Annonce

Ugur er indstillet til kollegakram. Portræt

”Ugur kan man altid regne med”

Social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Ringsted Anne Grethe Højgaard har indstillet sin kollega, Ugur Ortakci, til et kollegakram.

Annonce

Ugur Ortakci har fået et klap på skulderen af sin kollega, da han er blevet indstillet til dette nummers kollegakram. "Hans måde at være kollega på, det fortjener bare så mange kram," siger indstilleren om ham. Jacob Nielsen

Af Merete Nielsen
Journalist

Annonce

- Hvorfor fortjener Ugur et kram? 

"En sur Ugur, det findes simpelthen ikke. I hvert fald ikke, når han er på arbejde. Det er 10 år siden, at han startede hos os som elev, og jeg har kun oplevet, at han møder smilende ind om morgenen og er klar til at tage fat. 

For Ugur er det afgørende, at andre har det godt. Borgerne kommer i første række – de forguder ham – men vi andre nyder også godt af hans energi og positive måde at være på. Og så bager han ovenikøbet rugbrød og boller, som han forkæler os med. 

Vi står midt i et forsøgsprojekt med et mindre selvstyrende team, hvor vi selv skal løse problemerne, og det gælder også ved sygdom. Og heldigvis har vi Ugur, som tager ansvar og altid ser muligheder, når vi andre bliver lidt fastlåste. 

Han er enormt hjælpsom og fleksibel, hvis der skal byttes vagter, eller der opstår uforudsete opgaver. Og er en bil ikke blevet tanket, og der bliver mukket over det, siger Ugur bare: ’Den tager jeg’. 

Han er også faglig dygtig og vil gerne tilegne sig ny viden – for eksempel om sonder og kompressionsbehandling, og så tager han gerne elever med ud på sin rute og lærer dem op fra bunden. 

Hans måde at være kollega på, det fortjener bare så mange kram," siger Anne Grethe Højgaard. 

Har du en skøn kollega, der fortjener et kram, så skriv til redaktionen@foa.dk.
Der er et gavekort på 250 kroner til Coop til kollegahygge, hvis vi bruger dit tip.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev