Annonce

Så kom det: Sådan vil regeringen styrke specialiseringen på handicapområdet


Regeringens længe ventede udspil på det specialiserede socialområde har fokus på planlægning, der skal sikre, at mennesker med brug for højt specialiseret hjælp også får den. Ifølge FOA er der gode takter i udspillet, men der stilles spørgsmål til finansieringen. 

Annonce

Regeringen kom i dag med sit udspil for at styrke handicapområdet. I 15 konkrete punkter beskrives det, hvordan det især er målet at styrke specialiseringen på området. Modelfoto Tobias Stidsen

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

I dag kom den så. 

Regeringens længe ventede plan for det specialiserede socialområde, der blandt andet skal styrke udviklingen af cirka 20 faglige specialer med beskrivelse af målgruppe og krav om uddannelse og kompetencer på højt specialiserede tilbud. 

Udspillet, der bærer titlen "Et liv med ligeværdige muligheder", præsenterer 15 konkrete punkter til styrkelsen af det specialiserede socialområde og bliver grundlæggende godt modtaget i FOA. Her ser formanden Social- og Sundhedssektoren Torben Hollmann flere gode takter i udspillet. 

"Der er i den grad brug for en øget specialisering," siger han Torben Hollmann og fortsætter: 

"Der er positive takter i udspillet og den måde, man ønsker at lave en specialeplan med de cirka 20 specialer, lige som vi kender den fra sundhedsområdet. Det vil gøre, at man også på det specialiserede socialområde styrker viden om, hvordan man visiterer, og hvad der virker bedst." 

Læs også: ”Vi venter på velfærdstoget, som bare drøner forbi, mens vi står tilbage. Helt alene”

Mangler medarbejdere

Torben Hollmann og Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, understreger i en pressemeddelelse fra FOA det positive i, at udspillet fokuser på et kompetenceløft blandt medarbejderne.

Samtidig pointerer de to sektorformænd, at udspillet skal følges op af en generel rekrutteringsindsats på tværs af velfærdsområdet for at få flere faglige medarbejdere på både ældre- børne- og socialområdet. 

"Vi ser flere ikke-uddannede og vikarer. Et bedre, mere specialiseret tilbud med de rette faglige kompetencer vil være et attraktivt arbejde for mange. Men jeg er bekymret for, at det vil betyde, at resten af børne-, social- og ældreområdet kommer til at blive støvsuget for faglige medarbejdere," siger Torben Hollmann. 

Læs også: Handicappet føler med sine hjælpere: “Jeg ved, de er underbetalte”

Rette finansiering er afgørende

Regeringen vil afsætte 100 millioner kroner årligt til at finansiere tankerne, men Torben Hollmann efterlyser et mere konkret bud på, hvordan det skal ske. 

"Vi kan helt sikkert indrette det specialiserede socialområde på en bedre, mere effektiv måde. Men opkvalificering, flere kompetencer, større kapacitet og bedre visitation er store krav til kommunerne, som i forvejen er pressede på udgifterne på området. Det er altafgørende, at der er den rette finansiering til at bakke de fine tanker om indretningen af det specialiserede socialområde op," siger Torben Hollmann og forudser, at det vil kræve tålmodighed at se ideerne folde sig ud.  

"Det tog 10 år at lave en specialeplan på sundhedsområdet, men som nu fungerer. Det kommer til at være et langt, sejt træk at få socialområdet hen, hvor det bør være," siger han.

Samtidig med at regeringen lancerede udspillet kom også den længe ventede evaluering af det specialiserede socialområde. Det kan du læse her. 

1. National Specialeplanlægning

Regeringen foreslår:

- At gennemføre en specialeplanlægning på det specialiserede socialområde med inspiration fra sundhedsområdet.

- At der for hvert speciale nedsættes en specialistgruppe, der skal udarbejde en specialebeskrivelse. Her defineres målgrupper, typer af indsatser og specialfunktioner, bl.a. hvilke krav der skal gælde for tilbud. Specialeplanlægningen udrulles gradvist til at omfatte alle målgrupper i 2030.

- At der nedsættes et permanent Nationalt Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning på socialområdet, der skal rådgive Socialstyrelsen ift. implementeringen. Udvalget vil sammensættes af centrale aktører på socialområdet, herunder FOA m.fl.

2. Sikring af de højt specialiserede indsatser

Regeringen foreslår:

- At leverandører af højt specialiserede indsatser udpeges som specialfunktioner og synliggøres i Tilbudsportalen, så sagsbehandlerne kan finde dem, når de skal tilrettelægge indsatsen.

- At indføre særlige krav til bl.a. specifikke kompetencer, uddannelse, samarbejdsformer og antal af borgere/borgerforløb (aktiv praksis) hos specialfunktioner.

- At udvalgte specialfunktioner (rådgivningsfunktionerne) forpligtes til at stille deres viden til rådighed for kommunale sagsbehandlere, så de kan få hjælp til at udrede borgere, hvis deres egen ekspertise og erfaring ikke rækker.

- At kommunernes nuværende mulighed for at hjemtage regionale tilbud afskaffes, så hånden holdes under specialiseret viden i regionerne.

3. Styrket national kapacitetsstyring 

Regeringen foreslår:

- At der etableres en ny organisation for national specialeplanlægning og kapacitetsstyring i Socialstyrelsen med de nødvendige beføjelser til hurtigt at gribe ind, hvis udbuddet af højt specialiserede indsatser til borgerne ikke er tilstrækkeligt. NATKO lukkes.

- At opbygge en central monitorering og systematisk indsamling af viden og data om kapaciteten på landsplan, så Socialstyrelsen hurtigere kan reagere, hvis kapaciteten er truet.

- At leverandører af specialfunktioner forpligtes til at melde til Socialstyrelsen, hvis der påtænkes væsentlige ændringer i deres kapacitet. Det vil også sikre, at Socialstyrelsen kan reagere hurtigere.

4. Økonomien må ikke stå i vejen for de rette indsatser

Regeringen foreslår:

- Objektiv finansiering fra kommunerne af rådgivningsfunktionernes rådgivnings- og vidensforpligtelse.

- En strukturel sikring af rådgivningsfunktionernes grundfinansiering, der garanteres en fast grundfinansiering uafhængigt af antal udførte rådgivningsforløb, så økonomien ikke står i vejen for opretholdelse af specialistviden.

- At etablere en nærmere afgrænset kommunal og regional lånemulighed ved etablering af leverandører af specialfunktioner, som er aftalt i regi af rammeaftalerne, så den enkelte kommune eller region understøttes i at etablere en specialfunktion, når der mangler kapacitet.

5. Den rette hjælp i udredning og visitation

Regeringen foreslår:

- At der udvikles faglige visitationsretningslinjer, som de kommunale sagsbehandlere kan benytte til at finde den rette specialfunktion og vurdere, hvornår der kan være behov for at inddrage en rådgivningsfunktion før visitation af borgere. Dette skal understøtte, at borgerne får den rigtige hjælp – og at de får den fra start.

- At der udarbejdes forløbsbeskrivelser, så sagsbehandlerne får den bedste faglige viden om tilrettelæggelse af indsatser til borgeren, herunder behovet for at koordinere med andre parter.

- At der iværksættes et udviklingsarbejde, som skal sikre, at VUM (voksenudredningsmetoden) gør sagsbehandleren opmærksom på, at borgeren har behov, som kræver en vurdering af, om der skal iværksættes en højt specialiseret indsats. 

- At eksisterende udredningsværktøjer på børne- og ungeområdet udvikles, så værktøjerne gør sagsbehandleren opmærksom på, at barnet kan have behov for en højt specialiseret indsats, og at der udarbejdes et sagsbehandlingsredskab til systematisk opfølgning på børn og unges udvikling og trivsel.

6. Indførelse af 'mini-forløb' for borgere, pårørende og fagpersoner

Regeringen foreslår:

- At afsætte midler til at indføre nye korte rådgivningsforløb hos de nye rådgivningsfunktioner for borgere eller kommuner, som har behov for rådgivning om en konkret problemstilling eller et afgrænset emne på det højt specialiserede område.

7. Udbredelse af Taskforce Handicaps læringsforløb til styrket kvalitet i sagsbehandlingen

Regeringen foreslår:

- At tilføre yderligere midler til Taskforce Handicap, så flere kommuner kan få gavn af læringsforløb. Dette skal fremme en bedre kvalitet i sagsbehandlingen på handicapområdet.

8. Specialefunktioner skal have de rette kompetencer

Regeringen foreslår:

- At der stilles specifikke krav om uddannelse og kompetencer som et godkendelseskriterium på alle specialfunktioner, som leverer højt specialiserede indsatser til børn, unge og voksne med behov for støtte.

9. Udgående rådgivning og kompetenceudvikling fra rådgivningsfunktioner

Regeringen foreslår:

- At rådgivningsfunktionerne forpligtes til at levere udgående rådgivning, kompetenceudvikling og viden til andre leverandører på området, så borgere med højt specialiserede behov ikke behøver flytte væk fra nærmiljøet for at få den rette faglige viden i visitation og indsats.

- At Socialstyrelsen udarbejder nationale retningslinjer, som er en samling af aktuelt bedste viden og forskning inden for et speciale De nationale retningslinjer er vejledende og vil klæde ledere og medarbejdere hos leverandører af sociale indsatser på til at levere højt specialiserede indsatser med afsæt i nyeste viden.

10. Kvalitetsløft til gavn for udsatte børn og unge

Regeringen foreslår:

- At tilføre yderligere midler til den eksisterende kvalitetsramme, der skal højne kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner for udsatte børn og unge.

- At midlerne udmøntes i en ansøgningspulje med økonomisk støtte til, at medarbejdere primært uden pædagogisk uddannelse kommer på uddannelserne Pædagogisk Assistent (PAU), Meritpædagog, Akademiuddannelsen i Socialpædagogik eller Den Sociale Diplomuddannelse.

11. Kvalitetsløft til gavn for det øvrige specialiserede socialområde

Regeringen foreslår: 

- En ansøgningspulje med økonomisk støtte til opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde, så flere bliver faglærte. Ansøgningspuljen vil udmeldes med et årligt fokusområde og målrettes i 2022 og 2023 medarbejdere i socialpsykiatrien.

12. Trivsel og borgernes stemme skal stå centralt

Regeringen foreslår:

- En tilbagevendende undersøgelse af voksne borgeres trivsel og oplevelse af sagsbehandlingen og den støtte, de modtager.

- En national statistik på børn, unge og voksnes trivsel og udvikling, som bygger dels på registreringer med kommunerne, dels på frivillige registreringer. Der indføres ikke nye registreringskrav til kommunerne, men regeringen vil finansiere en national statistik, der kan samle denne vigtige viden. Aftalen med kommunerne sker ud fra 'Aftale om kommunernes økonomi for 2022'.


13. Sociale investeringer i indsatser til borgere med komplekse problemstillinger

Regeringen foreslår:

- At der foretages et kapitalindskud til Den Sociale Investeringsfond i 2022 til at udbrede virksomme indsatser, som bl.a. kan bidrage til, at mennesker med handicap får fodfæste på arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse.

14. Udvikling af bæredygtigt forskningsmiljø

Regeringen foreslår:

- At afsætte midler til forskningsprojekter med underliggende uddannelsesmulighed, bl.a. i form af ph.d.-stipendier i samarbejde med en eller flere professionshøjskoler. Forskningsprojekterne vil have fokus på det højt specialiserede socialområde og tæt kobling til praksis

 

15. Løbende evaluering og opfølgning af specialeplanlægningen

Regeringen foreslår:

- Som led i implementeringen af specialeplanlægningen aftales konkrete målsætninger. Der vil løbende blive foretaget opfølgning på, om de politiske målsætninger og intentioner med specialeplanlægningen er realiseret, herunder en delevaluering og evaluering.

- Løbende evaluering af specialeplanlægningen med afsæt i årlige delevalueringer, så den implementeres bedst muligt til gavn for borgerne. Efter endt udrulning foretages en samlet evaluering.

Kilde: Regeringsudspillet 'Et liv med ligeværdige muligheder' 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev