold.

”Jeg har stadig katastrofe-tanker, hjertebanken og jeg mærker en angst, hvis nogle råber højt eller nogle kommer direkte hen imod mig, hvis jeg står på gaden,” siger Yrsa.

Selvom der endte med at gå mange år fra overfaldet, fandt sted, så endte hun med at få sin godtgørelse. Men det er også med vemod og uretfærdighed, at hun ser tilbage på overfaldet.

”Det ødelagde mit arbejdsliv. Det var det, som fik bægeret til at flyde over,” siger hun.

Hun arbejdede efter overfaldet noget tid i psykiatrien, men hun kunne ikke klare det psykisk. Hun blev heller ikke hjulpet på vej af endnu en arbejdsskade, som endte ud i endnu en sygemelding. Til sidst blev hun fyret, og arbejdede de sidste 1,5 år inden hun kunne gå på efterløn i plejen.

Men det, at gå på arbejde blev aldrig det samme for hende, og hun forklarer, at hun holdt ud indtil hun kunne gå på efterløn.

I dag er Yrsa på efterløn, og det har hun været i godt to år.