Annonce

par på pension

Se kortet: Så mange FOA-medlemmer er gået på Arne-pension i din kommune

Muligheden for at søge tidlig pension har netop haft 1-års fødselsdag, og i alt har 2.710 FOA-medlemmer allerede sagt farvel til arbejdslivet og er gået på Arne-pension. Se her, i hvilke kommuner der er flest. 

Annonce

Den 1. januar i år kunne de første, som havde søgt og fået godkendt retten til tidlig pension, trække sig fra arbejdsmarkedet. Colourbox

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Odense, Aarhus og Aalborg er topscore-kommuner, når det kommer til antallet af FOA-medlemmer, der er gået på Arne-pension.

Her har FOA henholdsvis 127, 124 og 105 medlemmer, der er gået på tidlig pension.

På landsplan har i alt 4.096 medlemmer fået tildelt retten til at gå på Arne-pension, og per 1. juni 2022 havde 2.710 af dem taget hul på pensionisttilværelsen.

Læs også: Arne-pension har 1-års fødselsdag: Så mange FOA-medlemmer har fået det



På landsplan har i alt 53.300 borgere søgt om at gå på tidlig pension. 39.900 har fået det godkendt, mens 13.400 enten har fået afslag eller venter på svar. Ser man på, hvordan det fordeler sig på kommunalt plan, er det også de større byer – Aalborg, Aarhus, København, Odense og Esbjerg – hvor flest har fået godkendt deres ansøgning til tidlig pension.

Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) godt tilfreds med.

”Det vidner jo helt klart om, at der er interesse for ordningen – ikke mindst blandt FOAs medlemmer, hvor mere end 4.000 har fået tildelt retten,” lyder det fra ministeren i en mail til Fagbladet FOA.

Ikke alle vil benytte deres ret. Men alene det, at de har muligheden for at trække sig værdigt tilbage, før de er slidt ned, giver en enorm tryghed, som ikke fandtes før. Det er fuldt fortjent, og det er jeg selvsagt særdeles godt tilfreds med,” skriver han.

Ser man på, hvilke a-kasser der har flest medlemmer, som har fået tildelt retten til tidlig pension, kommer først 3F, derefter HK og så FOAs a-kasse. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev