Annonce

Tema: Ukrainske flygtninge

Ukrainsk sosu-assistent: ”Danskernes hjælp fylder mit hjerte med glæde”

Krigen i Ukraine er kommet tæt på os alle sammen, men i særdeleshed for danske ukrainere. Svitlana Bugela, der arbejder som social- og sundhedsassistent i Nørre Nebel, mener, at forskellige initiativer på arbejdspladsen kan hjælpe ukrainere i Danmark i denne svære tid.

Annonce

Svitlana Bugela var uddannet økonom tilbage i Ukraine, men valgte, da hun kom til Danmark, at hun ville være social- og sundhedsassistent. Tobias Stidsen

Af Christoffer Fauerby Rewitz
Journalist

Annonce

Langt væk fra hjemmelavede molotovcocktails, belejrede byer og krigen i Ukraine ligger Nørre Nebel. Her bor ukrainske Svitlana Bugela på 39 år sammen med sin mand. Hun kom til Danmark for ni år siden, hvor hun fulgte efter sin mand, der var kommet året forinden.

Krigen i Ukraine, der begyndte i sidste uge, har på mange måder påvirket Svitlanas hverdag på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter, hvor hun arbejder som social- og sundhedsassistent:

”Det hele er lidt mærkeligt. Mit liv ændrede sig 24. februar. Vi har ikke det samme Ukraine, som vi havde dagen før – og det bliver nok aldrig det samme igen,” fortæller Svitlana, der siden krigens udbrud har taget sin mobil med på arbejde.

”Det har jeg, så jeg kan tjekke op på, om der er sket noget med min familie og venner, der stadig er i landet. Hvis de har brug for hjælp, så kan de altid få fat på mig.”

Læs også: 3 gode råd til at tale med børn om krigen i Ukraine

Familie fanget på frontlinjen og på flugt

Selvom Ukraine geografisk ligger 1700 kilometer væk, så er krigen kommet tæt på. Svitlanas svigerinde er flygtet til Danmark sammen med sine to børn. De bor nu sammen med Svitlana og hendes mand i Nørre Nebel:

”Usikkerheden om Ukraines fremtid har været hård for dem at være i. Så vi tilbød hende, at de kunne komme herhen, så de kunne få det lidt på afstand,” fortæller Svitlana.

En stor del af Svitlanas familie bor i østukrainske by Kharkiv (Ukraines næststørste by med halvanden million indbyggere red.), der ligger 400 km fra hovedstaden Kyiv.

Kharkiv er en af de byer i Ukraine, der lider hårdest under bombardementer:

”Vi har stadig et hus i Vestukraine tæt på den polske grænse, som vi tilbød min familie i Kharkiv, de kunne tage hen til. Men de nåede det ikke, før broerne i nærområdet blev sprunget i luften. De er fanget der nu,” siger Svitlana, der stadig er i daglig kontakt med dem:

”De sidder hele tiden i beskyttelsesrum. Nogle gange op til et helt døgn. Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan det må være. Det er forfærdeligt.”

Svitlanas niece 11-årige Anastasia og nevø 14-årige Vladislav er begge for nyligt ankommet i Nørre Nebel, efter at de sammen med deres mor besluttede sig for at flygte til Danmark. Tobias Stidsen

Ekstra pauser og åbenhed på arbejdspladsen

På trods af familiemedlemmer i beskyttelsesrum, så fortsætter hverdagen for Svitlana. Hun mener, at der er forskellige initiativer, som en arbejdsplads kan gøre, for at aflaste ukrainere i Danmark under krigen:

”Jeg ved, at mange ukrainere i Danmark stadigvæk har familie i nærområder, hvor der bombes. Heriblandt mig selv. Så der er forskellige ting, som jeg synes, er vigtige på en arbejdsplads i sådan en situation, som vi befinder os i nu,” fortæller Svitlana.

Hendes leder har ladet hende holde ekstra pauser, når Svitlana har haft brug for det. Samtidigt har hun (lederen red.) og andre kolleger sagt, at hvis hun har brug for at snakke, så står de klar.

”Interessen fra var mine kolleger har været med til at skabe en atmosfære på arbejdspladsen, hvor det er muligt at tale om det, der sker i Ukraine,” fortæller Svitlana og forsætter

”Derudover ville det være en stor hjælp, hvis der var mulighed for at snakke med en psykolog. Vi (Ukrainere red.) er ikke altid så gode til at snakke med folk, der ikke er i vores nære familie om de svære ting,” siger Svitlana, der også mener, at der er behov for en komplet åbenhed på arbejdspladsen.

”Det ville hjælpe os gevaldigt, hvis vi i arbejdstiden kunne tage en pause med god samvittighed og kunne tjekke op på vores familie og venner. Det ville kunne aflaste os en god del.”

Henvendelser fra hjælpsomme danskere

Siden krigens udbrud har mange af Svitlanas danske bekendtskaber rakt en hånd ud til hende, hvor de har spurgt, hvordan de kan hjælpe:

”De tilbyder at køre ned og hente ukrainere ved den polske grænse og de spørger, hvor de kan aflevere tøj, mad og andre essentielle ting. Det fylder mit hjerte med glæde, at der er hjælp at finde, selvom vi er langt fra Ukraine,” siger Svitlana.

Svitlana har også to gode råd til de danskere, der gerne vil hjælpe ukrainere i Danmark:

”Det er vigtigt, at vi alle sammen kan tale om det, der sker. Respektfuld kommunikation er vigtigt. Vi skal kunne tale om de forskellige holdninger, vi har. De nyheder, I hører her i Danmark, det er ikke altid det samme, som vi hører fra vores familie, som er i Ukraine,” fortæller Svitlana

Derudover mener hun også, at det er vigtigt, at de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark nu, ikke skal isoleres, men nærmere inkluderes i sociale sammenhænge:

”Mine kolleger havde hørt mig fortælle, at Vladislav (hendes nevø.) er glad for at spille fodbold. Nu har de spurgt, om han ikke har lyst til at træne med et drengehold, som er på hans alder. Det er vigtigt, at de ikke isoleres, men føler sig velkomne.”

Krigen i Ukraine startede i sidste uge, da Rusland valgte at invadere landet fra øst, syd og nord.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev