22 europæiske statsborgere indlogeres i denne uge i Maribo. Det sker, fordi de har set et jobopslag fra Lolland Kommune på det europæiske samarbejdsnetværk EURES. 

De 22 mænd og kvinder, som kommer fra henholdsvis Italien, Spanien, Irland og Ungarn, skal i tre dage bo i Maribo, hvor både opholdet og turen frem og tilbage er betalt.

Langt de fleste kommuner i Danmark mangler hænder i ældre- og sundhedssektoren. Sådan ser det også ud i Lolland Kommune, der lige nu mangler omkring 100 medarbejdere i ældreplejen. Derfor har kommunen for et par måneder siden sendt et jobopslag ud på EURES, hvor i alt 22 har bidt på krogen.

Bjarke Oxlund, der er professor ved Københavns Universitet, og som blandt andet beskæftiger sig med ældreområdet, ser ikke Lolland Kommunes nyeste initiativ som en løsning, der holder i længden:

”Italien står jo selv i en kæmpe krise. Det meste af den italienske plejeindustri er rumænere. Så dem man kan lokke herop, vil være nogen, der får tilbudt en bedre løn end i Italien. Og hvis de så kommer herop, vil de formentlig finde ud af, at der er andre brancher, hvor de kan optimere deres indtjening og så skifte til dem,” siger Bjarke Oxlund.

Håbet fra Lolland Kommunes side er, at halvdelen af de tilrejsende synes så godt om Maribo, at de vil flytte dertil og tage job i ældreplejen. Hvis det er tilfældet, skal de rejse tilbage til deres hjemland, hvor de får et tre måneders online-kursus i dansk, inden adressen permanent skiftes til Maribo.

Borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, oplyser, at det koster 6.500 kroner pr. person at få dem til Danmark i tre dage. Det giver i alt 143.000 kroner, hvor den eventuelle danskundervisning kommer oveni.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Kulturelle forskelle

Bjarke Oxlund pointerer desuden, at selvom der formentlig er masser af udenlandsk arbejdskraft, der kan fungere godt i en dansk plejesektor, kan de store forskelle i sprog og kultur vise sig at blive problematiske:

”Typisk er det sådan, at hvis man har behov for omsorg og pleje, så er et mangelfuldt dansk i sig selv en stor barriere. Oven i sprogligheden kommer kulturelle forestillinger om, hvad værdighed og personlig pleje overhovedet handler om. Det kan være meget forskelligt,” fortæller Bjarke Oxlund, inden han fortsætter:

”Vi ved fra den internationale forskning, at der er rigtig mange kulturelle forskelle, der knytter sig til idéen om pleje og omsorg. Og derfor skal man ikke forvente, at det bare er nemt at få udenlandsk arbejdskraft til at forstå den sammenhæng, de forventes at arbejde ind i.”

Uenig borgmester

Borgmester Holger Schou Rasmussen ser anderledes ubekymret på det. Han mener, at de i Lolland Kommune blot forsøger at løse rekrutteringsproblemet ved at hive udenlandsk arbejdskraft ind:

”Vi mangler omkring 100 medarbejdere på sundhedsområdet i Lolland Kommune. Og da vi kan se, at vi ikke kan få de medarbejdere lokalt, samt at rekrutteringsproblemet kun kommer til at vokse, så vi er nødt til at se på nye løsningsmodeller,” fortæller Holger Schou Rasmussen.

Borgmesteren forudser desuden, at sprog- og kulturforskellene ikke kommer til at stå til hinder for en værdig pleje og omsorg:

”Her i kommunen har vi før haft stor succes med at rekruttere personer med anden etnisk baggrund til vores sundhedsområder. Thailændere, syrere og andre nationaliteter, som det er lykkes at omskole og at lære sproget. Og hvis halvdelen af de 22 kommer herop for at bo og arbejde og får tillært sig de evner og sprogfærdigheder, der kræves, så ser jeg det som en succes” siger Holger Schou Rasmussen.

Læs også: Løn til voksne elever skal sikre flere hænder i ældreplejen

Den holdbare løsning

Arbejdsløsheden i Danmark er i øjeblikket historisk lav. Kun omkring 2,5 procent af arbejdsstyrken står uden arbejde, hvorfor rekruttering af udenlandsk arbejdskraft for nogen virker som en løsning. Men spørger man Bjarke Oxlund, ser han det ikke som en holdbar en af slagsen. Han mener, at der først og fremmest skal kigges på løn og arbejdsforhold:

”Tjenestemandsreformen fra 1969, hvor man satte de såkaldte kvindefag 25 procent lavere i løn, hænger stadig fast. Når vi taler om de her pleje- og omsorgsprofessioner, regnes det for en anden type arbejde. Der forventer man ikke, at sådan noget tarveligt noget som penge betyder noget,” siger professoren fra Københavns Universitet, inden han peger på et konkret eksempel, hvor en højere løn tiltrak en masse arbejdskraft:

”Til trods for den meget høje beskæftigelse, kunne det sjovt nok godt lade sig gøre at finde en masse medarbejder til test- og podecentre under corona-krisen. Hvorfor var det muligt? Det var, fordi man tilbød noget, som var attraktivt. Så hvis man er parat til at tilbyde attraktive stillinger, kan man sjovt nok godt rekruttere,” afslutter Bjarke Oxlund.

”Det har vi ikke så meget med at gøre”

Holger Schou Rasmussen køber ikke den model. Han mener, at det blot vil rykke problemerne over i nogle andre brancher:

”Vi kan jo se, at de unge mennesker ikke vælger det. Og hvis SOSU-assistenten lige pludselig tjener mere end skolelæreren, så er der ikke nogen, der kan skaffe skolelærere, eller hvad?” spørger borgmesteren retorisk, inden han selv svarer på et andet spørgsmål:

”Og det her med løn – det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler det. Det har vi ikke så meget med at gøre. Vi betaler den løn, der er forhandlet, og så er den sådan set ikke længere.”